Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Dishonored

Stealth-genren får en værdifuld ny tilføjelse i form af en ny IP fra skaberne af Arx Fatalis og Deus Ex.

Dette er en annonce:

Dishonored fortæller historien om Corvo Atano, royal beskytter af kejserinden, som får skylden for hendes pludselige død. Mens de egentlige mordere gerne så deres syndebuk dømt og hængt, har nogle jordiske og overjordiske kræfter helt andre planer. Den tidligere beskytter gemmer sig derfor bag en snigmorders maske, for som spillet så glædeligt minder os om, løser hævn alt.

Der findes ganske enkelt ikke mange spil med en så lovende arv. Selvom Arkane Studios nok er et nærmest obskurt navn for mange spillere, råder udvikleren over to af udviklerne fra det originale Deus Ex, og har hyret den bulgarske designer Viktor Antonov, der er bedst kendt for sit store arbejde på Half-Life 2.

Dette er en annonce:

Antonovs talenter kan tydeligt mærkes på Dishonored, da spillets underlige, alternative version af et slidt syttende århundredes London, har fået tilføjet enorme metalliske mure og vagtposter, som uden tvivl vil minde mange spillere om City 17.

Dishonored

Ved første øjekast kan det virke som om Arkane er hoppet på Steampunk-vognen, men dette er en grov forenkling. De grimmeste områder af det gamle Storbritannien er blevet nøje udvalgt til spillet, både hvad angår arkitektur og indbyggere, men samfundet fungerer ikke ved brugen af damp, men i stedet hvalolie. Det nautiske tema kan ses over alt, og slutresultatet er originalt og iøjnefaldende med sine mange gader der vrimler med fattige, pest-ramte og de mange rotter.

Dette inspirerede grafiske design kombineres med en stil der mest af alt minder om et solbleget oliemaleri. Huse der glider i baggrunden gør det på en måde så de kommer til ligne pastelfarvede firkanter, og det er åbenlyst at højtopløselige texturer ikke har været en prioritet for udvikleren. Åbningssekvensen vil i særdeleshed føles skuffende for nogen, men der går dog heldigvis ikke lang tid før man glemmer denne, fordi designet begynder at blive langt stærkere. Dishonored ser naturligvis bedst ud på PC, men selv på den platform er det hele en smule grafisk simpelt. Utroligt atmosfærisk er det hele dog, og de fleste af karakterne ser hæslige ud på den helt rigtige måde.

Musikken passer smukt til det grafiske, og spænder fra det melankolske til det dynamiske. Stemmeskuespillet leveres blandt andet af Susan Sarandon, Brad Dourif, Carrie Fisher og "Hit-Girl" Chloë Grace Moretz. Mens der ikke er en finger at sætte på skuespillernes indsats, virker dialogen alligevel en smule forhastet engang i mellem, som om personen der har mikset lydsporet har lavet en "Walken" og glemt pausen mellem dialogen.

DishonoredDishonored
DishonoredDishonored

Dishonored er det første spil i rækken af snigmorder-spil der udkommer over de næste par måneder, og følges altså blandt andet af Hitman: Absolution og Assassin's Creed III. Jeg er dog ikke i tvivl om at det stadig vil adskille sig fra konkurrenterne, for Arkane har sørget for at spillet fra sekund til sekund glidende kan veksle mellem at være et sniger-spil og et action-spil.

Banerne er altid opbygget som en ninjas våde drøm, og alligevel er der altid en vagt der overrasker dig, hvilket dog ikke gør det store, fordi man rent faktisk har muligheden for at drage i kamp. Corvo er en dygtig kæmper og kan både gøre brug af sværd og pistoler. Den "velsignelse" han har fået af den mystiske Outsider, lader ham dog benytte sig af adskillige okkulte evner, og gør ham til faktisk til noget nærmere en superhelt end en almindelig snigmorder.

At teleportere sig fra sted til sted, fremtrylle dødelige sværme af rotter og bøje tiden, gør Corvo til lidt ud over den sædvanlige, og når han samtidigt kan se gennem mure, er der pludseligt en masse værktøjer at lege med som spiller.

Antallet af superevner er ikke enorm, men det er til gengæld måderne de kan bruges på. Corvo kan laves til en næsten usynlig spion, en koldblodig og effektiv dræber eller noget helt tredje.

Dishonored

Valgfriheden udgør kernen af Dishonored-oplevelsen. Banerne er store og fulde af variation, og dette er hvor spillet virkelig viser sig fra sin bedste side. Corvo har altid mulighed for at gennemføre banerne på forskellig vis, og der er altid et væld af ruter at udnytte. På unik vis er dette et spil om snigmord, som kan gennemføres uden at dræbe nogen - nøglepersonerne inkluderet. De ikke-drabelige metoder er også ofte mere tilfredsstillende end at skyde nogen i ansigtet. Uanset hvordan du vælger at gå til en mission er genspilningsværdien dog enorm.

Beslutningerne har dog sine konsekvenser, og spillets verden bliver mere og mere dyster i takt med at det samme sker med Corvo - antallet af de pest-ramte bliver flere, samtidigt med at rotterne også i højere grad bliver synlige i gaderne. De mange forskellige personligheder man møder på sin vej, går også mere nervøst til samtalerne når de finder ud af at de snakker med en morder, og så er slutningen på spillet naturligvis en ganske anden hvis du har masser af lig på samvittigheden...

For mig var det dog den pludseligt forældreløse datter til kejserinden, der fik mig til at undlade at tage den nemme, blodige vej gennem spillet. Selvom hun har en begrænset rolle, er Emily basalt set den eneste gode ting, der findes i denne dybt korrupte spilverden - hun er den ene lyskilde der får skyggerne til at fremstå så meget tydeligere.

Dishonored

Det er elementer som disse, der får Dishonoreds plot til at være så fængende. Her er masser af sidehistorier der langsomt bliver vævet ind i det samlede plot, men igen er det helt op til spilleren om det er noget man ønsker at bruge tid på. Her er også mulighed for at gå på jagt efter gemte skatte, hvilket belønnes med nye evner, udvidelser eller blot guld som Corvo kan bruge til at opgradere sine våben. Her er også talløse bøger og papirer som spilleren kan læse, hvis man altså for alvor ønsker at involvere sig i den mystiske verden.

Dishonored er en glimrende tilføjelse til stealth-genren. Det tilbyder timevis af snigeri i mørket, men giver altid spilleren mulighed for i stedet at lave det hele om til et action-brag. De største skatte vil naturligvis blive gemt til de bedste ninjaer, men uanset hvor du har dine præferencer, er dette et spil der i særdeleshed er anbefalelsesværdigt hvis man førhen er blevet fanget af spil som Deus Ex og Thief.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Masser af frihed, varierede baner, flot visuelt design, mange indstillingsmuligheder
-
Mildt bane-genbrug, lidt usædvanlige klip i dialog

Brugeranmeldelser

  • Maageman
    Kejserinden er død, hendes datter er kidnappet, og jeg er stemplet for mordet. Dishonored er en ny udgivelse inde for stealth-action genren, der... 9/10
Dette er en annonce: