Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Inazuma Eleven Strikers

Inazuma Eleven-truppen har taget springet fra Nintendo DS til Wii, men er charmen intakt? Læs vores anmeldelse af Inazuma Eleven: Strikers her...

Dette er en annonce:

Nogle gange er det nemt at glemme hvordan alle vi spilfans nyder godt af den globalisering, som hver dag synes at bevæge sig med større hast. Inazuma Eleven er et glimrende eksempel på dette. Man skal således ikke mere end et par år tilbage i tiden, før europæiske spiludgivere ville have rynket på næsen af et spil, der kombinerer japansk tegnefilm, rollespil og fodbold, og alligevel er Strikers nu det tredje spil i serien, som jeg anmelder på lidt mere en halvandet års tid.

For en serie, der på Nintendo DS sørgede for at losse adskillige siders historier og forklaringer efter mig, inden jeg første gang fik lov til at betræde grønsværen, er Wii-versionen ualmindeligt hurtig om at komme til sagen.

Dette er en annonce:

Et par simple menuer giver mulighed for at sætte hurtige kampe op mod konsollen eller vennerne, turneringer og så naturligvis at starte den såkaldte Club Room-mulighed, der fungerer som spillets egentlige kampagne. I klubhuset kan man tjekke de forskellige medlemmer af holdet, træne dem i forskellige mini-udfordringer og sætte sit hold op. Det er også fra klubhuset at man starter den næste kamp, selvom valget af modstandere er stringent bestemt af konsollen.

Inazuma Eleven Strikers

Ændringerne i forhold til de tidligere eventyr viser sig hurtigt, for praktisk talt enhver form for historie er denne gang blevet skåret ud af oplevelsen. Her er heller ikke længere mulighed for selv at udforske en stor spilverden, og i stedet koncentrerer Strikers sig udelukkende om kampene på banen, og de optimeringer af holdet som højner chancen for sejr.

Manglen på udforskning og historie har dog ikke betydet at udvikleren også har glemt rollespils-elementerne. Vundne kampe belønner hele holdet med erfaringspoints, som gør deres evner og specialtricks bedre, mens træningsmissionerne i højere grad forbedrer venskabet mellem de valgte karakterer. Et stærk venskab lukker op for mere effektive specialtricks, hvor op til tre gode venner kan samarbejde og levere et superskud, som nærmest altid er sikret at gå i mål.

Inazuma Eleven Strikers

Hvis du ikke gider medlemmer af dit hold, vil det også glæde dig at imponerende spil på banen åbner op for rekrutteringsmuligheder, således at du med tiden kan skræddersy din trup med spillere og evner som matcher dit temperament. De unikke evner kan endda forbedres yderligere ved brugen af forskellige dingenoter, som kan købes fra klubhusets butik.

På grønsværen lærer man hurtigt, at udvikleren i højere grad har ladet sig inspirere af Sega Soccer Slam og Mario Strikers: Charged Football, end EA-mastodonten FIFA 13. Det passer glimrende med præsentationen, der til forveksling ligner en japansk tegnefilm, og særligt imponerer de første gange spillerne gør brug af deres specialtricks.

Det der normalt ville have været et ganske simpelt skud på mål, forvandles her til tornadoer, drager og forskellige monstre, der alle på en eller anden måde slynger bolden mod målet. Desværre er variationen ikke helt stort nok, og særlig ærgerligt er det derfor at spillet ikke tillader dig at springe animationerne over.

Inazuma Eleven Strikers

Den største frustration på banen opstår dog ved, at det er muligt at gøre brug af specialtricksne uanset hvor man har placeret sig på plænen. Hvis man har nok af de såkaldte TP-points (spillets version af mana) og har haft tid til at lade dem op, er det således muligt at sætte en forholdsvis sikker kasse uanset om man står i omegnen af sit eget mål. Den slags ødelægger enhver form for strategi og balance hver gang det sker, og man straffes omvendt hvis man ikke benytter sig af systemet.

Yderligere frustrerende bliver spillet på banen, ved at den eneste form for træning man får er gennem nogle kedelige tekstmenuer - det er slet ikke godt nok. Derfor er det ofte først efter at være blevet gennempryglet af en modstander, der gør brug af specielle defensive evner og ustoppelige specialskud, at man tvinges til at lede de kedelige træningsmenuer igennem efter en forklaring.

Det virker underligt at udvikleren har valgt at skære så store komponenter ud af Wii-versionen af Inazuma Eleven, og det resterende spil var simpelthen ikke sjovt nok til at holde på min opmærksomhed i længere tid. Når mål regelmæssigt scores fra egen banehalvdel, minispillene hurtigt bliver trivielle og spillet sjældent gør noget for at forny sig selv, bliver det hurtig svært at se hvorfor man skulle vælge dette frem for Mario Strikers: Charged Football, hvis man er i humør til arkade-fodbold.

Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
Inazuma Eleven Strikers
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Præsentationen får det til at ligne en japansk tegnefilm
-
Mangler indholdet fra DS-versionerne, tynd og hullet spilbarhed, manglende træningsmissioner
Dette er en annonce: