Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

YS: THE OATH IN FELGHANA

Der findes en serie, der låner meget fra Zelda og alverdens japanske rollespil. Serien hedder Ys og et af de bedste kapitler er nu tilgængelig som download både på Steam og PSN til PSP.

  • Tekst: Lee West

I slutfirserne var det sidescrollende eventyr datidens svar på FPS-spillenes nuværende popularitet. Alt skulle helst foregå på platforme fra venstre mod højre. Selv Zelda-seriens andet spil var fyldt med den slags hopperier. På en måde føltes det derfor ganske naturligt, at en serie, der lånte en del fra fortællingen om Link, også tog springet og prøvede det nye perspektiv på eventyret.

Ys III: Wanderers from Ys var således det tredje spil i Falcoms utroligt populære japanske rollespilsserie, men foregik med tilskueren på sidelinjen i bogstaveligste forstand. Spillet landede på alle de kendte maskiner i solens rige. Nintendo, Sega og TurboGrafx var alle værter for eventyret om Adol og Dogi.

Ys: The Oath in FelghanaYs: The Oath in Felghana
PC til venstre og PSP til højre

Der skulle dog gå en del år, før der igen blev taget et grundigt kig på denne afstikker i Ys-serien. I 2005 skete det på Windows-platformen. Men fremfor bare at genudgive klassikeren, fik den en gevaldig overhaling. Alt blev i 3D eller pseduo 3D, mens gameplayet stadig var bevaret. Og spillet udkom stadig kun på japansk. Jeff Nussbaum fik dog nok af at føle sig snydt, og udgav sin egen engelske oversættelse gennem en patch. Da udgiveren Xseed selv besluttede sig for at udgive Ys III: Wanderers from Ys i Amerika, købte de ganske enkelt hans oversættelse og gik igang.

For at adskille denne nye udgave fra den gamle titel, blev navnet skiftet ud, og det tredje udspil i serien endte med titlen Ys: The Oath in Felghana.

Denne titel er nu efter en lang rejse parat til download på Steam, inklusiv Steam Achievements og Steam Cloud-support. Det interessante er dog, at spillet også er ude som download til PSP i form af en PS Vita-kompatibel udgave. Det er denne jeg griber fat i som basis for anmeldelsen.

Ys: The Oath in Felghana

Det første, man som ny spiller vil bemærke ved serien, er den enormt flotte musik, der blander typisk japansk storladen og eventyrlig orkestermusik med hård guitar og trommer. Det kan umiddelbart virke malpaceret, men det fungerer. Ikke mindst fordi melodierne er velkomponerede og fængende. Fans af serien vil dog kunne glæde sig over, at man når som helst kan skifte mellem 8-bit, 16-bit eller orkesterudgaverne af det fortræffelige soundtrack. Ren fanservice.

Kender du ikke noget til Ys skal du ikke fortvivle. Dette afsnit kan som så mange andre i serien spilles uden kendskab til verdenen. Det skyldes især, at hovedpersonen Adol Christin er lidt af en nomade, og at fortællingerne tager udgangspunkt i en fremhævet passage fra en af hans mange rejsebøger.

Adol og Dogi vender denne gang tilbage til Dogis barndomsby i Redmont. Efter få sekunders samtale står Adol og hans store brød af en følgesvend allerede overfor deres første møde med en bunke monstre. Du skal nemlig ikke være i tvivl: dette er et actionrollespil, med tyk fed streg under action. Da de første monstre er nedlagt, er det dog alligevel tid til en længere introduktion på fortællingen og en laber anime-intro.

Ys: The Oath in FelghanaYs: The Oath in Felghana

Vi følger historien om en lille landsby, der befinder sig afskåret fra det meste af omverdenen, da indbyggerne nærmest er blevet belejret af monstre i alskens afskygninger. Den rødhårede Adol ender selvfølgelig med at påtage sig en masse opgaver, der hurtigt leder mod et større og mere dystert plot. Det forfriskende ved denne historie er dog, at selvom vi får serveret masser af skabelonsskåret japanerfortælling, så er det aldrig kedeligt eller forudsigeligt. Personerne besidder nemlig en god portion selvironi og humor, pacingen er fin, og vi undgår for det meste emo-typerne med de overdrevne armbevægelser. Følelserne virker mere afdæmpede og dialogen bedre end i så mange moderne rollespil. At stort set al samtale leveres overbevisende af dygtige stemmeskuespillere (dog i den let karikerede og overdrevne Disney-stil) gør, at historien fanger langt mere end man turde håbe på. Og jeg greb mig selv i aldrig at skippe en tekst selvom jeg havde læst den, ganske enkelt fordi jeg lige ville høre stemmen snakke færdigt.

Ys: The Oath in Felghana

Men nu er det som sagt et actionrollespil, og det kan mærkes. Der skal hakkes og tæskes og kastes magier, så det er en ren fornøjelse. Og en fornøjelse er den bedste beskrivelse. Der kan hoppes, dobbelthoppes, stunnes, hugges, flankes og spurtes. Der kan kastes alverdens slags magier, og opgradering af udstyr sker ved et besøg hos den lokale smed, som for nogle kroner simpelt og enkelt smider et ekstra plus på ens statistikker. Alt er forsimplet, og der skal ikke tænkes meget over udstyr, ligesom det, at man stiger i level, også kun har indflydelse på hvor hårdt man slår, og hvor meget liv man har. Netop ens liv er dyrebart. Der er nemlig ingen potions eller livsforlængende drikke at spore. De forskellige monstre dropper fra tid til anden lidt energi, men ellers er du på herrens mark, hvis du løber tør.

Fire-fem timer inde i spillet får du dog en slags regenererende liv, hvilket hjælper en smule med at holde døden fra døren. For man dør. Især mod de drabelige bosser. De er ganske enkelt noget af det mest modbydelige jeg længe har oplevet. Samtidig er de også nogle af de mest fornøjelige. At aflæse deres mønstre og kæmpe en hidsig kamp mod dem er utroligt tilfredsstillende (igen hjulpet på vej af en perfekt styring).

Der er masser af save-punkter, og hele fem (seks på Steam) sværhedsgrader, hvor den sværeste er direkte modbydelig og ikke noget jeg vil anbefale overhovedet, hvis man altså værdsætter et raskt sind. Udvikleren er dog udmærket klar over dette, og hver gang man eksempelvis fejler en boss, kan man starte direkte ved denne igen. Tredje gang man fejler, tilbyder spillet at sætte sværhedsgraden ned en smule, hver gang man dør fremover ved samme boss.

Ys: The Oath in Felghana

Når man er en fem-seks timer inde i eventyret begynder dets oprindelse at skinne igennem. Pludselig bliver der nemlig enorm fokus på hopperiet, og med undtagelse af få flyvende uhyrer (kig efter skyggen!) volder overgangen til 3D ingen problemer overhovedet. Det er ganske enkelt et af de mest fornøjelige blandinger af platformspil og rollespil jeg har spillet.

Ys: The Oath in Felghana

Moderne spillere vil muligvis savne et kort over de enkelte grotter, men der er ingen problemer, som et kig på en af nettets mange FAQs ikke kan afhjælpe (tro mig, jeg har været der undervejs i mit tyve timer lange eventyr). Metroidvania-mekanikker sikrer samtidig, at man gerne vender tilbage til tidligere områder for at benytte nye egenskaber til lige at få åbnet den drilske kiste, man ikke tidligere kunne nå.

Dette afsnit af Ys er med sine femten-tyve timer i den korte ende af, hvad man forventer af et japansk rollespil. Til gengæld er det fornøjelige timer fra start til slut. Savner du et hårdt, gammeldags og actionfyldt eventyr så finder du det ganske enkelt i Ys: The Oath in Felghana. Så grib din PSP, PS Vita eller PC og tag på eventyr med Adol og vennerne.

Ys: The Oath in Felghana
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fantastisk musik, god historie, herlig action, velfungerende platformselementer. Det tætteste man kommer på Zelda uden nintendo.
-
Manglende kort over de enkelte områder,
BETA +