Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Planetside 2

MMO møder FPS og Mike bliver forelsket. Læs hvorfor her i anmeldelsen af Planetside 2.

Dette er en annonce:

"Spektakulær" er et flyvsk ord, men det nu engang det, der bedst beskriver de episke kampe og rasende sammenstød, der foregår på Planetside 2's futuristiske slagmarker. Tre massive hære banker hovederne mod hinanden på tværs af tre enorme baner i en vedvarende og evigt udviklende slagmark i dette PC-eksklusive skydespil fra Sony Online Entertainment.

Dette er en annonce:

Men til trods for sin storhed er Planetside 2 ikke uden problemer. Det mest umiddelbare er, at tempoet til tider falder, men manglen på understøttelse og vejledning til nye spillere kan også gøre ens første oplevelse unødigt kompleks og afskrækkende. Den hårde begyndelse vil uden tvivl skræmme nogle spillere væk, men for dem der hænger ved, venter der en oplevelse uden lige.

Planetside 2

Første punkt på dagsordenen er at vælge side. Der er tre valgmuligheder: de intellektuelle Vanu Soverignty, separatisterne New Conglomerate og de autoritære Terran Republic. Uanset hvilken af de tre faktioner, man ender hos, er de samme fem grundlæggende klasser tilgængelige (og en sjette, Max, slutter sig til senere). Hver af dem er en ren tavle, udstyret med standardvåben, og klar til at blive formet til den perfekte soldat.

Planetside 2 er free-to-play, og således kan man købe nye våben og XP boosts i Depotet, men hvis man ønsker det, kan spillet spilles - og nydes - uden at slippe en krone. Medlemskab giver også fordele, såsom højere prioritet i login-køen, boosts til XP og resourcer, og en månedlig forsyning af spillets interne møntfod, som man kan bruge på nye items.

Planetside 2Planetside 2

Det er ikke sjældent at ordene "free-to-play" bliver mødt af kynisme, men i Planetside 2 er den eneste mærkbare ulempe ved ikke at punge ud, at progression går smerteligt langsomt. Det er en ulejlighed, man kan leve med. Pay-to-win kommer aldrig ind i billedet, hvilket udvikleren skal have ros for.

Den langsomme start, som gratisterne må trækkes med, forværrer problemerne med spillets tilgængelighed. For mens der ligger utrolige oplevelser og venter på PS2's servere, kan det tage lidt tid at lære at finde dem. Mange af dem, der giver spillet et forsøg, vil have en fornemmelse af at de er gået glip af noget efter den første tur, og det kan faktisk meget vel være tilfældet.

At spille Planetside 2 er som at surfe - man bruger en masse tid på at plaske rundt og vente på at showet starter, men når den store bølge så rammer, når man finder den og holder brættet under fødderne, udfolder der sig en forrygende og uforlignelig oplevelse.

Planetside 2Planetside 2Planetside 2

At vide hvor man finder disse oplevelser er nøglen til at nyde PS2, og den bedste måde at finde dem på er at involvere sig i communityet. Spiller man det som en singleplayer-oplevelse, kan det til tider føles tomt og målløst, men spiller man med venner eller ligesindede fremmede, finder kontinenterne Amerish, Indar og Esamir helt nyt liv.

Der er ikke rigtig nogen historie, ud over science fiction-universet og de tre imperier i konflikt. Dette er en evig krig. Selvom der er rigeligt med lore omkring universet, lader udviklerne det aldrig stå i vejen for spillets enkle mål - at levere massive kampe på en hidtil uset skala. Der kæmpes om territorier, og frontlinjerne flytter sig frem og tilbage, mens hære kæmper om baser og de omkringliggende landskaber i et forsøg på at male kortet med deres farve.

Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Planetside 2
Dette er en annonce: