Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

BEN 10: OMNIVERSE

Ben Tenison forsøger sig igen som spilhelt, men er den nye Wii U-konsol nok til at transformere ham fra middelmådig tidsfordriv til proper spilhelt? Læs med her og få svaret...

Det siger næsten sig selv, men når man er en ung dreng med evnen til at forvandle sig til alskens forskellige monstre, venter problemerne altid lige om hjørnet. Sådan er det også i det nyeste Ben 10-spil, hvor Ben Tenisons utrolige Omntrix får et slag for mange og reagerer ved at lave skabe utilregnelige tidslommer, der sender den trofaste hjælper Rook, frem og tilbage i tiden.

Den slags historier er naturligvis lidt af en godbid for enhver udvikler, for uden større omtanke lader det dem nærmest gøre hvad de vil med seriens originale historie. I Omniverse er omdrejningspunktet for historien således Rooks rejser i tiden, hvor han både støder på den helt unge Ben der ikke aner hvem han er, samt teenager Ben der har langt bedre styr på hvad der egentlig er på færde.

Ben 10: Omniverse

Tidsrejser fungerer ofte som en slags udvikler-fripas, der altså giver dem helt frie rammer i forhold til udformningen af eventyret. Sådan er emnet dog ikke brugt her, og i stedet står den på intergalaktiske tæv til alt hvad der rører sig, hvilket heldigvis er lidt af en specialitet for Ben og de 16 forskellige monstre han her kan forvandle sig til.

Formularen har ikke ændret sig drastisk siden Technös fabelagtige Double Dragon ramte arkadehallerne tilbage i 1987, og med det primære knapper aktiverer man forskellige angreb, der naturligvis er langsommere jo hårdere de rammer. Blokader klares med en af de højre skulderknapper, mens de med styr på timingen i stedet vil kunne bruge det højre analogstick til at lave undvigende manøvrer. Vigtigst er dog styrekrydset der lader Ben skifte mellem de forskellige monstre.

Ben 10: Omniverse

Som det gælder i tegnefilmen, gælder det også her og Bens utrolige kræfter er ikke uendelige. Derfor drænes Omnitrixens energi langsomt hver gang man forvandler sig, og når den løber ud forvandles man igen til den knapt så potente Ben Tenison. Man lærer derfor hurtigt at der skal spilles defensivt i den menneskelige form, mens skaden skal uddeles så snart man har forvandlet sig, hvilket dog heldigvis sjældent kræver mere end ti sekunders opladnings-tid.

En smule dybde tilføjes oplevelsen i form af en snert rollespilselementer. De besejrede fjender efterlader næsten alle lidt helbred og erfaringspoint, og sidstnævnte låser med tiden op for nye evner og kombinationer hos den figur man vælger at opgradere.

Udvikleren har også valgt at eksperimentere lidt med nogle simple opgaver, som kræver at man forvandler sig til den rigtige figur og bruger en af de passive superkræfter. Det kan være at opsnuse hemmelige fodspor og kontakter, at flytte enorme beholdere for at aktivere knapper eller at bruge stejle ramper for at nå ellers umulige platforme. Desværre bliver man holdt alt for meget i hånden af spillet, og man når sjældent at tænke over opgaverne før bliver udpenslet hvad man skal gøre for at komme videre.

Ben 10: Omniverse

End ikke Ben 10 superkræfter har dog kunne holde en bunke irriterende fejl ude af Wii U-versionen af hans seneste eventyr, og de fleste af dem smager desværre af at det er gået lidt for hurtigt med at konvertere eventyret til en platform som udvikleren endnu ikke har haft styr på.

De mange baner tillader ikke den store udforksning, men derfor bliver man stadig overrasket når man pludselig falder ud over en næsten usynlig kant, og bagefter bedes om at starte forfra. Sjovere gøres det heller ikke af at soundtracket i baggrunden har problemer med at følge dets eget tempo, hvilket resulterer i nogle underligt lydende toner når det pludseligt genstarter sig selv. Andetsteds er det som om de kontakter man skal trykke på for at komme videre, ikke registrerer at man har trykket eller blot har deres egen mening om hvornår en livsvigtig elevator eller lignende, skal sendes af sted.

Ben 10: Omniverse

Mest ærgerlig er dog at eventyret på det nærmeste ikke benytter sig af Wii U'ens unikke egenskaber, og i stedet blot lader dig bruge den trykfølsomme skærm til at sætte dit hold op eller vælge hvem der skal opgraderes. At flytte menuerne over på skærmen er alt for slapt, og den slags som ikke engang den første generation af Wii U-titler bør kunne undskylde sig med.

Ben Tenison har endnu ikke gjort det rigtig godt som spilhelt, og det ændrer Omniverse desværre ikke ved, selvom her bydes på drop in/drop out-multiplayer og en fin grafikstil som godt nok mangler lidt mere animation, men ellers ligner tegnefilmen ganske godt.

Det virker dog næsten som om kreativitet og fantasi har været et fyord under udviklingen, og resultatet er derfor en gang uoplagt slåskamp, med for mange fejl, der helt mangler den slags detaljer og lækkerier som genrens bedste spil er fyldt med.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Solid co-op, godkendt grafik, simpel kontrol.
-
Ringe brug af Wii U'ens muligheder, for mange fejl, uopfindsomt gameplay.
BETA +