Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

LEGEND OF GRIMROCK

Udvikleren Almost Human leverer et glædeligt gensyn med en svunden tid i spilhistorien. Jonas har spillet Legend of Grimrock og fortæller om det anderledes rollespil.


Lyset fra min fakkel bliver svagere og svagere. Jeg leder desperat mine fire heltes udstyr igennem for at finde en ny, men jeg er løbet fuldstændig tør. Jeg ved, at jeg har lidt tid, før faklen går helt ud, så jeg skynder mig igennem det tiltagende mørke i jagten på en ny. Pludselig står jeg ved en port, som jeg åbner i håb om at finde lys og trøst på den anden side. Og der er den - en fakkel for enden af rummet. Jeg går glad ind i rummet, men i min iver har jeg overset pladen på gulvet, og da jeg træder på den, lukker porten sig bag mig, og tre kæmpe edderkopper kravler ud af skyggerne. Ti sekunder senere ser jeg game over-teksten og jeg bliver kastet ud i hovedmenuen igen.

Jeg spiller Legend of Grimrock, en gammeldags førstepersons-dungeon crawler med tydelige referencer til dengang, hvor Dungeon Master og Eye of the Beholder var kongerne af genren. Udvikleren Almost Human står bag rollespillet, der må siges at adskille sig væsentligt fra mange af de spil, der ellers bliver kastet ud på markedet i disse år. Om spillet af den grund er kedeligt, dårligt eller alt for gammeldags til at være noget værd i dag? Tværtimod. Det er en tur tilbage til genrens storhedstid, og med tilpas meget kærlighed og opfindsomhed lykkes det Almost Human at levere et af de mest fængende spil, jeg har oplevet i år.

Legend of Grimrock
Dette er en annonce:

Den første opgave, man bliver stillet, er at sammensætte en gruppe på fire eventyrere. Her kan man vælge om man vil spille med en allerede fastlagt kombination af figurer, eller om man vil konstruere sin egen gruppe. Jeg vil stærkt anbefale at konstruere gruppen på egen hånd, for selvom der kun er tre figurklasser - fighter, rogue og mage - så er der forskellige racespecifikke bonusser, der kan være smarte at tage med i overvejelserne. Man kan også vælge at smide point i en bestemt våben-færdighed, og på den måde skræddersy ens figurer til lige præcis de typer, man ønsker at have med i gruppen. Jeg ender med to krigere, en rogue og en magiker, (det er også den kombination, spillet selv stiller til rådighed), og så kaster jeg mig ellers ud i den mere eller mindre ligegyldige historie.

Dette er en annonce:

Ens fire eventyrere føres til toppen af det dystre bjerg Mount Grimrock og kastes ned i en dyb skakt, hvorfra ingen nogensinde er vendt tilbage. Ens opgave er herefter at klare sig igennem samtlige niveauer for til sidst at ende i bunden af det labyrintiske bjerg, hvilket vil resultere i ens frihed. Det eneste andet element, der indgår i historiedelen, er en stemme der taler til én, når gruppen hviler sig. Stemmen fortæller én, at man skal forsøge at nå igennem samtlige niveauer, men eftersom man godt vidste det i forvejen, så ændrer det ikke på noget. Og det er sådan set, hvad der er af historie. Jeg tager da også mig selv i gentagne gange at være fuldstændig ligeglad med, hvorfor jeg egentlig befinder mig i de mørke gange, men i denne type spil er det også langt fra det vigtigste for mit vedkommende. Det afholder mig da heller ikke fra konstant at søge efter den næste trappe eller skakt, så jeg kan komme ned på næste niveau.

Legend of Grimrock

Som nævnt adskiller spillet sig en del fra mange af de spil, der rammer hylderne i disse år. Her er ingen free-running, sprint-knap eller hoppefunktioner. Nej, man bevæger sig et felt af gangen; enten frem, tilbage eller til en af siderne, hvilket også gælder for spillets monstre. I de førnævnte dungeon crawlers, Dungeon Master og Eye of the Beholder, bevægede man sig ved at trykke med musen på et sæt pile på skærmen. I Legend of Grimrock er konceptet i bund og grund det samme, men nu styres disse bevægelser blot på samme måde, som man kender det fra det fleste andre spil med en førstepersonsvinkel. Det er et glimrende eksempel på, hvordan Almost Human med få og enkle virkemidler har ført genren ind i vores tidsalder.

Kampene mod de mange forskellige monstre i spillet virker også upåklageligt. Fjendeudvalget spænder over alt fra forvoksede og langsomme snegle til kæmpestore og hårdslående trolde. Ens gruppe står i et kvadrat med to eventyrere forrest og to eventyrere bagerst. Jeg placerede mine to krigere forrest, da det også er dem, der tager i mod indkommende angreb, og min rogue og magiker stod bag krigerne og kunne angribe med henholdsvis bue og forskellige magier. Magisystemet er bygget op omkring runer, som man lærer via scrolls fundet rundt omkring i banerne. De forskellige magier kræver en vis mængde point i de enkelte elementers kategorier, så man er ret tidligt i spillet nødt til at vælge, hvilken vej ens magiker skal gå. Jeg ender med en fire-mage, der efter nogle timers spil er i stand til at affyre en ret så sej og stor ildkugle mod spillets mange monstre.

Legend of Grimrock

Alle disse monstre har forskellige angrebsmønstre, og selvom man eksempelvis med trolden kan aflure dens angreb og forholdsvis uskadt dræbe den på afstand, så sørger spillet i de fleste situationer for, at man bestemt ikke har det alt for nemt. De store edderkopper får hurtigt omringet én, og når man først er trængt op i en krog, og bliver angrebet fra to sider, så går der ikke lang tid, før man igen ser den føromtalte game over-tekst.

I sådan en situation er det ofte banedesignet, der afgør, hvorvidt man slipper derfra med livet i behold, og netop banedesignet er også en af spillets helt store forcer. Selvom det til tider bliver en anelse kedeligt at se på de samme gråbrune nuancer igen og igen, så er grafikken i spillet generelt flot. Ild spiller som nævnt en væsentlig rolle som lyskilde, og når man ind imellem kan se en uhyggelig silhuet i flammernes skær, så bliver man for alvor draget ind i spillets verden. Jeg oplevede heller ingen bugs eller lignende, der kunne ødelægge illusionen, hvilket må siges at være lidt af en bedrift for så forholdsvis lille en udvikler.

Legend of Grimrock

For at vende tilbage til banerne, så er de til tider bygget så snedigt op, at man uden det indbyggede kort ville være prisgivet. Og bortset fra de mange monstre, så gør de utallige labyrintiske passager med masser af fælder sit for at få slået én ihjel.

De mange gåder i spillets baner illustrerer også meget rammende udviklerens kærlighed til de gamle mastodonter i genren. Hvert niveau i det labyrintiske bjerg indeholder en stor mængde forskellige gåder. Det kan være alt fra at skulle lægge en genstand på nogle bestemte plader i gulvet til at gøre brug af eksempelvis ild til at aktivere et kæmpe stenansigt, hvorefter et hul i gulvet bliver lukket, så man kan komme videre i banen.

Selvom det måske lyder en smule ensformigt, så er variationen ret stor, og det bliver sjældent kedeligt. Nogle gange er der dog lidt for meget tale om en trial-and-error-proces, hvor det i længden bliver lidt frustrerende at skulle starte forfra igen og igen. Det skal dog siges, at hvis man virkelig går systematisk til værks, så er det som regel muligt at gå igennem de fleste gåder uden at skulle starte forfra alt for mange gange. Det er alt sammen op til en selv, og da jeg begyndte at gå til opgaverne med lidt større tålmodighed, begyndte jeg samtidig at løse gåderne hurtigere. Når man løser en af spillets svære gåder, giver det en fed følelse af succes, hvilket igen giver mere lyst til at udforske de dunkle gange, så før man får set sig om, har man pludselig brugt fem timer og er nået et par niveauer længere ned i bjergets indre.

Legend of Grimrock

Spillets lydspor er desværre ikke den store åbenbaring, men det bidrager ganske godt til stemningen i spillets kringlede gange. En hul susen leverer sammen med faklernes knitren en ganske fin oplevelse af de mennesketomme og gudsforladte korridorer. Følelsen af ensomhed erstattes til tider af en følelse af panik, når man hører de hurtige klik-klik-lyde, der vidner om, at en eller flere edderkopper nærmer sig, eller de taktfaste trin fra fire skeletsoldater, der sammen marcherer gennem de stenbelagte gange.

Jeg savner dog virkelig et decideret soundtrack, der kunne ledsage ens gruppe på turen gennem de mange baner. Melodien, der spiller, når man befinder sig i hovedmenuen, er så fængende, at de for min skyld kunne have spillet den i samtlige af spillets baner, men Almost Human har altså taget beslutningen om ikke at inkludere et musikspor.

Måske et brugerskabt soundtrack bliver en realitet i fremtiden? Almost Human har i hvert fald besluttet, at brugerskabt indhold i form af dungeons og mods fremover vil være med til at skabe nye oplevelser for spillerne. Jeg krydser derfor fingre for, at der så også vil komme et soundtrack på samme niveau som titelmelodien.

Legend of Grimrock

Legend of Grimrock vil for nogen være en rejse tilbage i tiden. En rejse tilbage til dengang, hvor spil var mere simple, men også en rejse tilbage til dengang, hvor spil ikke altid bar én igennem banerne. Spillet er ikke sværere end mange andre nutidige spil, men her er bare ingen kære mor, hvis du pludselig finder dig omringet af edderkopper eller snegle. Intet supervåben, der kan redde dig ud af de vanskelige situationer, og meget sjældent har du en decideret mulighed for at stikke af. Det bliver dog aldrig for alvor frustrerende, men giver bare en god udfordring (jeg spillede på den midterste sværhedsgrad), hvilket i sær gør sig gældende i nogle af spillets sidste baner.

Nu tænker du måske, at spillet kun er noget værd, hvis man har spillet de føromtalte spil i genren. Det er heldigvis ikke tilfældet. Jeg har før i tiden selv spillet nogle timers Eye of the Beholder, men det fangede mig aldrig på samme måde som Legend of Grimrock har gjort det. Har du mod på et spil, der bryder lidt med konventionerne i nyere spil ved at skæve tilbage til de gamle af slagsen, så vil jeg til hver en tid anbefale dette kærkomne gensyn med en for længst svunden tid i spilhistorien.

Legend of Grimrock
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Veludtænkte gåder, godt kampsystem, stemningen, mange timers underholdning til en lav pris
-
Lidt kedeligt lydspor, ingen musik, til tider for meget trial-and-error
Dette er en annonce: