Anmeldelse

Tales of Graces F

Publiceret 2012-08-29

Namco Bandai giver endelig europæiske rollespilsfans et nyt Tales-eventyr, men holder Wii-opdateringen? Læs hele anmeldelsen her...

Da Sony endnu var i gang med at definere deres første PlayStation-konsol som den ultimative spillemaskine, var det i høj grad Final Fantasy-serien, der hjalp giganten med at etablere deres konsol som fremtidens. Det medførte en digital flodbølge af japanske rollespilsserier, og en af de bedste var Namcos Tales of-serie.

Siden da er der naturligvis sket meget, ikke mindst at de japanske rollespil har mistet deres fodfæste på det europæiske spilmarked, men den slags bagateller bekymrer ikke Tales of Graces F. I stedet bydes der her på et japansk rollespil, der er så tro mod genrens originale tendenser, at man særligt i de første mange timer sagtens kunne forledes til at tro, at spillet rent faktisk var skabt i midten af halvfemserne.

I løbet af fem minutters tid har man sammensat sit første hold, der består af brødrene Asbel og Hubert Lhant, den lillahårede Sophie (der naturligvis lider af hukommelsestab) og den slags ekstra personligheder man hurtigt glemmer. Asbel er den tapre og eventyrlystne rod, der om muligt er endnu mere forudsigelig end hans forsigtige og nervøse broder Hubert, mens Sophie ikke har den fjerneste anelse om hvad eller hvem hun er.

Historiens egentlige katalysator er dog den katastrofe, der involverer kongesønnen Richard, som efter at have været gemt væk fra verden i det meste af sit liv, ender med at blive venner med Asbel og resten af banden. Således betyder katastrofen, at spillets historie tager et spring på syv år, og faktisk er det først her, den begynder at blive interessant. Det er en modig og lækker måde at fortælle en historie, omend det er lidt problematisk at den indtil da er afsindig kedelig, samt at indledningen op til katastrofen er alt for lang.

Tales-serien har dog utvivlsomt altid handlet lige så meget om de mange kampe, som det har om dens historier og bøvede personligheder, og det mærker man straks i Tales of Graces F. Faktisk går der ikke mange sekunder før man første gang smides ind i en kamp, og hvor denne let vindes med lidt hektisk knaptrykkeri, udbygges systemet efterfølgende med flere og flere lag.

Seriens kampsystem har altid differentieret sig selv ved at være enormt actionorienteret, fyldt med bombastiske angreb og alligevel være underbygget med en vis strategi. Strategien tilføjes denne gang ved brug af de såkaldte Chain Capacity-points der afgør hvor mange angreb du kan linke sammen, inden der skal tages en pause. Simple angreb koster kun et enkelt CC-point, mens besværgelser og andet koster flere, og derfor skal man hele tiden overveje hvordan man sammensætter det næste angreb. Dette kunne havde resulteret i et passivt system, men i stedet belønnes man her med CC-points for godt timede blokader og deslige, og opfordres derfor til at gå aggressivt til værks.

Rigtig sjovt bliver det dog først at gå i kamp, når man har fået skrabet et par evner til sig. I stedet for blot at belønne med disse hver gang man stiger et erfaringsniveau, tjener man dem her ved at udstyre sig med de såkaldte "titles". Titles indtjenes løbende og indeholder hver fem evner, der kan læres permanent, hvis du tjener nok SP-points i kamp mens du bærer dem. Kun en title kan bæres ad gangen, og da de første af de fem evner læres langt hurtigere end de sidste, kan du vælge konstant at skifte dine titles ud for at tjene mange evner, eller holde dig til et par enkelte og specialisere din figur.

Yderligere får du også mulighed for selv at sammensætte dine våben via et simpelt men dybt system, der synes inspireret af den teknik der blev brugt i det aldrende Dark Chronicle, og det fungerer upåklageligt.

Med så meget dybde er det ærgerligt at Namco Bandai ikke har brugt flere kræfter på at skjule, at dette er en opdatering af et Wii-spil. Teknisk er det således et eventyr, der sagtens kunne have ladet sig gøre PlayStation 2, og de simple figurer og teksturer bliver ikke meget pænere af her at blive vist i en højere opløsning. Godt nok var Tales of Vesperia fra 2008 udviklet direkte til Xbox 360-hardwaren, men ikke desto mindre er det underligt at se et nyt spil i serien fire år senere, der er forgængeren markant grafisk underlegen.

På trods af sine fejl og mangler er Tales of Graces F et helt igennem solidt eventyr, der specielt med sit kampsystem byder på en spiloplevelse, der vil være mere end dine penge værd, hvis det først får sat sine klør i dig.

Jeg havde dog gerne set en historie, der ikke tog sig så lang tid om at komme i gang og generelt bød på mere dybde, en mere balanceret sværhedsgrad, samt en langt mere overbevisende teknisk indpakning. Sådan skulle det dog ikke være og derfor finder jeg personligt hellere Vesperia frem igen, mens hungrende Tales-fans vil være tilfredse med den nyeste opdatering.

GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Day One Edition Exposed Trailer 2012-08-23
GRTV: Preview: Tales of Graces F 2012-07-24
GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Everyone Changed Trailer 2012-07-06
GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Soundtrack Preview Trailer 2012-07-02
GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Victoria Combat Gameplay Trailer 2012-04-18
GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Desert Combat Gameplay Trailer 2012-04-18
GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Launch Trailer 2012-03-13
GRTV: Trailer: Tales of Graces F - Friendship Trailer 2011-12-20
GRTV: TGS 10: Tales of Graces - Gameplay 2010-09-29
Nyhed: Tales of Graces F-forsiden 2012-05-29

- Citer
Skrevet af: Simon Kolbe Strange
2012-08-29 20:07
Jeg kan varmt anbefale dette spil, siden jeg spillede den amerikanske udgave for et par måneder siden. RPG-fans får en forfriskende oplevelse med masser af overraskelser og en emotionel stil, som man ikke ser hver dag. Jeg synes klart, at historien kan kaldes velskrevet siden, at den både er smuk og spændende, men den er også afsindig morsom af og til. Det eneste, jeg syntes var frustrerende, var den svingende sværhedsgrad, nogle puzzles og nogle lidt idefattige dungeon-designs, men historien fangede mig meget. Noget, som spillet dog er rigt på, er utallige side-quests - med karakter-baserede historier, vel at mærke, og netop derfor er de virkelig interessante at spille igennem. Et stort 8/10 herfra. Denne slags kvalitets-JRPGs er ret sjældne nu om dage.

Dette er et musikalsk, episk, emotionelt og underholdende RPG, som især Final Fantasy- og Kingdom Hearts-fans vil elske