Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DIABLO III

Der er gået tolv år, siden det sidste spil i serien udkom, så forventningerne til Diablo III er forståeligt nok temmelig høje. Lever det så op til dem? Åh ja. I aller højeste grad.


Hvis der er én ting, Diablo III gør som få andre, så er det at få spilleren til at føle sig som en badass. Når min munk kaster sig dybt ind i en gruppe af dæmoner, trækker den alle sammen til sig med en cyklon, giver dem et ordentligt gok i nøden med hellig ild, og sender de eventuelt overlevende monstre på flyvetur med et cirkelspark fra himlen, så mærker jeg straks en overlegen selvtilfredshed brede sig fra smilet på læben og ud i resten af kroppen.

Og effekten bliver kun større i godt selskab, som når min kammerats barbar slynger nedlagte zombier til højre og venstre, eller min vens heksedoktor spreder syndfloder af edderkopper og andet ulækkert kryp omkring sig, der æder alt på deres vej.

Det er Diablo i en nøddeskal: man smadrer horder af fæle monstre på spektakulær vis, hvorefter man grådigt kaster sig over det guld og udstyr, de smider fra sig, så man kan smadre endnu flere monstre på endnu mere spektakulær vis.

Diablo III
Dette er en annonce:

Og man skal heller ikke særlig langt ind i Diablo III, før det står lysende klart at dette er den ægte vare. Det her er den helt rigtige efterfølger til det tolv år gamle Diablo II. Det kilder de helt rigtige steder, og masserer muskler, jeg næsten havde glemt at jeg havde.

Hvis du deltog i den åbne beta, men ikke har prøvet det endelige spil endnu (måske fordi lanceringen mildest talt har sat Battle.net under pres), så er du måske lidt skeptisk nu. Det forstår jeg godt.

Dette er en annonce:

For hvis der er ét ord, der beskriver betaen nøjagtigt, så er det "undervældende". Den lignede, lød og føltes som Diablo, men der manglede ligesom et eller andet. Men man skal ikke mere end en time ind i det fulde spil - halvvejs gennem det indhold, der udgjorde betaen - før det står klart, at Blizzard ganske enkelt holdte igen. De sparede på krudtet. I det fulde spil er der skruet op for sværhedsgraden, op for elite-mobs og fede drops, og før man ved af det, har man glemt alt om forsinkelser, forsimplede koncepter, ustabile login-servere, og koncentrerer sig i stedet om jagten på det næste stykke loot. Mens man griner fjoget.

Diablo III

Der er gået næsten 20 år, siden en gruppe helte (det vil sige os, der spillede Diablo II) satte en endegyldig stopper for Diablo, Lord of Terror, og hans Prime Evil-brødre. Siden da har alt åndet relativ fred og ro i Sanctuary. Men nu er en mystisk stjerne faldet ned fra himlen og landet i katedralen i ruinerne af Tristram - et vartegn for, at verdens ende er nær. Noget tyder på, at de to tilbageværende helvedesfyrster, Belial og Azmodan, er begyndt at røre på sig. Altså skal de stoppes, og der kommer du ind i billedet.

Gameplay-mæssigt er der en lang række detaljer, der har ændret sig med Diablo III i forhold til forgængerne.

Alt det essentielle er stadig intakt, men nogle ting har ændret sig drastisk. Den største ændring vedrører skill-systemet. Hvor Diablo (og stort set alle andre spil i genren, som det første Diablo opfandt) brugte et traditionelt skill-træ, hvor man starter med at lægge point i nogle grundlæggende evner, og efterhånden forgrener sig ud og specialiserer sig, så går treeren radikalt anderledes til værks. Her låser du løbende op for evner inden for syv kategorier, seks aktive og en passiv, og de kan sammensættes mere eller mindre frit.

Alle evnerne er åbenlyst brugbare, og der er ikke noget med kedelige valg som "dit angreb gør 0,25% mere skade per slag". De kan specialiseres yderligere ved hjælp af runer, der også låses gradvist op gennem ens vej i spillet, og som igen byder på oprigtigt spændende valg.

Diablo III

Bedst af det hele er, at man kan skifte rundt og bytte ud lige så tosset man vil. Har man lyst til at prøve noget andet, er det bare et par klik med musen, og vupti, man har et helt nyt build. Det vil muligvis falde nogle purister/konservative for brystet, fordi de er vant til at skulle lave fire forskellige barbarer i Diablo II for at prøve alle mulighederne af, men i praksis er et det enormt sjovt system, der fjerner en masse unødvendige og uinteressante hovedpiner. Og så er det altså ekstra praktisk at kunne skifte skills, når man ved en bosskamp tre fjerdedele gennem spillet pludselig opdager, at man nok har brug for noget stun resistance.

Det tog mig omkring 18 timer fra første login til jeg havde gennemført spillet på Normal-sværhedsgraden, og det var en forrygende oplevelse fra ende til anden. Sværhedsgraden er nydeligt afbalanceret, så det hverken bliver for let eller for svært, og timerne flyver når man kæmper sig vej gennem Sanctuary. Dertil kommer, at det er latterligt nemt at spille sammen med venner og starte et bestemt sted, hvis man nu synes at et specifikt dungeon kalder på et gensyn eller tre. Spilmæssigt er her virkelig få ting at klage over, og når det kommer til underholdningsværdien, rammer Diablo III plet. Med mikroskopisk margen.

Diablo III

Blizzard sætter en ære i, at deres spil skal kunne køre på mange maskiner, og derfor er Diablo III selvfølgelig ikke blandt de flotteste spil i verden. Men det kommer stadig langt på sit grafiske design, og der er en enorm variation i både omgivelser og figurer undervejs. Fra mørke krypter til ækle edderkoppehuler, tørre ørkener, kolde bjerglandskaber og sydende lava. Lækker lyssætning og gennemført farvevalg sætter prikken over i'et, så Diablo stadig ser fremragende ud, selvom det bygger på midt-90'ernes tekniske begrænsninger.

Lydsiden holder sig langt hen ad vejen tæt op til forgængerne, men det er ofte som om, der lige er kommet en knivspids mere knald og kant på, hvilket klæder spillet rigtig godt. Især lydeffekterne fra heksedoktorens mange kryb er herligt våde og ækle. Musikken er til gengæld ret anonym, hvilket er en skam - især taget i betragtning at det oprindelige Tristram-tema nok er en af spilhistoriens mest ikoniske stykker musik, måske kun overgået af temaet fra Super Mario.

Stemmeskuespillet er hæderligt, men jeg har på fornemmelsen, at det er manuskriptet, der holder det tilbage. Det har jeg nemlig en høne at plukke med, men inden da vil jeg fremhæve et par andre af spillets svagere sider. Sådan nogle er der nemlig.

Diablo III

For trods de mange gode beslutninger omkring skill-systemer og des lige, er her et par design-valg, der er decideret uforståelige, og virker som tilbageskridt i forhold til både forgængerne og andre spil. Når man havde brug for en pause i Diablo II, plejede man at tage sin town portal tilbage til byen og lukke spillet, og når man så startede op igen, var ens portal der stadig, og man kunne fortsætte præcis hvor man slap. Sådan er det ikke med Diablo III - her er man hensat til at fortsætte fra seneste checkpoint, og alt hvad man måtte have udforsket og dræbt siden da, vender tilbage med livet i behold. Det virker bagvendt, især når der er en 10 sekunders nedtælling for at logge ud uden for byen, i stil med World of Warcraft.

Noget andet er, at ens kort ryddes, hver gang man logger ud. Selvom du har udforsket hver eneste krog af et område, så er dit kort blankt (bortset fra waypoints), næste gang du vender tilbage. Igen noget, der virker som et tilbageskridt, især taget i betragtning at banerne i langt mindre omfang er genereret tilfældigt end i Diablo II eller spil som Torchlight.

Diablo III

Og så er der som sagt manuskriptet og historien, der er på Blizzards sædvanlige niveau - desværre. Jeg vil ikke gå i detaljer af hensyn til spoilere, men sammen med Starcraft II gør Diablo III det virkelig tydeligt, at Blizzard trænger til nogle bedre forfattere. Her er lidt for mange klicheer og cheesy dialog, og tilsyneladende skal alle pointer bankes ind med syvtommersøm.

Af en betonhammer.

Det er virkelig en skam, især fordi Diablo II var så fantastisk godt fortalt. Forhåbentlig kan de rette op på noget af det med den uundgåelige udvidelse. For jeg var altså skuffet, da den sidste af de ellers vanvittigt flotte mellemsekvenser var kørt over skærmen.

Det forhindrer mig dog ikke i straks at fyre op under Diablo III og fortsætte min færd gennem spillet på Nightmare-sværhedsgraden, når jeg har sat det sidste punktum i denne tekst. For det, serien altid har gjort bedst, nemlig det uhyggeligt fængende gameplay, der holder en bundet til skærmen langt ud i de sene nattetimer - det leverer Diablo III til fulde. Så kan det være ligemeget, at historien halter på et par punkter, og man måske skal dræbe de samme monstre igen en gang i mellem. For ondskaben er så sandelig tilbage.

Diablo III

Herunder kan du se vores "ugen efter"-snak om Diablo III.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Rammer seriens uhyggeligt fængende gameplay, velkomne strømligninger og moderniseringer, fortræffelig co-op-understøttelse, umådeligt meget indhold
-
Blizzard trænger til bedre forfattere, anonym musik

Brugeranmeldelser

  • rosen1234
    Da Diablo 3 udkom til pc i 2012, havde jeg lidt blandet mening om spillet. På den ene side var gameplayet fremragende, men det såkaldte auction house... 9/10
  • rpDuck
    Diablo 3 - Spilverdenens Titanic Så er det afsløret. Her følger forklaring og derigennem en anmeldelse. Hvis du vil læse om mekanikker og... 7/10
Dette er en annonce: