Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

PAINKILLER: HELL & DAMNATION

Retro-shooteren Painkiller får sig en ny omgang lak fra et nyt udviklerhold, men noget af magien er forsvundet i mellemtiden...


Painkiller: Hell & Damnation er en spøjs størrelse. Det er ikke tilfældigt at undertitlen har initialerne "HD", for spillet er et delvist remake af det oprindelige Painkiller og udvidelsen Battle Out of Hell, men samtidigt er her ny historie og en masse nye våben.

Painkiller var (og er) en shooter af den gamle skole, den slags hvor fjenderne kommer i hobetal, og hvor man bruger lige så lang tid på at løbe baglæns og skyde de angribende horder, som man gør på at begive sig fremad i omgivelserne. Realisme er lige meget, det handler og helvede og dæmoner og masser af blodsprøjt.

I sin tid imponerede Painkiller med sin dengang nyskabende brug af fysik. Signaturvåbenet var et gevær, der skød med store træspyd, som spiddede fjenderne og kunne nagle dem til væggen. I 2004 var det noget der rykkede, men i dag virker det ret ordinært, og der er ikke mange nyheder i Hell & Damnation, der for alvor får spillet til at virke aktuelt.

Painkiller: Hell & Damnation

Gameplayets formel er ganske simpel. Man træder ind i et rum, og pludselig vælter det frem med monstre. De skal alle dræbes, og dernæst kan man begive sig videre til næste rum, hvor processen gentager sig. Det er omtrent det. Tempoet er højt, og som sagt vælter fjenderne frem i hobetal, således at man bruger det meste af tiden på at løbe baglæns og skyde de frådende masser, når de kommer tæt på.

Arsenalet er stort, og består både af gamle og nye våben. De har alle fået tilføjet en sekundær funktion, således at haglgeværet for eksempel også kan fryse fjender, og det førnævnte spydgevær også fungerer som granatkaster.

Omgivelserne er ganske varierede, og skifter blandt andet fra kirkegårde og krypter til store katedraler videre til dystre baggårde, industribygninger og store operahuse. Tematisk og historiemæssigt giver det ingen mening, men det skader bestemt ikke med adspredelsen.

Er Painkiller: Hell & Damnation så et spil, man bør kaste sig frådende over, hvis man savner et retroshooter-fix? Det korte svar er nej. For selvom grundingredienserne er til stede, så halter det med udførslen. For det første er AI'en mildest talt mangelfuld. Langt størstedelen af fjenderne løber mod en i lige linje, hvilket for så vidt er normen for genren, men de glitcher også ofte og hænger fast i omgivelserne.

Painkiller: Hell & Damnation

Dertil kommer, at der gameplay-mæssigt stort set ingen variation er. Du træder ind i et rum, skyder alt hvad der bevæger sig, træder ind i et rum, skyder alt hvad der bevæger sig, træder ind i et rum, etc. Her er ingen puzzles eller andet til at krydre tempoet, og når alle fjender essentielt opfører sig ens, bliver det hurtigt ensformigt. Læg dertil at ens nærkampsvåben, den såkaldte Painkiller, i mange situationer er fuldstændig ubalanceret, så man kan pløje sig gennem fjenderne uden at bekymre sig om helbred eller positionering.

En lille håndfuld bosskampe bryder lidt med tempoet, og bosserne udmærker sig ved at være skyskraber-høje, men det er ikke nok til for alvor at ændre noget. Plottet handler om, at man er blevet bedt om at indsamle 7000 sjæle for Døden, hvilket igen betyder at hver dræbt fjende smider en lille grøn lysklump, man skal samle, men igen ændrer det ikke ved det store. Altså bliver Hell & Damnation hurtigt kedeligt i længden.

Hvilket i øvrigt ikke er særlig langt. Man kan nå til vejs ende på noget, der minder om fem timer. Derfra kan man så kaste sig ud i co-op for to eller en af de mange klassiske deathmatch-varianter, hvis man ellers har lyst. Men der findes ærligt talt mange bedre tilbud i begge kategorier derude.

Painkiller: Hell & Damnation

Havde det ikke været for de mange glitches og det faktum, at spillet jævnligt hakker, kunne Painkiller: Hell & Damnation have været en hæderlig om end lidt ensformig retroshooter. Men de tekniske problemer betyder, at det dårligt er værd at anbefale selv som nichetitel. Vil du have en shooter af den gamle skole, bør du i stedet kigge i retning af Serious Sam 3, eller Hard Reset hvis du har PC - sidstnævnte er faktisk udviklet af nogle af folkene bag det oprindelige Painkiller. For Hell & Damnation imponerer ikke.

Painkiller: Hell & DamnationPainkiller: Hell & DamnationPainkiller: Hell & DamnationPainkiller: Hell & Damnation
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Hæderlig retro-action, varierede baner, stort arsenal af våben
-
Glitches og dårlig AI, store dyk i billedhastigheden, bliver hurtigt ensformigt, for kort
BETA +