Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

FAR CRY 3: BLOOD DRAGON

Far Cry hopper en tur i tidsmaskinen, og resultatet er en feberdrøm af neonfarver og 80'er-referencer.


Far Cry 3: Blood Dragon ligner noget der er løgn. Faktisk så meget, at da spillets titel blev afsløret, og en teaser-side dukkede op på nettet, troede de fleste at det var en joke. Det havde måske noget at gøre med datoen (1. april), men det første vi så af spillet var et orgie af 80'er-æstetik, der ikke så ud til at have det fjerneste at gøre med Far Cry 3.

Nu har jeg så spillet Blood Dragon igennem, og kan konstatere at det er et orgie af 80'er-æstetik, der dog har lidt at gøre med Far Cry 3 - selvom det hverken vedrører historie, univers, figurer eller særlig meget andet udover gameplay-mekanikker. Det kræver ikke engang at man har Far Cry 3 i forvejen.

Far Cry 3: Blood Dragon
Dette er en annonce:

Væk er jungleøer, pirater, svampetrips, menneskehandel og karismatiske psykopater, der snakker om definitionen af sindssyge. Det er i stedet erstattet af en tyk 80'er-pastiche, der i lige dele hylder og tager pis på det pastelfarvede årtis mange actionfilm og alle deres virkemidler.

One-liners, neonfarver, lave budgetter, cyber-ninjaer, lasere, synthesizere. Det her er Commando og Terminators barn på crack. Kender du ham der filmtrailerstemmen, der næsten altid indleder voice-overs med ordene "In a world..."? Blood Dragon er den gryderet man ville få, hvis man kogte alle hans trailere sammen.

Det ene øjeblik genlever Blood Dragon 80'erne med dybt seriøs mine, for så det næste at levere replikker og plotpunkter, der med fuldt overlæg er tåkrummende pinlige. Nogle gange tager det tykt pis på både actionfilm og spil som helhed, andre gange kun på sig selv.

Du spiller som Rex Power Colt (åh gud, et navn!), cyber-kommandosoldat, der er på solomission til en hemmelig ø fyldt med cyborgs og de såkaldte Bloddrager, store øgler der skyder laserstråler ud af øjnene, og hvis blod både giver superkræfter og kan bruges som biologiske våben. Og det er netop sidstnævnte, din tidligere kommandør har tænkt sig at gøre.

Far Cry 3: Blood Dragon

Og så er der også alt mulig snak om Anden Vietnamkrig, og hvordan USA atombombede Canada (hvor spillet er udviklet) for at stoppe invasionen fra Soviet. Det er alt sammen usigeligt fjollet, og fjolletheden gennemsyrer alle aspekter af spillet, fra den dybt selvparodierende tutorial og helt ned til de obligatoriske tips på loading-skærmen ("If enemies are within range, you can shoot them" og "New quests are quests that aren't old").

Det er som om, at der ikke på noget tidspunkt i løbet af spillets udvikling er nogen, der har sagt "ej, den ide er simpelthen for dum, den skrotter vi". Mantraet har i stedet tilsyneladende været, at alt skal være så dumt som muligt. "Det er ikke dumt nok, det her. Kan vi finde på noget dummere?"

Som lige dele 80'er-hyldest, -parodi og postmodernistisk reflekteren over troper og uimodsagte selvfølgeligheder i moderne actionspil rammer det plet og er uhyre morsomt (i hvert fald hvis man er gammel nok til at huske 80'erne).

Men som spil er det ikke helt så vellykket.

Forbindelsen til Far Cry 3 kommer som sagt gennem mekanikkerne. Vi har en ø (cirka en tredjedel til halvt så stor som første ø i FC3) fyldt med veje, dyreliv og fjendtlige baser. Et waypoint peger altid en i retning af den næste historierelaterede mission, men det står en frit for at udforske som man vil. Rydder man en fjendtlig base, overtager man den, og åbner op for sidemissioner, våbenkøb og så videre. Sidemissionerne giver adgang til våbenopgraderinger. Det meste af arsenalet er nyt, arketyperne er velkendte, og den herlige bue og pil vender tilbage.

Far Cry 3: Blood DragonFar Cry 3: Blood Dragon

Stealth- og takedown-mekanikkerne er også intakte, med den lille ændring at man kaster en shuriken i stedet for en kniv, når man laver et sammenkædet takedown over afstand. Eller hvad pokker man nu skal kalde det.

Far Cry 3 var et forrygende godt spil, og således burde her være fundament for en virkelig fed oplevelse, men den fanger bare ikke på samme måde. Jeg føler ikke den samme opdagertrang, som jeg gjorde i FC3, til trods for her ellers er rigeligt at kigge på og hangglide henover. De fjendtlige baser lokker med et stort, ondt laserlys rettet mod himlen, og alligevel har jeg skippet at rydde andre en dem, der lige lå nøjagtigt på min vej til næste mission.

Det meste af dyrelivet er som sagt intakt (nu med neon-maling), men her er intet crafting-system til at motivere en, og udover et trofæ for at nakke et eksemplar af hver dyreart, er her ikke den store belønning for at gå på jagt.

De fjendtlige baser er væsentligt større end de små samlinger af skure, man sneg sig rundt i i Far Cry 3, og det har også stor indvirkning på oplevelsen. Det tager længere tid at rydde en base, der både har udendørs, indendørs og underjordiske områder, og det er sværere både at planlægge og improvisere sit angreb, hvilket gør det hele lidt mindre tilfredsstillende. Til trods for at man stadig kan markere fjender mv. via ens såkaldte Cyber Eye.

Far Cry 3: Blood Dragon

Endeligt virker AI'en mindre vellykket. Modstanderne virker dummere, og da mange missioner foregår indendørs, har hverken de eller du den samme plads at boltre jer på. Resultatet af alt dette er, at kampene i Blood Dragon ikke er lige så tilfredsstillende som de var i Far Cry 3.

Blood Dragon tager point på sin humor, sit ustyrlige vanvid og den fuldstændig gennemførte stil. Skraber man disse ting væk, har man et skydespil, der i bedste fald kun er lidt over gennemsnittet.

Ubisoft selv har sagt, at længden på spillet er omkring otte timer, men får at nå derop skal man vist aktivt opsøge baser og sidemissioner. Jeg nåede i hvert fald gennem spillet på den halve tid. I forhold til prisen på lidt over 100 kroner, føler jeg mig bestemt ikke snydt - dertil er underholdningsværdien i historie, dialog og koncept alt for stor. Far Cry 3: Blood Dragon er ikke en ubetinget succes, men det er stadig værd at spille.

Far Cry 3: Blood Dragon
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Gennemført stil, glimrende lydside, afsindigt morsomt og vanvittigt
-
AI'en er uskarp, mangler magien fra Far Cry 3 selvom mange af mekanikkerne er de samme
Dette er en annonce:
BETA +