Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THEATRHYTHM FINAL FANTASY

Jeg er ikke sikker på hvor det gik galt for Square Enix, men den samlede spilverden lytter ganske enkelt ikke lige så nøje efter mere, som den gjorde hver gang den japanske gigant rykkede på sig for blot et par år siden.


Personligt savner jeg den måde spilverdenen nærmest gik i stå på hver gang der blev snakket om et nyt Final Fantasy, og det er ganske givet derfor Theatrhythm Final Fantasys charmeangreb har haft så nemt ved at fremtrylle et fjoget smil hos mig.

På trods af det underlige navn, er Theatrhythm Final Fantasy nemlig en slags musikalsk opsamling til seriens fans, der har fået trukket lidt rytme- og rollespil ned over sig. Men i stedet for at være en nem måde at narre fans til at spendere penge, har Square Enix tryllet med charmeblandingen på en måde jeg ikke har oplevet fra dem i mange år, og fået det simple oplæg til at fungere overraskende godt.

Fra begyndelsen får man lov at sammensætte et hold på fire forskellige figurer ud af en trup, der strækker sig over alle seriens kapitler. For mig var der ingen vej uden om Tidus, Cloud, Vaan og Terra, og med sværd, magiske formularer og andet godt i tasken var det så ellers af sted på rytme-eventyr.

Theatrhythm Final FantasyTheatrhythm Final Fantasy
Dette er en annonce:

I Series kan man vælge hvilket eventyrs melodier eller sange man vil give sig i kast med. Senere låses der op for Challenge som lader dig gentage de enkelte sange på en højere sværhedsgrad, og senere igen låses der op for Chaos Shrine, men det er et kapitel for sig.

Hver serie er delt op i tre kapitler, der henholdsvis kaldes FMS (Field Music Stage), BMS (Battle Music Stage) og EMS (Event Music Stage) og som alle fungerer på lettere varieret vis. I FMS er sangene oftest af et medium tempo og følger lederen af ens gruppe, mens han bevæger sig fra højere på venstre. Figuren har man ikke den store påvirkning på, men med stylusen skal du følge de kurver, der viser sig på skærmen, således at rytmen ikke tabes.

Dette er en annonce:

I BMS er tempoet oftest langt højere, hvilket ikke mindst skyldes at det er her din gruppe skal kæmpe mod spillets farligste modstandere. Hver af de fire figurer har her en rytmebar, der indikerer hvornår man skal trykke på skærmen, holde stylussen fast på skærmen eller tegne i forskellige retninger. EMS er den sidste variant og fungerer oftest som en slags opsamling af det valgte eventyr, hvilket betyder at man i baggrunden vil se klip fra nogle af de vigtigste punkter i spillene. Selv skal du her igen sørge for at trykke på de rigtige tidspunkter, men dog i et langsommere tempo og med en mekanik der synes planket fra Elite Beat Agents.

Theatrhythm Final Fantasy

Straffen for ikke at holde rytmen er naturligvis at du mister lidt livpoint på din energimåler i toppen af skærmen. Denne kan dog genopfyldes ved brug af potions eller healende besværgelser, hvilket er hvor rollespilselementerne begynder at vise sig. Hver gennemført bane giver nemlig erfaringspoints som får de valgte figurer til at stige i niveau, hvilket betyder at de kan bruge bedre udstyr og dingenoter. Udstyret kan give mere styrke og livsenergi, men kan også resultere i at holdet kan kaste om sig med magi, så længe du blot holder rytmen og opfylder kriterier som eksempelvis at ramme 20 noder i streg.

Det hele virker en smule nemt fra starten, og indenfor den første times spil kommer man derfor hurtigt til at spørge sig selv om den eneste form for udfordring skal findes i Challenge-muligheden, men sådan er det heldigvis ikke. I stedet er det den tredje spiltype, Chaos Shrine der viser sig som eventyrets snedigste tiltag.

Theatrhythm Final Fantasy

Ved at indtjene en såkaldt Dark Note åbnes der op for en særlig svær fjende, der står klar med en Dark Note mere hvis du skulle besejre hans bane. Belønninger er der dog flere af, for disse fjender efterlader også det bedste udstyr i spillet (som skaleres efter dit eget niveau), samt de krystaller som låser op for ekstra figurer - Sephiroth og Aerith er i mellem, så der er rigeligt at spille for. Dine Dark Notes kan desuden også byttes med Street Pass-funktionen, og endda spilles i lokal multiplayer med op til tre venner.

Man kunne godt have ønsket sig at rollespillet vejede lidt tungere i Theatrhythm Final Fantasy, for faktisk glemmer man hurtigt dette aspekt i forhold til selve rytmespillet, og bliver kun nødt til at gøre noget ved det en sjælden gang, når holdet eksempelvis mangler lidt mere helbred. Når det er sagt, er jeg dog ikke et sekund i tvivl om at den snert af holdledelse der er i spillet, har været et af de aspekter som har fået mig til vende tilbage til eventyret.

Theatrhythm Final Fantasy er en underlig blanding af vidt forskellige genrer, en underlig chibi-inspireret grafikstil der får de kendte helte og fjender til at fremstå som noget fra en børnevenlig manga, og masser af charme. Dybden er måske ikke den største, og det her er stadig langt fra det gammeldags Final Fantasy-eventyr som så mange af os har ventet på i årevis nu. For en gang skyld virker det dog næsten som om Square Enix har fundet tilbage til gårsdagens evne til at tilføje enhver genre deres helt eget præg, hvilket resulterer i lidt af en charmeoffensiv når det pyntes med det tapet der udgøres af den samlede Final Fantasy-serie.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Masser af smuk musik. Sjove rytmespil.Sjove brug af rollespilselementer. Masser af charme.
-
Mangler generelt dybde. Rollespils-implementationen kunne have været bedre.

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Final Fantasy serien har i løbet af de sidste mange år fået en del spin-offs. Faktisk har serien næsten rundet alle genre inden for video spil. Det... 7/10
Dette er en annonce: