Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

GHOST RECON: FUTURE SOLDIER

Fremtidens krig er rå, brutal og et af de mest underholdende, taktiske skydespil i mands minde. Læs hvorfor lige her


Horisonten sætter tankerne tilbage til et gammelt postkort. Den klare, azurblå himmel mødes med den opstigende varmedis fra det tørre ørkensand. Et enkelt træ står majestætisk på toppen af bakken, og kaster en lang skygge mod en udbrændt bil. Den nærliggende landsbys kvinder har været til brønden efter vand, og på vej tilbage møder de en gruppe mænd fra den lokale milits. Bevæbnet med en ældre sovjetisk AK-47 får en af mændene lagt hånd om en af kvinderne og tvunget hende i jorden. Hun gør dog modstand, slår ham i ansigtet og løber sin vej. Med knækket stolthed griber manden sin riffel og tager sigte mod kvinden. Men inden han når at klemme aftrækkeren, griber to hænder hans hoved, og med et solidt vrid falder manden livløs til jorden. Han så aldrig de fire specialstyrkesoldater, der gemte sig med optisk camouflage blot få meter fra ham.

Den nævnte situation er fra indledningen på en af Future Soldiers allerbedste baner, og lige netop den bane illustrerer Ghost Recons store appeal. Jeg nævner i flæng dele af banens opbygning: en flygtningelejr plaget af tyvagtige oprørssoldater, forfølgelse og snigmord på en lokal krigsherre, sabotage af et fragtfly og en kamp om overlevelse midt i en rasende sandstorm - alt sammen i samme bane!

Så sidder man nu og læser spillets titel, og glæder sig til at planlægge minutiøst udførte kampe i diverse 2D kort med røvsvære baner til følge, så glem det. Den del af Ghost Recon hører fortiden til, for med Future Soldier har Ubisoft genstartet serien og fokuseret på, hvad der gjorde den værd at spille i første omgang: Snigeri, informationer og den nådesløs action.

Ghost Recon: Future Soldier
Dette er en annonce:

Spillets historie tager udgangspunkt i en bombe. Af russisk oprindelse og på vej mod den sydlige amerikanske grænse. Et hold Ghosts forpurrer et truende komplot, men da alle dør under missionen, skal et nyt hold soldater opklare hvem, der vil den amerikanske stormagt til livs. Det skal vise sig ikke at være helt let, og der skal både hentes våbensmuglere i Bolivia, saboteres baser i den allernordligste del af Norge og lur mig, om man ikke også kommer et smut forbi Pakistans grænseområde og en tur til et oprørsk Moskva.

Det er på ingen måde en særskilt original historie, og når der ikke tyvstjæles fra Call of Duty med arme og ben, så bevæger historien sig aldrig langt fra floskler og klicheer. Det er man efterhånden blevet vant til, men da Ghost Recon-soldaternes historie ikke bliver afbilledet særlig dybt, er der intet fast bindeled i historien. Derved fremstår forholdet mellem de forskellige missioner som fragmenter uden nogen særlig tilknytning til hinanden - det er effektivt, fordi at missionerne i sig selv er gode, men fortællingsmæssigt er det ikke særlig elegant.

Dette er en annonce:

Apropos manglende elegance kan vi lige så godt få kritikken af vejen med det samme. Mellemsekvenserne mellem spillets baner er ganske enkelt tæskegrimme. De få historiebidder, der i forvejen ikke siger særlig meget, ligner i bedste tilfælde noget fra sidste generation, og at det ikke er spillets habile grafikmotor, der er blevet brugt til mellemsekvenserne, virker billigt og ubegribeligt. Det svarer til at redigere en spillefilm optaget i IMAX-format på en Commodore 64, og hvor er retfærdigheden så henne?

Ghost Recon: Future Soldier

Men selv med de ret tydelige fejl, formår spillet alligevel at være en gribende og yderst afhængighedsskabende oplevelse. Det skyldes primært spillets baner og gameplay, der tilsammen udgør en afsindig lækker og stemningsfuld oplevelse. Ved hjælp af højteknologisk isenkram som droner, sensorgranater og optisk camouflage kan man snige sig uset ind på fjenderne eller koordinere angreb. I den føromtalte bane i Afrika lærer at man tagge fjenden á la systemet fra Splinter Cell Conviction, hvorefter ens hold af soldater automatisk rykker sig i position og tager sigte. Med et ekstra knappetryk synkroniseres angrebet, og alle fjenderne falder på samme tid. Det er en forholdsvis lille og simpel del af gameplayet, der bare fungerer og giver smuk mening.

Man skal ikke selv tænke så meget over hvordan ens hold af soldater griber situationen an, og om AI'en fungerer, for det gør den bare. Uden at kny sætter den altid spilleren forrest, og med lidt snilde kan man fx i meget åbne miljøer få AI'en til at gøre en stor del af arbejdet ved at skyde snigskytterne på taget, imens man selv nakker fjender i nærkamp. Alt sammen ved hjælp af den flyvende drone, som man forinden har rekognosceret banens område med, og baseret på antallet af fjender og deres positioner, kan man skabe et angreb, hvor man står bedre og mere effektivt i nedkæmpelsen af fjenderne, fordi man har udnyttet spillets muligheder. Det er godt design, og den form for planlægning og organisering sætter virkelig fokus på, hvordan man som spiller griber de enkelte baner og udfordringer an, og tilfredsstillelsen og følelsen af at være en bad-ass jægersoldat kommer skyllende ind over en i øjeblikke som disse.

Ghost Recon: Future SoldierGhost Recon: Future Soldier

Men selv hvis tanken om at samle informationer og flyve med droner ikke lyder tiltalende, har Ubisoft blandet posen med bolsjer rigtig godt. For ikke at trække tempoet helt ud af spillet, brydes konceptet med at snige sig frem til fordel for en ordentlig røvfuld action i ny og næ. Et fedt eksempel på dette er en bane, der udspiller sig i Pakistan, hvor man efter at være fløjet ind med helikopter skal snige sig uset ind på en våbensælger, i håbet om at spolere handelen og fange køberen. Efter at have sendt sin flyvende drone ind i rummet og landet den, så den transformerer sig til en lille bil, opsnapper man nyheden om at køberen sidder fast i trafikken. Den nu-omformede drone kan fjernstyres og aktiverer en elektrisk impuls, der lammer teknik og mennesker, og få sekunder efter har holdet af Ghosts sprængt loftvinduet, rappellet ned, sikret rummet og klynget våbensælgeren mod muren. Ved hjælp af hans mobiltelefon kan køberens lokalitet findes, og så går jagten ellers igennem Pakistans gader på må og få. Det kunne også være i en mission på Arktis, hvor en separatistbase skal ødelægges samtidig med at en ny artillerirobot skal afprøves i felten.

10 øren falder hårdt og nådesløst i det smæk for skillingen, som spillet også vælger at kaste efter en, og personligt var visse actionsekvenser noget af det sværeste og mest udfordrende i hele spillet. Til gengæld hjælper spillets våben godt på vej, og sikke våben! Alt hvad hjertet kan begære af shotguns, SMG, rifler, snigskytteriffler - der er frit valg på alle hylder.

Ghost Recon: Future SoldierGhost Recon: Future Soldier

Eller - det er der så faktisk ikke, for de fleste våben og attachments skal unlockes igennem spillet. Det gøres ved at løse spillets missioner, men under hver mission er også en række undermissioner, der er frivillige. Det kan være at nå et bestemt del af banen på tid, skyde to fjender med én kugle og undgå at blive opdaget. Det er en hamrende god ide, for det tvinger en til at spille og planlægge anderledes end man måske ellers ville have gjort, og kan man ikke løse alle banens udfordringer, kan man måske løse en enkelt. Efter hver bane bliver man så vurderet og får en Ghost Score. Hvis man ikke er snublet i alle alarmerne, og har skudt en bunke civile på sin vej, kan man også tjene bonusgodter her. Våbenkombinationer kan krydses på tværs af hinanden, og ved hver mission har man mulighed for at tilpasse udstyret i den afsindigt lækre Gunsmith menu. Med et futuristisk udseende og et enkelt knappetryk bliver våbnet skilt i sine mange dele, og med største omhyggelighed kan man vælge hvilken aftrækker, der passer bedst, om man skal have laser eller red dot monteret, og om våbenet skal males i den danske T90 camouflage.

