Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

GEARS OF WAR: JUDGMENT

Lancerriflen har fået lidt kædeolie, og Sebastian har forårs-kådt savet sig gennem Gears of War: Judgment. Spiloplevelsen er vurderet her.

  • Tekst: Sebastian R. Sørensen

Jeg ser toppen af snigskytteriflen stikke frem bag en betonblok, og min første tanke er, hvordan jeg skal få sneget mig hurtigt og ubemærket om bag fjendens dække, og save ham til hakkekød inden han forvandles til en hurtigtløbende rød satan. Mine planer udtænkes nærmest synkront med udførslen, men ændres dog brat, da et andet medlem af Team Kilo Squad diskret sætter en kugle tværs gennem snigskyttens kranie. Det er teamwork af den mere kaotiske slags blandt holdets fire medlemmer, men når fjender vælter frem fra alle sider, så er der ikke tid til en rundkredssnak og en gennemdebatteret taktik. Gears of War: Judgment-skiven drejer i min Xbox 360, og svedperlerne fordeles ligeligt mellem håndfladerne og min pande. Det er koncentreret og hektisk, det her!

Gears of War: Judgment
Dette er en annonce:

Scenen er sat i Halvo Bay, og vi er 30 dage efter Emergence Day, hvor horder af Locusts pludselig væltede frem fra undergrunden. Gears of War: Judgment er altså en såkaldt prequel og en forløber for hele den kendte trilogi. Spillet adskiller sig fra de resterende tre i serien ved ikke at have testosteronpumpede Marcus Fenix som hovedperson. Rampelyset er derimod givet til Damon Baird - en biperson fra de tidligere spil, men nu chef for Team Kilo Squad. På linje med Marcus er Baird et mareridt for enhver øverstbefalende, og spillet starter da også med, at hele Kilo Squad står anklaget for flere alvorlige krigsforbrydelser foran en interimistisk krigsret.

Bairds karrierestige er ganske hurtigt omdannet til pindebrænde, og han er gået fra befalingsmand til krigsforbryder på under en uge - en af vagterne bemærker tørt, at dette da må være en form for rekord. Hvert medlem af Kilo Squad afhøres foran krigsretten, og deres individuelle vidnesbyrd fungerer som fortællerstemmen i baggrunden, og danner grundlag for spillets handling. Velfungerende, afgrænset og man kan være med, selvom der skulle være huller i ens baggrundsviden omkring Gears of War trilogien.

Dette er en annonce:

Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette er et Gears of War-spil. Det velkendte tredjepersonsperspektiv og den klassiske styring er noget af det bedste indenfor denne genre - det skelsættende dækkesystem iværksat ved et tryk på den grønne A-knap, eller aktiveringen af motorsaven monteret på den traditionelle lancerriffel ved et tryk på den røde B-knap. Disse grundlæggende trin er bevaret. Kækt sprang jeg da også over introduktionen af styringen og kastede mig direkte ud i handlingen. Men allerede efter kort tid havde jeg flere gange været ved at springe mig selv i stumper og stykker med fejlplacerede granater. Da frygten for begyndende hukommelsessvigt havde lagt sig, måtte jeg erkende, at der var ændret på styringen i forhold til de tidligere spil. Den første følelse var lidt ligesom at finde ud af, at ens gamle mor har ændret opskriften på familiens klassiske frikadeller. Det gør man bare ikke, uden lige at ringe rundt først!

Gears of War: Judgment

En styring som bare sidder på rygraden kan være svær at ændre. Hvor man i Gears of War 3 kunne få en hurtig status over ens venners placering på banen ved et tryk på venstre bumper, så udløser dette et kast af en granat i Gears of War: Judgment. Her ligger grunden til de fleste af mine fejl. Endnu en ændring er valget af våben, som tidligere blev foretaget via D-pad. Dette er nu i bedste Call of Duty-stil lagt på den gule Y-knap, og man er kun i stand til at bære to skydevåben af gangen. Det er sikkert et spørgsmål om tilvænning, men selv mod slutningen af kampagnen i Gears of War: Judgment lavede jeg stadig samme fejl, når slagmarkerne var mest hektiske - til stor gene for min splitskærm-medspiller i de passager, hvor spiloplevelsen blev testet i co-op.

Udover de gode gamle våben, så er der flere nye af slagsen i spillet. Det er typisk våben med god pondus, og jeg nød særligt Markza-riflen, som er en light-udgave af en snigskytteriffel. Den kan sende betydelige mængder skud af sted inden en genladning er nødvendig, men det er dog på bekostning af styrke og rækkevidde. Med denne riffel i hånden kan man hektisk løbende stadig skyde knoppen af fjender på en god afstand - en morbid fornøjelse af de bedre. Endnu en ændring er evnen til at bære et skjold i den ene hånd, og stadig betjene en snigskytte- eller lancer-riffel med den anden. Dette er i modsætning til de tidligere spil, hvor man alene kunne have en pistol i hånden, når man var udstyret med et skjold.

Gears of War: Judgment

Banerne indeholder udfordringer, som aktiveres via store røde lysende Gears-kranier fordelt på vægge forskellige steder. Man kan læse formålet, og herefter vælge om man vil kaste energi ind i projektet. Gevinsten er ekstra stjerner, hvilket er hele fundamentet i prequel-delen af spillet. Stjernerne låser op for nye skins til ens figur eller våben, eksempelvis. Udfordringerne kaldes "frigivne missioner" og kan for eksempel være, at man vælger at spille med kraftige vinde, som gør styringen af ens figur til en stor udfordring. De frigivne missioner ændrer typisk spillet markant, og er uden tvivl et plus for holdbarheden af kampagnedelen.

Når man så har optjent 40 stjerner, låses der op for "Slutspillet". Dette er et kapitel, som udspiller sig i slutningen af Gears of War 3. Marcus, Cole, Baird og Carmine er på udkig efter forstærkninger, og Halvo Bay danner igen scenen for dette cirka halvanden til to timers ekstramateriale. Indholdet er en god kobling af handlingen i Judgment med det tidligere Gears of War 3. Samlet hiver dette tiden for at gennemføre kampagnedelen på normal sværhedsgrad op på syv til otte timer, hvilket kan læses som lidt i underkanten. Tiden dækker dog over koncentreret action, og havde jeg ikke siddet og forfattet denne anmeldelse, så var det anden gennemspilning, som stod på programmet.

Gears of War: Judgment

Endnu et bidrag til holdbarheden af kampagnedelen er, at flere passager af spillet synes ændret, når man eksempelvis dør og skal spille det igen. Mange gange gennem Judgment er man i kampe, som minder om Horde-spilmoden fra Gears of War 3, hvor bølge efter bølge af mere og mere pumpede fjender vælter frem mod en. Dør man her, så oplevede jeg flere gange, at samme bølge havde en grundstamme af andre tunge fjender end dem, som slagtede mig i første omgang. Det er friskt, og giver lyst til at spille kampagnedelen igennem igen.

Som den koncentrerede læser måske allerede har bemærket, så har jeg skrevet flere danske benævnelser såsom "Slutspillet" og "frigivne missioner" i anmeldelsen. Dette er ikke en pludselig bølge af nationalisme, som har ramt mig som spilanmeldelser, men alene det faktum, at spillet er oversat til dansk. Som så mange gange før, så varmer dette først ens gamer-hjerte, for derefter at give ophav til grin og krumning af tæer på grund af ikke så vellykkede oversættelser. Lad mig straks slå fast, at "Hammer of Dawn" gerne må hedde "Daggryets Hammer" uden at jeg mister besindelsen. Men jeg vil mene, at betegnelsen "Gears" skal bibeholdes. "Alle vi Gears skal kæmpe til det sidste" lyder nu bedre end "Alle vi tandhjul skal kæmpe ....". Det er en brøler, og der er desværre andre på samme niveau spredt udover tekstdelen af spillet.

Gears of War: Judgment
Gears of War: JudgmentGears of War: Judgment

Gears of War-trilogien har ikke stået bagerst i køen, da den gode grafik blev uddelt. Det samme kan siges for Judgment. Det er flot og varieret hele vejen igennem. Alt fra lyse til mørke dunkle baner. Faktisk er netop lys eller manglen på samme en vigtig medspiller i stemningen, og selvom de grafiske elementer analyseret separat ikke adskiller sig fra andre toptitler, så gør lyssætningen at man flere gange lige kigger en ekstra gang rundt. Det er generelt flot og grafisk varieret.

Men, nu er du måske fløjtende ligeglad med kampagnen, så lad os springe ud i det: Jeg har savet mig igennem hundredevis af timer og fjender i multiplayer-delen af Gears of War 3 og mine forventninger var derfor tårnhøje til denne del af Gears of War: Judgment. Udover kampagnedelen, så indeholder titlen spilkategorierne "Survival" og "Versus", som udspilles på otte baner med de klingende danske navne platformen, gondolen, biblioteket, gaderne, øen, horisont, godset og lossepladsen.

Gears of War: Judgment

Som stor fan af Horde i Gears of War 3 var det med dirrende spænding at jeg trykkede mig ind på survival-delen. Princippet bag denne spil-mode er baseret på samme grundsubstans som Horde - du skal overleve bølge efter bølge af stadig stærkere fjender. Men her stopper ligheden så også. Ved starten skal man vælge mellem fire klasser - henholdsvis ingeniør, soldat, spejder og sygepasser. Hver har sine svagheder og styrker, og vil man overleve som team i kampen mod de fremadstormende Locusts, så skal alle typer indgå i en synergi. De fire klasser har hvert deres speciale, som skal bidrage til at opretholde barrikaderne, smide ammunition, helbrede eller spotte fjender på vej. Dit team skal beskytte et område, og når dette falder, så trækkes man tilbage til et nyt område for til sidst at stå med ryggen mod muren. Det er vanvittigt underholdende teamwork, og det gælder mere om at tage en kugle for holdet end at rende rundt som en egoistisk kriger på jagt efter ekstra XP.

Desværre var mængden af andre spillere yderst begrænset under denne test af multiplayer-delen, så i de fleste tilfælde blev mit team fyldt op med bots, hvilket i virkeligheden er ganske interessant, for generelt spillede de udmærket, og jeg spottede endda bots som skød et par skud ind i væggen for derefter at lave et active reload og sikre sig et par stærke skud i haglgeværet. Gode troværdige samarbejdspartnere som forhåbentligt snart udskiftes med mængder af ivrige spillere.

Gears of War: JudgmentGears of War: Judgment

Survivaldelen er også integreret i versusspillene, og findes her under navnet "Overrun". Dette er en kombination at Horde og Beast fra Gears of War 3 tilsat et konkurrenceelement. To hold dyster mod hinanden som henholdsvis Gears eller Locusts. Det hele er underlagt tidstagning, og konkurrencen ligger i at beskytte og erobre områder på skift. I stil med Beast optjener man points og låser herigennem op for mere kraftfulde monstre. Andre spilmuligheder er Domination og Team Death Match, som er gode velkendte dele og uundværlige brikker i en velfungerende multiplayerdel i ethvert Gears of War-spil. Et nyt tiltag er "Free-for-all", som er et orgie af kaos, hvor alle er mod alle. Disse tre versusspil er mulige at spille på fire baner, og andre fire er tilgængelige i Survival og Overrun.

Gears of War: Judgment

At der alene er fire baner på de gamle klassiske spilmodes kan virke som lidt i underkanten. Men disse baner er dog så store og veldesignede, at det vil tage en god stund at blive bekendt med alle afkrogene. Endvidere er det så sikkert som amen i kirken, at vi kan købe os lykkelige i udvidelsespakker med nye baner inden længe. Men selv med få baner så er der ingen tvivl om at multiplayer-delen hiver den samlede spiliver og karaktermængde opad.

Jeg sidder tilbage med alt andet end skuffelse, og er du typen der primært køber Gears of War: Judgment for multiplayer-delen, kan du sagtens rette karakteren her på siden til et flot ni, men selv uden den del er Judgment rigtigt godt.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
"Frigivne missioner", de nye våben, velpoleret grafik og flot lyssætning, tro mod Gears of War spiluniverset
-
Enkelte elementer i den nye styring kræver tilvænning, dansk maskinoversættelse
Dette er en annonce: