Anmeldelse

New Little King's Story

Publiceret 2012-10-14

Den lille kongen og hans tropper er klar med endnu et charmeangreb, men er det lykkedes at rette det forrige spils værste fejl? Læs vores anmeldelse her...

Roder du lidt rundt på siden her, vil du hurtigt kunne se at jeg i sin tid gav det oprindelige Little Kings Story et flot 8/10 og brugte ord som charme og humor til at beskrive det. Alligevel har jeg aldrig været blandt den store flok spillere som insisterer på at kalde det en af de glemte perler til Wii, mens de snakker om favorable sammenligninger med Nintendos egen Pikmin-serie.

En perle var dog hvad jeg håbet på Konami ville gøre den opdaterede version af spillet til på PlayStation Vita, for med en stærkere hardware og tre år til at analysere originalens fejl, skulle man tro at udvikleren havde alle fordelene på sin side, og alligevel er det ikke lykkedes.

Det hele starter igen ud med en historie der hurtigt gør det klart at spillet ikke tager sig selv for seriøst. Mystiske monstre har overrumplet det meste af kongeriget, smidt den lille konge ud af hans tidligere borg og rundet deres beskidte planer af, med at kidnappe syv prinsesser. Den slags lader miniput-kongen Corobo dog sig ikke slå ud af, og med din hjælp skal der derfor skabes styr på sagerne igen.

En af de åbenlyst mest herlige ting ved at være konge, er at man helt og holdent kan bestemme over de dagdrømmende beboere, som har slået sig ned i nærheden af kongens nye gemakker. Det gøres ved at fløjte lidt af dem, hvilket får dem til at danne trup bag kongen. Herfra er det blot at sende dem mod bestemte bygninger, alt efter hvordan man ønsker de skal uddannes, og inden længe har man både adgang til tømrere, soldater, minegravere og meget mere.

Det hele er dog fra starten en smule stringent. De fleste af de omkringliggende områder er aflåste, og kan først åbnes når man har de rigtige undersåtter med sig. Undersåtternes jobmuligheder låses dog først op efter de er blevet foreslået af den kongelige rådgiver, og derfor tvinges man til at bruge de første par timer på at trave rundt i de samme områder.

Grænserne bliver dog åbnet og herfra er friheden faktisk stor. Tævede monstre efterlader ressourcer, sten og træ kan tages med tilbage til kongeriget, huler skal udgraves og plyndres for skatte, og så skal der tages beslutninger i forhold til hvordan kongeriget skal udvides. Det smager alt sammen en smule af Pikmin og Harvest Moon, men desværre virker det ikke altid til at eventyret helt kan finde ud af hvor det skal satse kræfterne.

At udforske spilverdenen med en konstant voksende truppe af indbyggere, burde være spillets stærkeste side, men bliver til dels ødelagt af kontrolproblemer og en ekstremt mangelfuld kunstig intelligens. At man ikke længere skal slås med den vakkelvorne Wii-kontrol, klæder spillet og er særlig mærkbar når man bruger det højre analogstick til at dreje kameraet. Til gengæld er det kedeligt hele tiden at skulle rydde op i sine tropper, for ikke at komme til at sende en tømrer i kamp med et monster, eller en soldat mod en forfalden mine.

Mere ødelæggende for spiloplevelsen er dog at undersåtterne stadig ikke synes at have fået en IQ-opgradering, hvilket betyder at de konstant sidder fast i den omkringliggende verden og gør det noget nær umulig at avancere i eventyret. Intelligens-problemerne var et af de mest uheldige elementer ved den tre år gamle Wii-version, og at de stadig ikke er blevet rettet er for dårligt.

Det havde også været rart med et bedre kort, for man ender ofte med at bruge alt for lang tid på at lede efter den næste udfordring, hvilket ikke gøres nemmere af den korte sigtbarhed. Godt nok får man senere muligheden for at hoppe rundt fra område til område, men det ændrer ikke ved at det hele er alt for rodet.

Problemerne for spillet stopper dog ikke der. Med en langt kraftigere hardware burde det nemlig have været muligt at give det aldrende eventyr en tiltrængt grafisk opdatering, og alligevel virker det kun som om udvikleren har gidet at gå det halve af vejen. Figurerne har fået et nyt design og er blevet tydeligere, samtidigt med at overblikket nu er en smule større. Alligevel er det hele stadig overraskende grumset, udetaljeret og så oplever man endda tit at billedhastigheden bliver sænket drastisk, sådan at hardwaren igen kan følge med.

Tiden har ikke været særlig god ved Little Kings Story, hvilket bestemt ikke gøres bedre ved at udvikleren har set stort på at rette det originale spils største problemer. Alligevel er her stadig tale om et eventyr af den slags, der inden du ved af det har holdt dig fanget i timevis, ved konstant at byde på nye opgaver, bonusser og muligheder. Fejlene og manglerne er mange og tydelige, men alligevel lurer der nok spilleglæde under overfladen til at kongen og hans følgesvende stadig kan levere et overraskelsesangreb, hvis du virkelig trænger til ny Vita-underholdning.