Temple Run 2
Temple Run er tilbage efter en tur med pigen Brave. Læs her om Imangi Studios nyeste løbetur i anmeldelsen af Temple Run 2.
Jungletrommerne buldrer igen. En skat er blevet stjålet på bedste (værste) Indiana Jones-manér, og nu skal der løbes. Temple Run 2 er landet, og ægteparret Keith Shepherd og Natalia Luckyanova står også denne gang bag arbejdet på Imangi Studios' efterfølger.
Nøjagtig som hittet fra 2011 gælder det om at løbe så langt som muligt uden at drukne, falde, slå sig eller blive indhentet af den store vrede forfølger. Det sker også uden de store forskelle fra det første spil. Du stryger fingeren over skærmen for at dreje, når banen drejer, og stryger ned for at dukke dig og op for at hoppe. Tilter du enheden følger figuren med, noget som du skal bruge på smalle broer og når guldmønter skal samles. Med undtagelse af nogle få power-ups er det alt hvad du skal tænke på.
Temple Run 2 er simpelt. Det er måske endda for simpelt. Ganske vist tager du denne gang også turen i svævebaner samt i mørke mineskakter, når du ræser afsted i dertil indrettede minevogne, men der er intet, som vi ikke har set før. The End, Subway Surfers, Hugo Troll Race og Pitfall! har siden det første Temple Run budt på mere variation og dybde end Imangis endless runner.
Turene i minevogne er ikke den eneste nyhed. Et power-up-system lader dig bruge en speciel evne (defineret af den figur du vælger at spille med), når du har samlet nok mønter (eller griber et power-up symbol). I bund og grund som vi kender det fra en anden endless runner, nemlig Jetpack Joyride.
Den anden store tilføjelse er gems. Dem samler du efterhånden som du stiger i level, eller undervejs på banerne. Det største problem med disse er, at de kan bruges til at fortsætte selvom man dør. Og de kan købes for rigtige penge. Du kan nok se problemet her, når spillet er baseret på at få den højest mulige score.
Temple Run 2 benytter dog også den freemium-model, som den første titel konverterede til kort efter udgivelsen, så det koster dig intet at tage turen. Mekanikkerne er ligeledes stadig de samme, og mangler således igen en klar visuel indikation af at ens strøg er opfanget, hvilket sammen med den utroligt anonyme lydside alle dage har være Temple Run-spillenes største problem.
Udover en flottere grafik, bedre animationer og turene i minevogne er der dog meget lidt nyt under solen. Både Pitfall! og Subway Surfers har flyttet barren for, hvad vi forventer af denne slags spil.
Til prisen på gratis er det dog svært at være helt utilfreds. For Temple Run 2 er stadig et sjovt spil i mindre doser. Kongen af genren er dog blevet slået af tronen med konkurrenternes bud.
- Skrevet af: Louisa2013-02-21 09:06Hvorfor forsvinder mine coins, hver gang jeg dør i spillet? Så er der lidt svært at samle på dem.

Skrevet af: Lee West / GR®2013-01-24 13:20Citerer jakexplode:Hvornår er det den kommer til android idag?
Citerer jakexplode:Hvornår er det den kommer til android idag?
Nu.
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.imangi.templer
un2- Skrevet af: jakexplode2013-01-24 11:08Hvornår er det den kommer til android idag?
Skrevet af: chrissernisser2013-01-20 01:36Jeg er nu ganske godt underholdt. Klart en forbedring på alle punkter. Dejligt der er mere udfordrende og mere varierede. Og så er det gratis underholdning.
Skrevet af: Lee West / GR®2013-01-19 22:21Citerer von OberWurst:Citerer Lee West / GR®:Når du nu er på Wikipedia von Oberwurst, burde du måske have tjekket Science and technology fremfor Companies and organizations.
Der kunne du finde In App Purchase.
In-app purchase, a way of purchasing virtual goods in mobile applications.
Du kunne jo bare svare ordentlig. Ingen grund til at være nedladende.
Jeg forsøgte at være humoristisk, da jeg gik ud fra at dit indlæg var ment sådan.
Det virkede for mig som alt andet end alvorligt ment, med den lange opremsning, som stod på samme wiki-side som svaret, fremfor bare at spørge. Men hvis du troede, at jeg talte om ærgelig implementation af Adventis Church of Promise eller Indian Association of Physiotherapists, beklager jeg ordlyden. Men nu fik du da svaret.
Skrevet af: von OberWurst2013-01-19 21:21Citerer Lee West / GR®:Når du nu er på Wikipedia von Oberwurst, burde du måske have tjekket Science and technology fremfor Companies and organizations.
Der kunne du finde In App Purchase.
In-app purchase, a way of purchasing virtual goods in mobile applications.
Du kunne jo bare svare ordentlig. Ingen grund til at være nedladende.
Skrevet af: lilleblake2013-01-19 12:02Uhh den længe ventede to'er. Den skal jeg klart ha hentet...
Skrevet af: Lee West / GR®2013-01-18 15:51Når du nu er på Wikipedia von Oberwurst, burde du måske have tjekket Science and technology fremfor Companies and organizations.
Der kunne du finde In App Purchase.
In-app purchase, a way of purchasing virtual goods in mobile applications.
Skrevet af: von OberWurst2013-01-18 15:36Hvad betyder IAP?
Information Age Publishing?
Islamic Association of Palestine?
International Association of Prosecutors?
Integrated Applications Promotion (IAP) Programme?
Institution of Analysts and Programmers?
Italian Africa Police?
Institut d'astrophysique de Paris?
The InterAcademy Panel?
Adventist Church of Promise?
Independent American Party (of Nevada)?
Indian Association of Physiotherapists?
Ingen af ovenstående?
Skrevet af: Lee West / GR®2013-01-18 12:04Citerer liamd13:hvad betyder ios
iOS er betegnelsen for det styresystem der driver iPad, iPhone og iPod Touch. Det vil sige Apples iDimser.
Skrevet af: liamd132013-01-18 11:58hvad betyder ios
Skrevet af: Fox-Mulder2013-01-17 22:13Fedt med et nyt Temple Run.
Men ærgeligt at det ikke kan nå op på siden af Subway Surfers.
Men lidt sjov skal jeg nu nok få med det.
Skrevet af: NikitaPianoPlayer2013-01-17 20:54Dengang Temple Run udkom blev jeg helt fanget af spillet og konkurerrede hele tiden om den højeste high score med vennerne. Men jeg er helt enig i det, i skriver i anmeldelsen. Spil som The End og især Subway Surfers har allerede udkonkurreret Temple Run. Så jeg glæder mig til at se, om Temple Run 2 kan blive mere populær end de andre titler. Men jeg tvivler stærkt.
Skrevet af: Lee West / GR®2013-01-17 19:35Citerer viktor2860:er det ude
Ja, på iOS.- Skrevet af: viktor28602013-01-17 19:33er det ude
Skrevet af: Lee West / GR®2013-01-17 19:25Citerer ps2 nerd:Kommer den også til android? Synes det første spil var ganske sjovt på Android-formatet
Jo. Planen er at udgive det på Android d. 24 januar.
Skrevet af: ps2 nerd2013-01-17 18:41Kommer den også til android? Synes det første spil var ganske sjovt på Android-formatet
| Grafik: | 7 |
| Gameplay: | 7 |
| Lyd: | 5 |
| Holdbarhed: | 6 |
| Vores karakter: | 7/10 |
- Format:Android, iOS
- Genre:Platform
- Udvikler:Imangi Studios
- Udgiver:TriplePoint
- Antal spillere:1
- Jetpack Joyride Multi
- Sonic Dash iOS
- Teenage Mutant Ninja Turtles: Rooftop Run Multi
- Extreme Road Trip 2 Android/iOS
- Extreme Road Trip 2 Android/iOS
- Extreme Road Trip 2 Android/iOS
- Temple Run Android/iOS
- Wacky Dragons iOS
- Rayman: Jungle Run Multi


























































