Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Rainbow Moon

En ny udvikler forsøger sig med en af de tungeste genrer på markedet, men er resultatet dine penge og tid værd? Læs med her og find ud af det...

Dette er en annonce:

Jeg tør nærmest ikke tænke på hvor mange timer jeg efterhånden har brugt på den afdeling af de strategiske rollespil, som indbefatter spil som Tactics Ogre: Let Us Cling Together, Disgaea og Final Fantasy Tactics, men tricksne og strategierne synes jeg efterhånden at have siddende på rygraden.

Genren har aldrig været nogen publikumsmagnet, og det er måske derfor den med tiden er blevet så splintret. Disgaea er blevet ved med at tilføje dybde, i en sådan grad at spillet efterhånden kræver en grad i kvantefysik for at nyde. Final Fantasy Tactics har holdt sig til de originale rødder og blot forfinet pakken, og Tactics Ogre gik i sin seneste version, langt for at gøre det hele så velkommende som muligt.

Dette er en annonce:

Rainbow Moon er også et taktisk rollespil, men på charmerende vis er det et spil der i stedet for at kigge frem, har kigget tilbage i tiden, tilbage til dengang der hverken var blevet tilsat hjælpemidler eller andre sødestoffer til genren.

Rainbow Moon

Kærligheden til de gamle dage er ikke umiddelbart til at se, for det univers man første gang betræder som den forviste eventyrer Baldren, er fyldt med farver, løjerlige figurer og pudse-nudse stemning. Det hele er traditionen-tro holdt isometrisk, men alligevel formår Rainbow Moon hurtigt at skilde sig ud grafisk fra resten af genren, og den nydelige tegnefilmsstil er spillets helt egen.

På trods af at alle stille og roligt trisser rundt i deres eget tempo, er der ikke rigtigt nogen der har særligt meget at sige til den nødstedte Baldren. Her er ikke rigtig nogen udforskning af hvem han er eller hvor han kommer fra, og i stedet er spillets beskedne tekstmængde fokuseret om at sende dig ud på den slags intetsigende missioner, de fleste af os godt ved blot er en undskyldning for at indtjene erfaring og penge.

Manglen på en mere fyldig historie til at sætte hele eventyret i gang, er også et af de punkter der umiddelbart gør Rainbow Moon lidt tungt at komme i gang med. At Baldren får tæv af sin ærkerival og sendes til en besynderlig verden hvor alle øjensynligt har brug for hans hjælp, er lige omtrent så tynd en forklaring som jeg endnu har oplevet fra genren. Bedre bliver det ikke af at der i de efterfølgende timers spil, sjældent bliver fortalt mere om Baldren eller hans eventyr. Man kommer hurtigt til at savne den begrundelse der var for stort set enhver af de mange kampe i Tactics Ogre, og de ramifikationer disse efterfølgende havde på historien.

Rainbow Moon

Manglen på en historie forsøges at godtgøres via et kampsystem, der fra starten virker ganske ordinært. Som sædvanligt får hver figur tildelt et bestemt antal actionpoints, med hvilke de enten kan vælge at bevæge, angribe, bruge magi eller forsvare sig. Opdelingen af slagmarken i felter, får det hele til at ligne en slags udvidet skak, men reglerne er dog ganske ulig det klassiske brætspil.

Dette er dog kun den spæde start, og det bliver hurtig tydeligt at det er i kampene udvikleren har brugt de fleste af sine kreative kræfter. For det første er det op til dig selv hvilke kampe du vil kæmpe, da hver kamp indikeres via et monster på selve kortet der samtidigt fortæller dig hvor mange fjender der deltager i kampen, samt hvor højt et erfaringsniveau de har. Adskillige kampe er påtvungne, men de kommer aldrig som en overraskelse og lader dig dermed forbedrede dig.

For det andet kæmper man de første par timers spil mutters alene, hvilket kan være en langsommelige proces. Dette blødes dog en smule op ved at Baldren inden længe får mulighed for at udføre flere aktioner per omgang, hvilket kan udnyttes til en enorm taktisk fordel. Nye helte må man dog vente lidt på, og selv når de senerehen tilføjes holdet, kan man kun tage tre med i kamp.

Rainbow Moon

Til sidst er der alle de underliggende mekanikker som langsomt introduceres, men som senerehen skal udnyttes. Eksempelvis afgør "Bias"-systemet om en fjende er mere modtagelig over for fysisk eller magisk skade, mens "Weapon Affinities" tilføjer en slags udvidet "sten, saks, papir"-balance til det hele. Oven i hatten kommer at man sjældent bliver belønnet med andet end erfaring for en vundet kamp, og ønsker man derfor lidt guld til eksempelvis at købe healende miksturer, skal dette samles op mens kampen er i gang, hvilket koster actionpoints.

Det er her det hele begynder at kamme lidt over for Rainbow Moon, for uden nogensinde at løbe ud over vanviddets rand som eksempelvis Disgaea 4, bliver der pludseligt så meget at holde styr på at overskueligheden tabes.

Yderligere bliver det hele unødvendig trægt, fordi spillet som så mange andre i genren, ikke kan afholde sig fra at tvinge spilleren til at grinde kamp efter kamp. Faktisk har det sjældent været så vigtigt at vinde kampe som det er i Rainbow Moon, og det er vitterligt her man optjener enhver form for belønning der skal til for at avancere eventyret - opgraderingspoints, guld og alskens objekter.

Er man sulten nok på et spil af denne type, er der masser af godter at finde i Rainbow Moon, og uanset er det svært at komme uden om at Sidequest Studios har begået en lille PSN-perle i udviklerens første bud på genren. Eventyret havde dog utvivlsomt været mere fornøjeligt hvis der var blevet brugt flere kræfter på at strømline oplevelsen, forhøje tempoet og underbygge det hele med en langt mere fyldestgørende historie.

Rainbow Moon
Rainbow Moon
Rainbow Moon
Rainbow Moon
Rainbow Moon
Rainbow Moon
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Stor dybde. Masser af timers spil. Hyggelig grafik. Meget underholdning for pengene.
-
Langsommeligt. Til tider for komplekst. Manglende historie.
Dette er en annonce: