Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

WRECK-IT RALPH

Disney er på vej med en animationsfilm om spilverdenen. Lee anmelder Wreck-It Ralph der byder på duften af arkadehal.

  • Tekst: Lee West

Kan du huske de gode gamle dage, hvor en skurk var en skurk, og hvor håndholdte "konsoller" ofte var to små sort/hvide skærme med ultrasimpelt gameplay? Den tidsperiode ville Wreck-It Ralph passe godt ind i. Som en anden Donkey Kong tager han nemlig rollen som den sure tvære skurk, der i spillet Fix-It Felix, Jr. skal gøre det surt for hovedpersonen, der mest af alt ligner Mario.

Sagen er dog den, at Ralph er godt og grundigt træt af rollen som skurk, og derfor beslutter sig for et karriereskift, det virkede trods alt for Donkey Kong. Cirka sådan er ideen bag Disneys nyeste animationsfilm. Rich Moore, som vi kender fra blandt andet Futurama og The Simpsons, står i spidsen for projektet, der svælger i gaming-referencer.

Wreck-It RalphWreck-It Ralph
Dette er en annonce:
Wreck-It RalphWreck-It Ralph

Nu er der så kommet et mindre spil fra Disney til iOS-enhederne. Her bydes der på tre forskellige minispil, der følger ideerne bag filmen, mens der loves flere tilføjelser i en kommende opdatering. Det første spil er naturligvis Fix-It Felix, Jr., hvor Ralph tager rollen som hidsig murstenskastende skurk, der skal forhindre Felix i at reparere bygningens smadrede vinduer. Duck Hunt-lignende ænder og andre klassiske finurligheder skal selvfølgelig yderligere besværliggøre denne opgave for den pixelerede helt.

Det første spil er med andre ord et kærligt nik til de helt gamle dage, hvor der var simple mål og en altid lokkende highscore-tavle. Med en god styring er det et perfekt lille spil til gaming-on-the-go.

Wreck-It RalphWreck-It RalphWreck-It RalphWreck-It Ralph

Nu tager Ralph tog også kampen op i Hero's Duty, der naturligvis i filmen er en blockbuster-shooter. Her er det omsat til en velfungerende twin stick-shooter, der med et mere moderne udtryk blander Smash Tv og neonfarver i en bunke heftige arenaer, der naturligvis er fyldt med fjender, fælder og power-ups.

Wreck-It RalphWreck-It Ralph
Wreck-It Ralph

Det sidste spil er et nik til moderne endless jumpers. Her skal du nå så langt som muligt med Ralph ved at hoppe dig vej til toppen af banen i et farverigt slikland.

Wreck-It RalphWreck-It Ralph

Kort sagt er den mobile udgave af Wreck-It Ralph en samling fornøjelige men simple minispil og en god måde at promovere biograffilmen. Hvis det er hvad du søger, kan du derfor godt spendere de surt sammentjente skillinger og investere lidt under prisen på en cheeseburger for oplevelsen.

Wreck-It Ralph fungerer, forvent dog ikke et episk eventyr, men nærmere en nostalgisk arcade-opsamler med potentiale for masser af mindre gaming-sessioner, hvor du lige skal slå din gamle rekord.

Wreck-It Ralph
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fine velfungerende minispil
-
Ikke meget indhold
Dette er en annonce:
BETA +