De fleste af os har prøvet at blive fanget af et spil så simpelt at vi selv timevis senere, stadig ikke er i stand til at forklare hvad det helt præcist er der har holdt os fanget. Det er en beskrivelse der passer glimrende på Trials HD - motorcykelspillet der med lidt flyvehop, loops og kropsbalance ganske uventet blev en af de største salgssucceser på Xbox Live Arcade uden nogen tilsyneladende kunne præcisere hvorfor.

Mysteriet er dog endegyldigt blevet løst, for med efterfølgeren viser finske Red Lynx at de ikke kun har haft evnerne til at bygge videre på alt det bedste fra det tidligere kapitel, men at de også har haft fantasien til at udvide spillets grænser så enormt at det bliver svært nogensinde at kigge tilbage igen.

Oplægget er igen det samme og med grebet solidt placeret om styret på din motorcykel, skal et stort antal baner i den specielle Trials-disciplin igen fuldføres. I Trials handler det knapt så meget om tophastigheder og hestekræfter, som det gør om snilde, balance og en disciplineret brug af gashåndtaget. Disse evner skal alle samme bruges på de forhindrings-fyldte baner, der ofte består af enorme højder, flyvehop, bevægende platforme og sammenstyrtende bygninger.

Den simple kontrol bør være det første du fokuserer på at mestre, og ved hjælp af det venstre analogstick er det muligt at få din kører til enten at læne sig frem eller tilbage på motorcyklen, hvilket påvirker dens balance. Optimalt bør motorcyklen altid være plant med det underlag du er i færd med at lande på, men da enhver form for underlag påvirker balancen bliver det at holde motorcyklen kørende hurtigt den største udfordring.

Ideen er simpel og de fleste vil forstå den inden for ganske få sekunder, hvilket udvikleren ydereligere hjælper på vej med en glimrende pacing. Inden man således går i kamp med de første baner, skal der optjenes en licens der sikrer at man har styr på basis-kontrollen, og først herefter vil der blive lokket med baner der mesterligt stiger i sværhedsgrad på en måde så de aldrig virker uoverkommelige.

For hver gennemført bane optjenes der en bronze-medalje, der sidenhen kan udskiftes med en af sølv eller guld alt efter hvor hurtig man får gennemført den pågældende bane. Medaljerne giver hver et, to eller tre points der alle opsamles i pulje og med tiden låser op for nye udfordringer, banepakker og licenser. Yderligere venter der også pengepræmier der kan bruges til lidt kosmetisk udsmykning af både kører og motorcykel.

Opbygningen er altså nærmest identisk med den fra det første spil, men herfra stopper lighederne så også. Den finske udvikler har i langt højere grad givet slip på tøjlerne og sammentømret et spil, der i alle kanter og leder emmer af lettilgængelig og fængede underholdning, uanset om du er alene eller har vennerne siddende ved siden af i sofaen.

Det første man bemærker, er at få baner ligner hinanden og hvad enten det er forskellige miljøer, tidspunkter på dagen eller udfordringer, er der sørget for at der hele tiden bydes på noget nyt. Det forrige spils kærlighed til tomme lagerhaller virker til sammenligning oldnordisk, og alene at se hvad den næste baner byder på bliver hurtigt nok grund til at gennemføre enhver udfordring.

Red Lynx har også tydeligt skruet op for ambitionerne, hvilket specielt bemærkes ved at kun ganske få af banerne nu følger en bestemt opbygning. I en bane udgøres underlaget således af sammenstyrtende bygninger, mens der i den næste leges med kameraet således at man aldrig er sikker på hvorvidt man rent faktisk forsøger at køre lodret op af en mur. Andetsteds fungerer enorme vandkanoner som turboboosts, mens enorme bjælker sender motorcyklen af sted som var den kugle i en pinball-maskine.

Der leges hele tiden med reglerne, elementerne og brugen af dem, og så er der endda også blevet plads til banerne der på det nærmest fungerer som kærlighedsbreve til spil som Limbo og Splosion Man.

Søger man lidt alternativ underholdning kan det findes i det såkaldte "Skill Game Circus". Her finder man så alternative udfordringer som "Icarus Factor" der er slags avanceret længdespring med flyvehop og påklistrede vinger som de primære hjælpemidler, samt "Ball of Steel" der kræver at man balancerer en enorm rampe og kugle på ryggen af figuren.

Endnu bedre bliver det dog ved at der denne gang også er mulighed for at konkurrere mod vennerne, i det udvikleren har inkluderet mulighed for at spille fire spillere på den samme skærm. Da spillet er holdt på et 2d-plan og det ikke er muligt at krydse over i hinandens baner, bliver det aldrig et problem at man kører sammen. I stedet konkurreres der på tid, hvilket betyder at man straffes for at styrte eller ved at sagtne så langt bagud at skærmbilledet ikke kan strækkes længere. Det hele har en snert af den multiplayer-magi der kendetegnede de klassiske Micro Machines-spil, og nærmest indbyder til hån og interne slåskampe i sofaen.

Den utvivlsomt største nytilføjelse er dog den inkludere bane-editor, der uden de store problemer lader dig sammensætte dine egne baner og dele dem med resten af verden. På snedig vis er den blevet delt op i en såkaldt "Lite"-version der primært lader dig fokusere på at plotte de forskellige elementer ind i spilverdenen, og en "Pro"-version hvor det er muligt at konfigurere stort set alle elementer.

Begge versioner kræver naturligvis lidt tilvænning, men når systemet først begynder at sidde i fingrene er der på nærmest ingen grænser for hvad man kan brygge sammen. Faktisk er udvikleren gået så vidt som til at inkludere eksempler der viser at det ikke kun er baner til hovedspillet der kan sammensættes, men også helt andre spilgenrer som FPS, Puzzles og lidt simpel bordfodbold.

At udvikleren også har taget sig tiden til at bygge et overskueligt system hvor nye baner kan deles og hentes på sekunder, er blot yderligere flødeskum på toppen af kagen. Bane-editoren kommer hurtigt til at føles som hele spillets ryggrad, og altså som langt mere end blot en tilføjelse der ville gøre spillet lettere at sælge.

Det er tvivlsomt hvorvidt det nogensinde har været muligt at skaffe sig mere underholdning for pengene på Xbox Live Arcade, og de 1200 points som Trials Evolution koster vil være godt givet ud, nærmest uanset hvilken type spiller du er. Et par enkelte skår i glæden der primært udgøres af et dårligt soundtrack som man gør bedst i at slukke for, samt en generelt virkelig kedelig lydside, afholder det fra at nærme sig topkarakteren. Den slags er dog ingen grund til at alle Xbox-ejere med en internetforbindelse og hang til lettilgængelig og forbavsende fængende gameplay, bør give Trials Evolution et forsøg