Det mest elegante ved systemet er måske nok at det inkluderr alle spillere. Hvis man gider, kan man justere våben i timevis, men vil man hellere spille, kan man vælge mellem fire presets med hver sit fokus, og vil man prøve noget helt nyt, danner random-knappen nærmest et helt nyt våben med alt godt fra havet. Med den mængde og mulighed for tilpasning af noget så centralt i spillet, er Gunsmith uden sidestykke. Selv med en Android tablet eller iPad kan man downloade en Gunsmith app, så man kan skræddersy sine våben på farten. Jeg kan simpelthen ikke mindes et spil med så stor en dybde indenfor tilpasninger af våben. Det er ikke noget lignende, og der er ikke engang noget tæt på. Så godt er det, og en ny standard er hermed lagt.

Ghost Recon: Future Soldier

Det samme kan næsten siges om multiplayerdelen af spillet. Foruden spillets historie, der med sine 10-12 timers superfede gameplay kan spilles i 4-player co-op (husk nu headsettet), indeholder spillet også en fremragende multiplayer-del, og grunden til dette er netop fordi, at spillets indhold fra kampagnen bare passer gnidningsløst ind i onlineuniverset. Gunsmith er ført over, og klasserne er skarpt opdelt imellem riffleman, scout og engineer. Levels stiger generøst og hurtigt, og låser samtidig op for nyt og bedre udstyr. Ved forskellige tiers bliver man så bedt om at vælge mellem forskelligt udstyr, der påvirker klassen markant, og man er på den måde medbestemmende for soldatens og egne evner fremadrettet. For man får i sandhed brug for at ens hold består af forskellige typer soldater, da kun engineers kan smide sensorgranater og bruge droner. Samtidig er rifleman den eneste type, der kan lægge ildstøtte med sit kraftige maskingevær. Eneste klagepunkt jeg umiddelbart kan finde i forhold til klasserne er, at Scout-klassen virker lidt defensiv og undervægtig i forhold til de andre. Om det skyldes mine manglende evner med den type, skal dog ikke udelukkes, og ellers kan de sidste justeringer ordnes med en patch ved release.

Med nye levels kommer nye points, der kan fordeles frit til at låse nye attachments op, og pludselig befinder man sig bundet til skærmen nat efter nat, på jagt efter nye levels og unlocks. Det er afsindigt godt, og netop fordi klasserne er så relativt forskellige med en tilpas balance, vender man tilbage igen og igen, måske endda for at udfordre sig selv med en ny klasse og et andet våben. Har man tabt internetforbindelsen er det dog også muligt at spille en afart af Halos Firefight mode, her kaldet Guerilla, hvor man i bedste arkadestil skal beskytte sig mod 50 bølger af fjender. Det er nu ikke nogen særskilt stor eller nyskabende tilføjelse, men det er stadigvæk sjovt, fungerer upåklageligt og er endnu et lag flødeskum på en allerede lækker kage. Med så mange muligheder synes spillets holdbarhed nærmest endeløs, og når du læser dette, har vi på redaktionen gravet os godt ned i testen med førnævnte apps og det community, i form af Ghost Recon Network, som Ubisoft lancerer d. 22 maj.

Ghost Recon: Future SoldierGhost Recon: Future Soldier

Med alt det Future Soldier indeholder, skulle der simpelthen kunne findes noget for enhver smag i denne pakke. Det er ikke et perfekt spil, da der bliver trådt ved siden af med historien, mellemsekvenserne og nogle grafiske bøvs fra fortiden i nogle få indendørs miljøer, der ikke står så skarpt, som de kunne have gjort. Men det er småting i det store billede, som udgør det klasseprodukt, Ubisoft her har leveret. Så nu står der blot et enkelt spørgsmål tilbage: Fremtidens krig er nu landet, men er du klar til det?

Ghost Recon: Future Soldier
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Utrolig stemningsfulde baner, varieret og nervepirrende gameplay, Gunsmith er den nye gud inden for våben customization, multiplayer og co-op spiller som en drøm og forlænger et i forvejen pakket spil
-
Grimme mellemsekvenser, tynd historie, enkelte lavopløste og kedelige indendørs miljøer.
Dette er en annonce: