Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DUST: AN ELYSIAN TAIL

Action, eventyr og tegnefilm forenes på smuk vis i Dust: An Elysian Tail, men fungerer det som spil? Læs med her og få svaret...


Der er lige for tiden en enorm tørst efter ny konsol-hardware, og efter de nye spiloplevelser og tiltag som formodes at følge med. Den slags har det med at fjerne fokus fra nuet, samt hvor meget der egentlig er sket på relativt få år. Lad mig derfor slå det fast med det samme, at Xbox Live Arcade utvivlsomt vil være et af de tiltag, jeg vil kigge tilbage på med størst glæde, når det engang bliver tid til den slags artikler, og en af grundene vil være Dust: An Elysian Tail.

Det hele starter ellers ganske stille og forudsigeligt, for uden nogen egentlig forklaring tager man kontrollen over en hætteklædt figur, der har mistet hukommelsen og nu blot går under navnet Dust. Inden længe støder man på den flyvende ræve-grisling Fidget og det mystiske, talende sværd Ahrah, og så er grundpillerne ellers samlet til hvad man forventer er en typisk ligegyldig actionspils-baggrundshistorie - det er den bare ikke.

Dust: An Elysian Tail
Dette er en annonce:

Hver gang der optræder en smule dialog får man således at mærke, at eventyret er skruet sammen som et sideprojekt til en endnu ufærdig animationsfilm. Her klippes hurtigt til en lille mellemsekvens, hvor lækkert animerede versioner af det store persongalleri snakker sammen, som var de del af en tegnefilm. Figurernes rundede former og bløde farveovergange får det hele til at minde om en tegnefilm fra starten af 90'erne, og er meget langt fra den sparsomme animationsteknik, der synes at gennemsyre alle de mest populære tegnefilm på tv i dag.

Selvom man hurtigt kommer til at lære at historien og dialogen fylder langt mere i Dust, end den slags normalvis gør i denne type spil, betyder det ikke at eventyret på noget tidspunkt glemmer, at det først og fremmest er et actionspil.

Dette er en annonce:

Med et miskmask af ideer fra alle de spil, han selv har haft som favoritter, har enmands-udvikleren Humble Hearts således skruet et actionbrag sammen, der tydeligt smager af Metroidvania og Ninja Gaiden med en smule rollespil drysset på toppen. Hvad der dog adskiller Dust fra de fleste andre projekter af denne art er, at hver af komponenterne her harmonerer på en måde, så de ikke fjerner fokus fra hinanden.

Dust: An Elysian Tail

I løbet af de første baner begynder lidt udforskning hurtigt at resultere i passager, som ikke kan krydses før en speciel evne er anskaffet, men for ikke at frustrere er banerne ikke lavet større, end man på et senere tidspunkt nemt vil kunne finde tilbage. Hvorvidt den påbegyndte bane indeholder en af de hemmelig skattekister, som kun kan åbnes med specielle nøgler, annonceres også tidligt af Fidget, således at man altså støder på ganske lidt spildtid.

Kampsystemet er særdeles combo-orienteret, men kræver alligevel finesse og overblik hvis man vil klare sig på alt andet end den nemmeste sværhedsgrad. Med analogknapperne er det muligt at lave et undvigende rullefald, mens et veltimet slag kan resultere i en parade, som åbner op for ekstremt stærke kontra-kombinationer.

Det måske mest brugbare trick af alle er dog den såkaldte Dust Storm, hvor Dust svinger sit sværd rundt med en sådan kraft, at der skabes et lille vortex, der suger alt til sig. Ikke kun kan denne teknik bruges til at holde liv i enorme kombinationer, men kan også forstærke de magiske angreb som Fidget opgraderes med, efterhånden som spillet skrider frem. Der er dog en straf, for bruges Dust Storm i for lang tid af gangen, vil det langsomt begynde at gå ud over hovedpersonens helbred.

Dust: An Elysian Tail

Som de fleste elementer i spillet er også rollespilskomponenten langt mere fyldestgørende end man først skulle tro. Forventningsvist efterlader besejrede fjender guldmønter og erfaringspoints, som kan bruges til at købe bedre udstyr og healende objekter, samt opgradere evner som angrebsstyrke og livsenergi. Rigtigt spændende bliver det dog først når fjenderne begynder at tabe de plantegninger som senere kan bygges til magiske udstyr, hvis man altså har de rigtige komponenter. Her er ikke tale om et enormt loot-system som i eksempelvis Diablo III, men alligevel nok til at man føler sig særlig heldig, når man finder et magisk objekt som kraftigt forøger Ahrahs kampstyrke.

Det utvivlsomt mest slående aspekt ved Dust: An Elysian Tail er dog hverken dets gameplay-systemer eller historie, men i stedet dets afsindigt smukke indpakning. Dean Doodril er enmandsudvikleren bag hele spillet, og hans baggrund som professionel animator og tegner bevidnes tydeligt i hver eneste figur og baggrund, som tilsammen udgør det flotte eventyr.

Her leges konstant med forskellige farvesammensætninger, lys og fjender af enhver størrelse, og så har der oven i hatten været nok overskud til engang i mellem at lade spilleren slappe af i områder så betagende, at man ikke har noget i mod lige at stoppe op. Det her er ganske enkelt et af de smukkeste 2D-spil, jeg nogensinde har oplevet, og overgår endda Vanlillawares svendestykker Odin Sphere og Muramasa: The Demon Blade, når det gælder den silkebløde animation. Det eneste lille minus er, at det ikke havde gjort noget med en smule mere fjendevariation, men kritisk bliver det dog aldrig.

Dust: An Elysian Tail er et spil af den slags, der tydeligvis er lavet af en fan, men alligevel formår at indeholde kvaliteter så solide, at det næsten kan måle sig med sine inspirationskilder. Det er håndværk og underholdning af den fineste slags, og et actioneventyr du ikke må lade dig gå forbi, hvis du blot tilnærmelsesvis er til genren.

Dust: An Elysian TailDust: An Elysian Tail
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Afsindig smuk 2d-grafik, godt kampsystem, masser af hemmeligheder, udmærket historie
-
Flere forskellige fjendevarianter havde ikke gjort noget
Dette er en annonce:
BETA +