Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THE WALKING DEAD: 400 DAYS

Er der nok bid i zombierne i Telltales nyeste The Walking Dead-episode? Få svaret her, når Lee anmelder 400 Days.

  • Tekst: Lee West

The Walking Dead har en helt speciel plads i mit gamer-hjerte. Ikke kun fordi Telltale Games' episodiske zombie-serie var fyldt med fantastiske øjeblikke, men også fordi det formåede at servere en spændende blanding af historiefortælling, action, puzzles og kamp.

Faktisk er The Walking Dead et af de eneste eksempler, som jeg kan nævne, på en serie, der fungerer lige godt, hvad enten det er på tegneserie, bøger, tv-serie eller i spilform. Altså hvis vi glemmer alt om Activisions The Walking Dead: Survival Instinct. Historien om Lee og Clementines kamp for overlevelse ramte mig på en måde, som spilhistorier sjældent gør. Ganske vist følte jeg, at den fem episoder lange første sæson havde både sine højdepunkter og lavpunkter, men det var blandingen, der gjorde, at man aldrig helt vidste, hvor man havde den. Første afsnit havde stor fokus på puzzles, der var langt mere kamp i andet afsnit og endelig var femte afsnit mere som en følelsesladet "vælg handlingen-bog".

The Walking Dead
Dette er en annonce:

Uanset min mening, var spillet et enorm succes, og Telltale Games er på vej med endnu en sæson af spilserien. Indtil da skal vi have et teaser-afsnit for denne anden sæson. Vi skal møde nye figurer, og det sker på en anderledes måde med 400 Days. Her får vi fortællingen om fem overlevere og deres strabadser for at holde sig i live i de første 400 dage af zombie-udbruddet.

Vi følger Vince, Shel, Wyatt, Russel og Bonnie samt disses venner (og tvivlsomme bekendtskaber). Det sker over fem forskellige episoder med et afsluttende kapitel til at kæde fortællingerne sammen. Ideen er rigtig god, og det er som at læse en bunke små noveller med glimt af Robert Kirkmans dommedagsverden.

The Walking DeadThe Walking Dead
The Walking DeadThe Walking Dead

Drabsmænd, narkomaner, studerende og ægte røvhuller er, hvad der er på menuen i denne omgang. Denne ene episode er som sagt delt op i seks kapitler, der kan spilles i den rækkefølge man lyster. Men så kommer problemet: der er ingen tvivl om at Telltale Games er dygtige historiefortællere, men hver episode er kun omkring et kvarter, og selv med knivskarpe dialoger og spændende personer, er det lidt af en udfordring at få spilleren til at knytte sig til de nye overlevere på så kort tid. Alligevel var jeg overrasket over, at jeg rent faktisk kunne nå at bekymre mig om de implicerede på så kort tid i flere af fortællingerne, for det kunne jeg. Så måske er det ikke det store problem. Det er der til gengæld noget andet, der kan være, hvis du har et bestemt favoritafsnit i serien. Falder valget på det første afsnit af sæson et og dets mange puzzles, så må du forberede dig på en skuffelse: der er ikke skyggen af puzzles (andet end to håbløst åbenlyse af slagsen). Her er dialog og en bunke valgmuligheder. 400 Days er dog (især for et Telltale Games produkt) fyldt med rigtigt overbevisende animationer, god stemningsskabende musik og som altid fortræffeligt stemmeskuespil. Men det er som at have en interaktiv bog fyldt med småhistorier. Til gengæld forsøger TT sig med en ny slags action-sekvens, som jeg ikke vil røbe noget om her.

Det første The Walking Dead-spil var rigtig effektiv, når det kom til at give spilleren illusionen af de store valg, men som for de fleste, der spillede det endnu en gang, så blev det tydeligt, at alle veje fører til Rom (eller hvor slutningen nu er). Jeg kan sagtens acceptere det, for i det virkelige liv træffer man også valg og lever med konsekvenserne, og det er hvad der gør The Walking Dead så interessant. Ens samvittighed. Men som i livet såvel som i spillet, har man i sidste ende ikke megen kontrol over, hvor rejsen tager en hen. Bevares, der er afgreninger undervejs, men om en person skyder en anden, eller du tager tjansen, piller ikke ved slutresultatet. Igen så er det måske ikke vigtigt, sådan er livet jo ofte.

The Walking DeadThe Walking Dead

Det føles med så korte episoder dog endnu tydeligere, at det handler om at leve med ens valg fremfor at ændre noget væsentligt, og selvom det for mange næppe vil være en katastrofe, gør det alligevel at indtrykket ikke helt er hvor første sæson var. Det synes jeg dog heller, at ikke man kan forvente af et halvanden time langt spil, der samtidig koster mindre end en lejefilm.

The Walking DeadThe Walking Dead

Jeg sad tilbage med en rigtig god mavefornemmelse, efter at have spillet 400 Days, alligevel savnede jeg lidt puzzles og mere interaktivitet end bare dialoger og en bil eller to, der skulle skubbes. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det nok skal komme i sæson to. Og når alt kommer til alt, så var jeg glad for endnu en tur i universet, selvom det her var mere en snack end et hovedmåltid.

The Walking Dead
The Walking DeadThe Walking DeadThe Walking DeadThe Walking Dead

Billederne i denne anmeldelse er fra iPad Mini

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Bedre animationer end tidligere afsnit, velsmagende små afsnit, god musik, lækkert stemmeskuespil
-
Kort, manglen på puzzles

Brugeranmeldelser

  • -Mmarksp-
    Post-Apocalypse. Tiden, hvor alt er gået fra en "samfundstilstand" tilbage til en "naturtilstand", hvis vi taler filosofi. Det er... 9/10
  • sofus2
    Zombiespil har altid vippet på kanten, til noget der har grænset til for meget af det gode. Med en ofte stor smagløshed krydret med en enorm mængde... 10/10
  • Maageman
    The Walking Dead. Storslået. Det vil jeg allerede gerne afsløre. Hvis du vil vide hvorfor, så læs med her. Jeg har her anmeldt PC versionen af The... 10/10
  • Nike
    Jeg har en underlig tradition, som jeg bare ikke har kunnet undgå inden for de sidste par år: Hver jul skal da fejres med zombier! Spørg mig ikke... 10/10
Dette er en annonce:
BETA +