Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THE TESTAMENT OF SHERLOCK HOLMES

Mesterdetektiven indtager konsollerne. Det skulle han nok have ladet være med.

  • Tekst: Carsten Skov

En figur som Sherlock Holmes kalder for mange på stærke følelser. Han skal se ud på en bestemt måde, spilles af en bestemt skuespiller og historien skal være skåret efter et bestemt sæt af virkemidler. På den ene side deler jeg et sådan 'konservativt' syn på, hvad man kan tillade sig i en film eller et spil. På den anden side kan jeg også se behovet for at blive overrasket, for at historien og figuren går nye veje. Derfor var det med blandede følelser jeg kastede mig over The Testament of Sherlock Holmes. Desværre viser det sig hurtigt, at det ikke går nye veje men tværtimod graver det klassiske point-and-click eventyr frem fra gemmerne, blot for at udstille mangel på idéer og fornemmelse for den hæderkronede detektiv og hans univers.

The Testament of Sherlock Holmes
Dette er en annonce:

Plottet rummer ellers på papiret en spændende twist. Holmes bliver ved starten hidkaldt for at opklare tyveriet af en rasende dyr diamant. Med sine vanligt skarpe iagttagelsesevne opdager han hurtigt, at tyven ikke er et menneske men en abe, og diamanten viser sig at være havnet i et akvarium. Diamanten bliver nu anbragt i et pengeskab og alt tyder på, at Sherlock Holmes endnu en gang kan sole sig i egen succes.

Men nej. Dagen derpå bringer en avis nyheden om, at diamanten er en billig kopi, og det mere end antydes at Sherlock Holmes selv har tilegnet sig diamanten. Som om det ikke var nok, bliver Holmes straks hængt op på mordet på en præst, og nu er han pludselig selv den jagede.

Dette er en annonce:

Historien er henlagt til scenerier, der umiddelbart hæderligt afspejler et passende tidsbillede, omend farvesætningen ikke har helt den grå og slidte finish, der efter min mening hører sig til. Det er straks værre, når man ser nærmere på figuranimationen. Figurerne bevæger sig som om de sejler afsted - eller løber på skøjter. Samtidig hører man en lyd, der godt nok skifter mellem hæle mod et blanklakeret parketgulv og mod for eksempel tæpper med tyk luv. Problemet er bare, at begge dele lyder helt forkert. Det giver i hvert fald et ufrivilligt komisk helhedsindtryk.

The Testament of Sherlock Holmes

En anden ting er figurernes kropssprog, som virker tilfældigt, faktisk mest af alt som karakterløse marionetdukker, der er kommet ud af kontrol. Endelig er figurerne langt fra tegnet med den indlysende karisma, som bør omgive en figur som Sherlock Holmes. Titelfiguren virker i hvert fald langt fra så overbevisende som en Basil Rathbone på film eller en Jeremy Brett i TV-serien fra 1984. Det samme gælder i øvrigt den tro følgesvend, Dr. Watson, der det meste af tiden har et ansigtsudtryk som var han skræmt fra vid og sans.

Handlingen udvikler sig ved, at Holmes ser nærmere på de spor, som findes på de enkelte lokationer. Der er dog langt fra brug for Holmes' skarpe sans. Faktisk bliver der vist et forstørrelsesglas, hvor der findes spor. Nu kan man trykke på A for at se nærmere på genstanden. Det betyder for det meste blot, at man ser et nærbillede af en genstand, mens man hører den aktive figur fortælle om den. For det meste er det højtidelig, nærmest komisk tale, der dog passer meget godt til tidsbilledet af London i sidste fjerdedel af det 19. århundrede.

Nogle af genstandene kan samles op og gemmes til en anden lokation, hvor Holmes får brug for den. Med andre ord et helt traditionelt gameplay. Desværre gør det ikke den store forskel, om Holmes har en kniv, en æske tændstikker eller noget helt tredje i hænderne. Det aktuelle 'våben' - ja, der er en vis lighed med spil som Call of Duty eller Medal of Honor - bliver ikke en 'aktiv' del af forløbet.

Sporene kan for langt hovedparten undersøges i vilkårlig rækkefølge, men for at åbne for at kunne gå til næste lokation, skal sporene være undersøgt og den forud fastlagte dialog med figurerne på stedet være gennemspillet. Alt sammen udført med styring som var man havnet tilbage små 20 år tilbage i tiden, endda med datidens pc-kraft.

The Testament of Sherlock Holmes

Spilleren styrer nok Holmes - eller Watson - gennem 3D-lokationer, men der er snævre grænser og absolut ingen muligheder for at gå egne veje. Der er med andre ord langt fra det flow i bevægelserne og dialogen, som man ellers er blevet vant til på en konsol som Xbox 360.

Skal man sige noget positivt om The Testament of Sherlock Holmes, må det være, at dialogen er indspillet i formfuldendt og klassisk engelsk. Dog ikke helt med at skarphed som en Richard Burton eller krukket som en Christopher Plummer, der i øvrigt selv har haft lejlighed til at fremstille Holmes på film. Dialogen afvikles desuden i overvejende grad som færdigklippede forløb, hvor spilleren bare ser på. Der er dog også steder, hvor man til en vis grad kan bestemme, hvordan en samtale udvikler sig, ved at vælge hvilke sætninger figurerne skal sige. Underneden ligger dog en stram lineær styring, der ikke bliver nævneværdigt påvirket af spillerens valg.

The Testament of Sherlock Holmes

Spillet er dermed som helhed betragtet en ikke særligt overbevisende rundgang med en figur, der har fortjent bedre udførelse end her. Spilleren er mere tilskuer end aktiv deltager i handlingen. Man bliver ganske enkelt ikke revet med.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Ny drejning på figuren, dialog med formfuldendt engelsk
-
Tilfældig figurstyring, urealistisk lydside, karakterløse figurer
Dette er en annonce: