Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

GUACAMELEE

Farvestrålende action-platformer med mexicansk inspiration og duft af metroidvania. Kan man andet end at elske det?


Skelettet dukker pludselig op ud af den blå luft. De mørke øjne kigger glubsk på mig, og jeg ved allerede hvad der er i vente. Jeg knytter min Luchador-næve, og sender den af sted som et missil. Slaget går rent ind, og jeg følger hurtigt op med et greb der tvinger min fjende til jorden. Sveden driver under min Luchador-maske, og jeg kigger op på den voksende hær af uddøde, der er troppet op for at stoppe mig. Drinkbox Studios, studiet bag Playstation Vita klassikeren Tales From Space: Mutant Blobs Attack, er tilbage med platformsspillet Guacamelee og heldigvis oser spillet af personlighed. Samtidig byder Guacamelee på et dybt kampsystem, masser af sjov platformsaction og vidunderlig tegnefilmsinspireret grafik.

Juan er en simpel agavedyrkende landmand, der bor i en lille sydamerikansk landsby, da hans barndomsveninde bortføres af de onde uddøde. Juan må trække i Luchador-masken for at overvinde mørkets kræfter, og redde hans livs kærlighed. Historien fortælles gennem tekstbeskeder figurerne imellem, men alligevel har Drinkbox Studios formået at fylde Guacamelee til randen med personlighed. Persongalleriet er utrolig farverigt, og på trods af at Juan, spillets hovedperson, er den meget stille af slagsen, formår både skurkene og Juans allierede at holde enhver dialogudveksling utrolig fængslende og interessant. Plottet er tilforladeligt simpelt, men formår stadig at fastholde spilleren med sin charme og personlighed, og specielt skurke som Jaguar Javier og Flame-Face holder fortællingen oven vande.

Guacamelee
Dette er en annonce:

Det mest imponerende aspekt ved Guacamelee er uden tvivl den grafiske stil. Dens tegneserieinspirerede udtryk trækker tråde til gamle Cartoon Network serier som Samurai Jack og Star Wars: Clone Wars. De karikerede streger giver Guacamelee en hel speciel stil, der adskiller det fuldstændigt fra alt andet. Disse unikke stilistiske træk er at finde i de fantastiske karaktermodeller, der omfatter alt fra store ildspydende drager, der har skæld i alle regnbuens farver, til troldmænd der langsomt transformerer sig til en ged. Der er lige så meget grafisk glæde at finde i de fantastiske miljøer, hvor den store verden både byder på gigantiske templer, dunkle skove og hyggelige sydamerikanske landsbyer. Kampanimationerne skiller sig ligeledes ud med farver, der hopper ud af Juans næver når han lander et succesfuldt slag på en fjende, og i nogle af de mere intense kampsekvenser springer farverne ud af skærmen med tilpas meget personlighed og fanfare.

Guacamelee

Farve og fanfare går også igen i det lydlige design, der ligeledes eksploderer i et hav af typiske mexicanske blæserkompositioner og lækre maracas-rytmer. Underlægningsmusikken gør, at ethvert kampscenarie føles som en scene fra en Zorro-film, hvor Juans slag virker som trin i salsadans. Den underbygger det sydamerikanske tema, men i al sin storslåede overdrevenhed karikerer den samtidig, og man får nærmest lyst til at grine når hornene tuder for fulde drøn, når du når en lille mexicansk landsby. Du vil grine et par gange ja, men desværre genbruges de samme stykker musik ud i en uendelighed. Det er synd, siden at kvaliteten ingenting fejler, man ville bare ønske at der var mere af det. Der er ingen stemmeskuespil at komme efter her. Som nævnt tidligere foregår al dialog via tekstbokse, og det kunne ellers have været endnu et lille personligt twist på et spil der i høj grad adskiller sig fra flokken. Der er ingenting i vejen med tekstboksene, og historien lider ikke under denne manglende lydmæssige dimension, men mangler, det gør det nu engang.

Guacamelee

Guacamelee består af to hoveddele: Platformsektioner af den gamle hardcore skole og et dybt kampsystem. Du bliver præsenteret for en åben verden, hvor du frit kan rejse rundt imellem de forskellige landsbyer, ørkener og skove, og når du lærer nye tricks og angreb, kan du udforske nye gemte veje. For at kunne traversere denne verden må Juan hoppe, rulle og bruge al sin kløgt. Samtidig er denne verden proppet med fjender så du skal også gøre brug af det kombinationsbaseret kampsystem der inkluderer slag, spark og greb. Heldigvis for Guacamelee fungerer begge systemer så godt, at man nyder platformsektionerne lige så vel som kampene. Der er massere af variation i de forskellige kombinationer, og når man gradvist låser nye evner op, der både forenkler og besværliggør de forskellige sektioner, er man hele tiden nysgerrig for hvad der venter i det næste rum eller i næste kampscenarie.

Udover Juans Luchador-evner er der også et dimensionssystem. Den onde Galaca, der er spillets primære antagonist, har forvoldt stor skade på den grænse, der adskiller de døde og de levendes verden. Man kan derfor skifte mellem disse to dimensioner. Dette system gør kampene sværere, siden man skal skifte mellem dimensioner for at ram på fjenderne, men komplicerer også platformssektionerne yderligere, der ikke er lette i forvejen skal jeg lige hilse og sige. Ja, Guacamelee er svært, og kan også være frustrerende til tider. Mange af de puslespilsagtige rum, du skal navigerer igennem, kræver både kløgt og hurtige reflekser. Sværhedsgraden er jævnt svær, men til gengæld føler du en enorm glæde hver eneste gang du har overvundet en ordentlig bunke fjender, eller har løst svært puslespil.

Guacamelee

Den åbne verden tigger nærmest om at spilleren vender tilbage til tidligere overvundne områder og efterforsker dem på ny, efter at man har låst nye evner op. Disse gemte veje indikeres af farvede klodser, så man gradvist lærer at håndtere. Dette giver spillet liv ud over hovedhistorien, der tager 3-5 timer at gennemføre. Der er en lille håndfuld sideopgaver du kan gennemføre, men de fleste af dem gennemføres sideløbende med hovedhistorien. Det er lidt på den korte side. Ikke fordi at prisen er for høj i forhold til den tid spillet tager at gennemføre, men Guacamelee er bare så veldesignet og fyldt med personlighed, at man bare ønsker at der var mere. Der er også en kooperativ mode der sætter Juan sammen med en anden spiller over lokal WiFi. Denne udgave er eksklusiv for Playstation Vita-versionen af spillet, og det bidrager da også til spillets levetid, men Guacamelee spilles bedst alene, da taktikken i kampene og sværhedsgraden i puslespillene er designet rundt omkring en enkelt spiller. Det trækker dog ikke ned, da spillet fungerer lige så flydende kooperativt som hvis man var alene.

Guacamelee

Drinkbox Studios har skabt endnu en lille platformperle. Først gjorde de det med det excellente Tales From Space: Mutant Blobs Attack, og nu med Guacamelee der ikke bare er et bedre spil, men viser at dette studie laver nogle af de bedste spil der er at finde på Playstation Network. Det dybe kombinationsbaserede kampsystem er både nemt at forstå og svært at mestre, og de svære platformsektioner opfordrer dig både til at tænke og reagere hurtigt. Den fantastisk grafiske stil sørger for et ordentlige skud karakter, og gør at Guacamelee får et unikt præg. Hvis du køber Guacamelee får du end da både PS3 og Playstation Vita versionen af spillet i samme pakke, og der er mulighed for at sende din save-fil til og fra begge konsoller. Guacamelee er et must-buy for alle platformfans, og hvis ikke du holdte øje med Drinkbox Studios før, bliver du i hvert fald nødt til det nu.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Dybt kampsystem, veldesignede platformsekvenser, fantastisk grafisk stil, udfordrende boss-kampe
-
Musikken genbruges for meget, føles lidt for kort

Brugeranmeldelser

  • JØP
    Den spansk-mexicanske subkultur inden for wrestling, hvor wrestlerne bærer masker, er relativt ukendt på disse kanter, men er kendt som lucha libre... 9/10
Dette er en annonce:
BETA +