Anmeldelse

Heroes of Ruin

Publiceret 2012-07-10

N-Space er klar til at give deres bud på en dungeon crawler til Nintendo 3DS, men er det lige så sjovt som det er kreativt? Læs med her og få svaret...

Det må på en og samme gang være utroligt opløftende og nærmest uendelig bittert at være i en situation som udvikleren bag Heroes of Ruin. N-Space har i årevis overlevet ved at arbejde med konverteringer af alt lige fra Call of Duty til DS til Hannah Montana: The Movie til Wii, og altså taget den slags opgaver som hurtigt ville kunne kvæle enhver form for motivation, hos selv den mest ivrige udvikler.

Alligevel har der været plads til at arbejde på Heroes of Ruin, et passions-projekt der i det store hele skulle tage alle herlighederne fra et spil som Diablo II med over på Nintendo 3DS, og endda sørge for at det gøres brug af konsollens originale egenskaber. Opløftende må det derfor være at N-Space et langt stykke hen af vejen har realiseret mange af ideerne, men samtidigt bittert at det i sidste ende er konsollen, der spænder ben for at dette kunne blive til noget virkelig specielt.

Heroes of Ruin forsøger ikke et sekund at skjule eller bortforklare dets identitet. Kort tid efter at have valgt en af de fire figurklasser, sendes man af sted mod den første hule hvor adskillige monstre skal have basket kindtænderne ud grundet en eller anden mission som er så ligegyldig, at ingen bør spilde deres tid på beskrivelsen heraf. Det samme kan egentlig siges om den gennemgående historie, og man kan kun håbe på at denne del af spillet hverken har kostet udvikleren særlig meget tid eller penge.

De fire klasser dækker over den paladin-lignende Vindicator der både kan slås og heale, distance-kæmperen Gunslinger, magikeren Alchitect (det hedder den altså) og krigeren Savage. Som genren forskriver har de alle forskellige evner, som kan specialiseres ved lidt strategisk fifleri med de forskellige evnetræer, og det bør derfor være dit temperament der afgør hvilken type du vælger.

Havde kreativiteten stoppet her, havde N-Spaces nyeste spiludvikling ligget nogenlunde på lige fod med så mange andre ligegyldige konsolspil af dungeon crawler-genren, men sådan forholder det sig heldigvis ikke. Der er nemlig ingen tvivl om at Heroes of Ruin er bygget som et multiplayer-spil, og det er faktisk lidt af en modig satsning, når nu spillet også er lavet til os europæere, der typisk ikke har været lige så glade for at gå online med vores 3DS, som eksempelvis japanerne.

Op til fire spillere kan gå på eventyr sammen, hvor erfaringspointene altså bliver delt, sværhedsgraden skruet i vejret og magisk udstyr byttet på kryds og tværs. Skulle man ønske at gøre brug af det, har spillet også indbygget voice-chat, men i modsætning til netspillet var dette ikke den store succes da jeg forsøgte at benytte det. Dårlig lydkvalitet og masser af udfald betød således, at jeg hurtig slukkede for den funktion igen.

Flere onlinemuligheder gives i form af et byttesystem gennem Street Pass-funktionen, samt muligheden for at registrere sig på spillets hjemmeside og sammenligne figurer og udstyr med andre eventyrere. Fordi jeg ynder at gå på eventyr alene, var det dog de daglige bonusmissioner der var den bedste grund til at gå online for mig, og selvom de ofte ikke er dybere end at man skal dræbe et bestemt antal monstre eller lignende, var løftet om eksklusivt udstyr nok til at holde mig fanget.

Desværre begynder spillet at falde mere og mere fra hinanden, desto mere man gør brug af de mange muligheder. Billedhastigheden er på alle tidspunkter i den alt for lave ende, hvilket især forværres, hvis man slår 3D-funktionen til, og derfor i perioder er næsten uspilleligt hvis man går på eventyr med tre venner - det er uacceptabelt. Både ens egne figurer og de mange fjender har også svært ved at skille sig ud fra baggrunden på den lille skærm, hvilket betyder at overblikket hurtigt tabes og det hele forvandles til en gnidret polygon-pøl.

Helt fundamentalt er der heller ikke den store grund til at gå på eventyr sammen med vennerne, da det nærmest er umuligt at bruge bare en smule taktik, grundet det manglende overblik og et langsommeligt og alt for stort brugerinterface. Derfor udvikler de fleste kampe sig blot til en omgang heftig knaptrykkeri, og det går alvorligt ud over langtidsholdbarheden.

Heroes of Ruin vil meget mere end Nintendo 3DS tillader på nuværende tidspunkt, og det er en skam at spillet ikke har haft en hardware, der er mere samarbejdsvillig, for gode ideer og intentioner er der masser af. Derfor er spillet også kun anbefalelsesværdigt til de som mangler en dungeon crawler på farten, og som har det fint med helst kun at måtte tage én ven med på farten.