Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

MARIO & SONIC AT THE LONDON 2012 OLYMPIC GAMES

Sega forsøger igen at vise at Mario, Sonic og resten af vennekredsen sagtens kan gøre sig som atleter på topniveau. Resultatet er dog alt andet en olympisk-værdigt og du kan læse her hvorfor...


Du kan måske ikke huske det, men der var en gang hvor tanken om et spil der kombinerede Mario og Sonic var nok til at få alverdens spilfans til at gå amok i enten jubel eller raseri. Det var dengang platformspillene havde deres storhedstid, dengang man enten var ejer af en Super Nintendo eller en Sega Mega Drive, og dengang ingen vel havde forestillet sig at det var et spil med de olympiske lege som tema, der skulle kombinere de to ikoner.

Efter at have givet serien et par forsøg, har Sega fundet ud af at vejen frem i det nye 3DS-spil er at forsimple mulighederne. Den slags kan mærkes fra første gang det hele starter op, og det er tydeligt at missionen har været at lade spilleren komme i gang hurtigst muligt, også selvom det ikke helt virker.

De første simple menuer skjuler nemlig et hav at muligheder, som alle ganske vist synes lavet for at gøre det hele mere lige til, men i stedet er i så stort et antal, at det gælder om at holde tungen lige i munden for at finde frem til de muligheder man ønsker at benytte sig af. Eksempelvis indeholder "Single Player" muligheder for tre forskellige former for medley-konkurrencer, som hver især selv har læssevis af undermenuer. Inden man ved at det er man således i gang med at sammensætte sine egne konkurrence-kombinationer, i stedet for at være i gang med at slå verdensrekorder.

Mario & Sonic at the London 2012 Olympic GamesMario & Sonic at the London 2012 Olympic Games

På trods af hvad man kunne tro, er det ikke fordi Sega har sparet på de spilbare sportsgrene og varianter heraf. Mere end 50 forskellige udfordringer er således i vente, hvilket betyder at også de mere obskure af slagsen som man normalt ikke ser i denne slags spil er inkluderet - kast eksempelvis rundt med modstanderne i Judo!

De mange sportsgrene er inddelt i underkategorier som eksempelvis "Athletics" der indeholder 100m løb, 110m hækkeløb, 1500m løb, kapgang, længdespring, stangspring osv. Underkategorierne har fået navne som "Gymnastics", "Shooting", "Boat Games, "Contact Sports" og hver af dem indeholder en mængde af minispil, der altså er samlet under det samme emne. Alle disse kategorier behøver du dog kun at bekymre dig om hvis du vælger ikke at bruge tid på den såkaldte "Story Mode" eller en af de mange "medleys".

Det virker på det nærmest som om at spillet selv råder dig til ikke at gå i gang med "Story Mode", da muligheden ikke er den første når spillet startes op, og det er der en grund til. En ligegyldig historie der fortæller hvordan Bowser og Dr. Eggman har skumle planer for London, bliver nemlig aldrig til mere end et par irriterende mellemsekvenser der afbryder det egentlige spil. Historien har hverken overraskelser, humor eller noget andet men er bare med som fyld.

Mario & Sonic at the London 2012 Olympic GamesMario & Sonic at the London 2012 Olympic Games

Heldigvis er det langt sjovere at give sig i kast med de såkaldte "medleys" som er samlinger af minispil, der hurtigt kan gennemspilles. De mange undermenuer havde jeg gerne været foruden, men ikke desto mindre er dette den letteste, hurtigste måde at komme til spillets egentlige indhold på.

Uanset hvor lang eller kort tid det tager dig at komme frem til minispillene, vil du dog hurtigt opdage at kvaliteten af dem simpelthen er for ringe. Uanset om der er tale om bueskydning, stafet-løb, brydning, svømning, taekwondo eller banecykling er det alt sammen lavet så ekstremt simpelt at morskaben knapt er at finde. Jeg tager hatten af for at Sega har sørget for at alle kan være med, men at de samtidigt har elimineret enhver form for holdbarhed er en kedelig og uønsket sideeffekt.

Det er en smule bekymrende at udviklere som Konami for mere end 20 år siden lavede atletik-spil som ganske vist ikke indeholdt de samme antal sportsgrene, men alligevel bød på større underholdning end hvad der tilbydes i Mario & Sonic at the London 2012 Olympic Games. Sega har dog sjusket under udviklingen og selvom intentionerne sikkert har været gode, findes der langt sjovere spil at sætte i maskinen.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Stort udvalg af minispil.
-
Alt for simple minispil. Nærmest ingen langtidsholdbarhed. Elendig "Story Mode". Kedelig grafik og lyd.
BETA +