Sound Shapes
Queasy Games forsøger sig igen med en spiloplevelse der satser sine kræfter ligeligt på lyd og billede, men kan Sound Shapes leve op til det store potentiale?
Planen var allerede klar inden Queasy Games første spil landede på PSN, for enmandsudvikleren Jonathan Mak var dybt fascineret af spil der kombinerede lyd, billede og gameplay. I Riffed: Everyday Shooter påvirkede hver fjende du skød således soundtracket, og opskriften er nærmest den samme i Sound Shapes, på trods af at genren er en helt anden.
Her er ingen rumskibe, laserkanoner eller fjendtlige armadaer der skal skydes ned. I stedet er her en lille kugle, der, alt efter om du holder den højre skulderknap nede, omgiver sig med en slimet substans der lader den klistre sig til omgivelserne. Når kuglen ikke er omklamret af substansen er friktionen langt mindre, hvilket betyder at den kan bevæge sig med en højere hastighed. Det er et nærmest hånende simpelt system, som ikke kommer til at kræve dig mange sekunder at lære, hvilket er heldigt da det hurtigt skal tages i brug.
Uden nogen baggrundshistorie sendes man ud på et platformseventyr hvor kuglen er hovedpersonen, det venstre analogstick er din bedste ven, og alt hvad der lyser rødt på skærmen generelt skal undgås. Opbygningen er et ganske basalt platformspil, men overraskelser der alligevel masser af.
Som i Riffed: Everyday Shooter er det også i Sound Shapes lyden og måden hvorpå den er implementeret, der giver spillet et helt særligt twist. Ligesom i Marios glade verdener er banerne i Sound Shapes også dekoreret med mønter som skal indsamles, men ekstra liv som belønning er der ingen af. I stedet efterlader hver indsamlet mønt en lyd, som glidende mikses ind i det samlede soundtrack. Rytmen er på alle tidspunkter låst, men alt efter hvilken rækkefølge du indsamler banernes mønter, forandrer lydsporet sig løbende.
Spillets verdner består alle af forskellige temaer, der er opstået som et samarbejde mellem grafikere og musikere. I en verden er det således holdet bag det famøse Sword & Sworcery der har bidraget med deres deres unikke blanding af pixellækkerier og Jim Guthries smukke toner, mens det i den næste er Deadmau5' elektroniske instrumenter og Pixeljams knasende pixels der lokker.
En verden indeholder typisk fire baner, samt en hemmelighed eller to hvis man indsamler alle mønterne, og hver bane tager typisk fem minutters tid at gennemføre, alt efter hvor dygtig man er med sine platformspils-evner. Når alle banerne er gennemført låses der op for den såkaldte Death Mode, hvor banedesign og opgaver blandes, således at man aldrig helt ved hvad der venter.
Uanset hvor voldsomt spillet forsøger at ryste posen, er det dog ikke selve hovedkampagnen, der vil fastholde din opmærksomhed omkring Sound Shapes i længere tid, for den er ganske enkelt for kort. I stedet er det muligheden for selv at sammenstrikke baner og derved musik, samt dele det med resten af verden, der vil afgøre hvor meget du får ud af spillet.
For hver bane du gennemfører i hovedkampagen, vil der bliver låst op for flere og flere af de komponenter, der er blevet brugt til at skabe den, og disse står efterfølgende til fri afbenyttelse. De er alle opdelt efter tema, men restriktioner i forhold til hvordan du bruger dem er der få af.
Banedesigneren giver dig således et stykke ternet papir, hvor hver firkant repræsenterer en lyd inden for det valgte tema, som kan aktiveres ved at placere en mønt på den. Placeringen af mønterne kommer derfor til at forme dit lydspor, hvilket får tilføjet ekstra lyde alt efter hvilke andre komponenter du bruger. Former placeres, drejes og strækkes ved at bruge både den trykfølsomme skærm og bagside, og specielt sidstnævnte er så logisk implementeret at den for første gang nogensinde virker som en god ide.
For et spil der er baseret så meget på lyd og kreationen heraf, har Sound Shapes dog nogle helt basale problemer. Et af de største er, at det sjældent er en komplet sang eller melodi der bliver brugt som baggrund, men i stedet små jingles med et overordnet tema. Grunden hertil er at det hele skal kunne brydes op og mikses med spillerens input, men resultatet er at kvaliteten af lydsporet svinger afsindigt. Ofte bliver lækre elektroniske melodier pludseligt udvekslet med underlige lydeksperimenter uden egentlig melodi, og den slags slider på lysten til at forsætte.
Her havde det klædt spillet at lade hver bane være understøttet af en lang sang, hvilket eksempelvis demonstreres tydeligt af Becks drømmende eskapader, der faktisk er utroligt smukke når de får lov til at udfolde sig, men konstant brydes op fordi de skal passe ind i spillets formel.
Andetsteds løber man ind i, at sværhedsgraden af banen gør at man må forsøge flere gange, og mens det normalt ikke gør noget i et platformspil, er det noget lidt andet når banens jingle konstant genstartes fordi mønterne skal indsamles igen. En jingle, der i forvejen ikke er behagelig at lægge øre til, bliver ikke bedre af at blive genstartet tyve gange.
Hvis du er indstillet på hurtigt at gennemføre hovedkampagen i Sound Shapes for at udfolde dine evner som bane/lyddesigner, er Queasy Games nyeste en helt igennem unik oplevelse som du ikke bør snyde dig selv for. Hvis du derimod forventer dig en solid spiloplevelse, som formår at kombinere et originalt design med et givende gameplay, er her et eksperiment der ikke lever op til sit potentiale.
Skrevet af: Bubba HoTep2012-08-09 20:43Citerer BumZen:Hvornår fanden udkommer dette? Synes det virker ganske interessant.
Næste uge
Skrevet af: BumZen2012-08-09 19:41Hvornår fanden udkommer dette? Synes det virker ganske interessant.
Citer| Grafik: | 8 |
| Gameplay: | 7 |
| Lyd: | 7 |
| Holdbarhed: | 7 |
| Vores karakter: | 7/10 |
- Format:PS Vita, PS3, PSN
- Genre:Musik, Platform
- Udvikler:Queasy Games / Jonathan Mak
- Udgiver:Sony
- Antal spillere:1
- Premiere:15 august 2012
Vi tester den nye Kinect og Xbox One-controller
Xbox One og Phil Harrison
Velkommen til Xbox One - next gen Xbox
Måneden med iPad - april/maj
Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
