Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

ASPHALT 8: AIRBORNE

Vi er nået til ottende del i Asphalt-serien og her er store omvæltninger. Lee og Rasmus anmelder Asphalt 8: Airborne, som byder på fænomenalt arcade-ræs

  • Tekst: Lee West

Man kan ikke give et hamrende sjovt spil topkarakterer. Altså med mindre der står Mario på æsken. Det er nærmest en usagt regel blandt spiljournalister og spilanmeldere. Eller sådan føles det til tider. Det er som om at rendyrket spilleglæde ikke belønnes udenfor Nintendos univers. Alverdens Gran Turismoer og Forzaer er næsten selvskrevne til at blive hyldet for deres realisme og deres fantastiske effekter. Og deres nøjagtige fysikker og glinsende bilkarosserier. Men det er sjældent at man ser en spilanmelder fortælle, at noget rent faktisk er hylende morsomt at spille og derfor fortjener belønningen.

Sidste gang jeg kan huske en nærmest enig spilbranche falde på halen over godt arcade-ræs var tilbage i 2004, da Criterion slap galskaben og styrtene fri på Xbox og PlayStation 2 med Burnout 3: Takedown. Bevares Need For Speed-serien har forsøgt, men realisme og fokus på ægte kørefysik har sneget sig ind de fleste steder.

Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne

Og hvorfor fortæller jeg nu det? Hvis du har set karakteren her i bunden af anmeldelsen, så har du allerede svaret, for den har selvfølgelig voldt mig problemer. Hvis ikke du har set karakteren, så lad mig fortælle ganske kort, hvad mine favoritter er i bilspillenes verden og hvorfor. For jeg forventer en umiddelbar shitstorm for den her beslutning. Men det er nu engang min oplevelse. Også selvom det her bestemt ikke er en ny the Last of Us (de har dog fysikmotoren tilfælles). Men tilbage til favoritterne.

Daytona i arcade-hallerne er en stadig favorit for mig, når jeg kan opstøve en maskine, der virker. Konkurrenceelementet er fantastisk, fartfornemmelsen god og elastikprincippet (når computeren snyder og lader dem, der er bagest i feltet køre en smule hurtigere for at holde kampen hård) lige i øjet. San Fransisco Rush er en anden favorit til Nintendo 64. Det var latterligt useriøse hop og på trods af den grimme grafik var slutresultatet en herlig arcade-ræser med fokus på sjov. Dengang. Ridge Racer tog drifting til nye absurde højder. Mario Kart er endnu et kært spilminde, især grundet de mange genveje og den herlige multiplayer. Det handlede om at kende banerne og udnytte det gode design. Og så var der Burnout 3: Takedown. Når spillet gik i slow-mo, så du rigtigt kunne nyde styrtene, eller når metalstumper fløj over skærmen var det herligt. Og så var fartfornemmelsen afsindig god.

Det er efter min mening den slags ræs, som kan få adrenalinen til at pumpe og samtidig lader os opføre os håbløst uansvarlige som virtuelle bilister. Jeg har sukket efter noget lignende lige siden. EA's Hot Pursuit gav lidt af galskaben igen, men det var stadig ikke helt nok til mig.

Asphalt 8: Airborne
Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne

Nu kommer Asphalt 8: Airborne på banen og tager elementer fra alle ovennævte spil. Serien har en del fans på både Android-, Windows- og iOS-mobiler. Jeg har spillet de fleste af dem og har hver gang lagt dem fra mig med en følelse af, at "de var da sjove nok". Sjove nok. Det var arcade-ræs, men der var altid et eller andet galt. Fysikken og bilernes animationer i det nyeste udspil var eksempelvis ganske kedelige. Spillet var flot at se på, men det var for mig ikke synderligt underholdende, selvom det lugtede lidt af de klassiske Burnout-spil. Det føltes som så ofte med serien som en uinspireret klon af tidens hotte bilspil.

Med Asphalt 8: Airborne er sagen en helt anden. For det første er det nu Havok-motoren, der driver værket. Fysikken virker langt bedre, og resultatet er en følelse af kaos og udfordring. Det er samtidig et nyt hold udviklere fra Gameloft Barcelona, der står bag løjerne. Der er god forskel på bilerne (47 licenserede af slagsen, der tæller de fleste kendte bilmærker inklusiv Dodge, Audi, Tesla, Cadillac, Mini Cooper, Alfa Romeo, Audi, Nissan og mere eksotiske superbiler), og de virker "rigtige" på trods af, at de er alt andet i praksis (mere om det senere).

Asphalt 8: Airborne
Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne

Som sædvanligt bydes der på en mængde velkendte lokationer. Tokyo, Barcelona, Venedig, Fransk Guinea, Monaco, London, Nevada Ørkenen og Alperne danner rammen om de forskellige baner. Men det er udgaver af de enkelte lande, som man kun kan opleve i de hedeste feberdrømme. Tag nu bare Tokyo. Her får vi nattehimmel, masser af lysende skyskrabere og neonreklamer, massive motorveje, oplyste tunneller samt en gigantisk mech-robot, der hidsigt slår ned i vejen. Ja, jeg skrev mech-robot. Som du nok kan regne ud, har Gameloft taget sig nogle kunstneriske friheder her.

Det er netop de friheder, der får Asphalt 8 til at brillere. Jeg har sjælden kørt på så sjove og udfordrende baner, fyldt med så mange veltilrettelagte genveje og afsindige detaljer som her både vertikalt og horisontalt. Det handler helt tydeligt om, hvad der er sjovt, fremfor hvad der er realistisk. Hvilket bringer mig tilbage til fysikken. I løbet af seksten timer har jeg (ifølge de mange grundige statistikker, som spillet tilbyder) brugt næsten en time i luften. Det at flyve gennem luften og lave halsbrækkende stunts er nemlig en stor del af pakken. Du optjener ligeledes nitro til din turbo ved at køre som en gal. Både ved at køre tæt på dine medtrafikanter, men også ved at smadre dine konkurrenter, drifte, lave barrel rolls eller side-flips med din dyt. Naturligvis kan du styre bilen i luften også. Yup, realismen begrænser sig til, at bilerne føles som de skal på jorden. Altså bortset fra når du laver en 700 meter drift undervejs i løbet. At mestre sine drifts og turbo er lidt af en udfordring.

Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne

Og det er pissesjovt. Der er ingen pænere måde at sige det på. Følelsen af galskab, vanvittige stunts og milimeterpræcision kombineret med fornemmelsen af "rigtig" fysik, fart og et fantastisk bane-layout gør det her til en milepæl indenfor arcade-racere til mobilen. Og som sagt har jeg ikke haft det så sjovt med en arcade-ræser siden hedengangne PS2 og Xbox.

Vælger du at spille karrieredelen bydes du på otte sæsoner med femten baner i hver. Med otte forskellige lokationer, der også kan køres "baglæns", og et mylder af genveje er der nok variation her. Men det er som sagt banernes design, der får dem til at skinne. Jeg satte mig for at prøve at tælle antallet af alternative ruter på en bane, og stoppede omkring ti. Der er kort sagt gemt så mange genveje i hver bane, at man konstant finder nye smarte veje, hvor der kan skæres et sekund eller to af tiden. Samtidig er de fyldte med turbo-flasker og ramper, der gør, at man altid kan finde en favorit fremfor en "rigtig" vej. Dine computer-styrede konkurrenter kører også for at sige det rent ud råddent. Her er ikke noget med ideal-kurver eller forudsigelige beslutninger. Det er kamp, som det skal være.

Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne
Asphalt 8: Airborne

Og så er jeg ikke engang nået til de forskellige typer løb. Her er der nemlig også en godtepose af varianter. Du har naturligvis den klassiske duel og det ligeså klassiske kom-først-i-mål. Men du kan også spille Takedown, hvor du konkurrerer om at smadre flest modstandere hurtigst. Eller Elimination, hvor den sidste spiller i løbet jævnligt fjernes indtil der er én vinder tilbage. Drifting byder på baner uden modkørere, hvor der til gengæld er opstillet en masse ringe, som du skal drifte igennem for at score point og dermed få førstepladsen. Og så er der den helt nye Infection-del. Her starter løbet som normalt, men efter nogle sekunder går det galt, og den bageste bil bliver inficeret. Ikke alene betyder det, at denne har en tikkende bombe over sig, men den kan også benytte turbo konstant. Det gælder stadig om at komme først, men bombens detonationstidspunkt udsættes hver gang det lykkes at ramme en modstander, som derefter også er inficeret. Når tiden løber ud sprænger alle de inficerede og løbet fortsætter. Det bliver hurtigt et spørgsmål om at udnytte at man er inficeret, men samtidig vurdere om man kan nå i mål inden bomben sprænger, eller om man skal inficere andre spillere (og dermed også gøre dem hurtigere, velvidende at I så alle sprænger på samme tid). Det er fjollet, men et fint afbræk fra de velkendte løbstyper.

Asphalt 8: Airborne

Disse begivenheder er spredt ud på hver af de otte sæsoners femten løb. Og du åbner for nye sæsoner ved at optjene stjerner. Ganske som vi efterhånden kender det fra et hav af andre genrer. Her får du en til tre stjerner efter din placering, men du kan også på hver bane optjene to ekstra stjerner ved at opfylde visse krav. Eksempelvis ved at drifte 500 meter uden stop eller lave fire barrel rolls undervejs i løbet. Så kan du ikke score førstepladsen endnu, er der andre muligheder for at optjene point og penge.

Vil du hellere spille multiplayer kan det også ske med op til otte spillere online eller lokalt mod en ven eller flere. Igen naturligvis med ranglister og levels til dem, der gerne vil blære sig. Ghost-løb, hvor man kan konkurrere mod GC-vennernes tider, og iCloud-support, så man kan gemme på tværs af ens enheder, er en del af pakken.

De 47 licenserede biler åbner hver især ofte op for events, og du tjener penge til at købe disse ved at køre løb i kampagne-delen. Med mindre du vil betale for at åbne dem tidligere med rigtige kontanter. Modsat stort set alle andre typer IAP (in app purchase) er det dog ikke anmasende her. Der er ingen timere, intet freemium-crap, og man tjener hurtigt penge til både at købe nye biler og opgradere de gamle undervejs mens man spiller. Det her er ganske enkelt IAP done right. Brug penge hvis du vil snyde. Nyd spillet på den gode gammeldags maner, hvis du vil beholde kreditkortet i lommen. Bravo.

Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne
Asphalt 8: Airborne

Styringen kan indstilles i følsomhed, virtuelt rat, touch-knapper og naturligvis gyro, som efter min mening er den perfekte styreform til en racer. At tilte enheden er et fantastisk alternativ til et ægte rat, og for mig den helt rigtige måde at ræse på. Den ene halvdel af skærmen bruges til at at aktivere din turbo, den anden halvdel til at drifte eller bremse. Der er ingen knapper, der fylder i landskabet, med mindre du gerne vil have det naturligvis. Ligesom du selvfølgelig kan stille kameraet til cockpit-view, hvis du foretrækker det.

Som sagt er der dog intet af dette, der ville være nok til en topkarakter, hvis ikke det var fordi pakken føles så overraskende helstøbt og poleret. Selv musikken er fornuftigt indelt i genrene Bass, Electronic og Rock. The Commissions blev hurtig min favorit under menuerne. Men om du er til Trentemøller, Skrillex eller Deadmau5, så er der en god chance for at du vil nynne med under ræsene. Når du altså ikke overdøves af en lettende rumraket, en buldrende lavine eller en bus der kolliderer med dine konkurrenter.

Er der så noget dårligt at sige? Tjae, jeg har kæmpet for at finde kritikpunkter, og det eneste er mindre framerate-problemer, når det går for heftigt for sig. Ikke konstante problemer som på den håndholdte udgave af Need for Speed: Most Wanted. Men problemer som når to biler kolliderer, mens en rumraket letter i en støvsky af partikler og man sætter turbo på. Og selv der er det minimalt. Ligeledes ser undersiden af bilerne en smule udetaljeret ud, og enkelte af de senere baner virker lidt for udfordrende grænsende til ubalancerede, hvis man dukker op med en spritny bil uden forbedringer.

Asphalt 8: Airborne
Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: AirborneAsphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne

Jeg er kort sagt imponeret over, hvordan Gameloft har fået klemt så meget lir ned i pakken, uden at min iPad 4 taber pusten, det er ren køreglæde. Selv på iPad Mini og iPhone 4s er det en rimelig solid oplevelse uden de store framerate-problemer (for Android-folket er den optimeret med ekstra farveladelir til den nyeste Nexus 7-tablet).

Asphalt 8: Airborne får Burnout 3: Takedown til at føles som en rolig søndagstur, og det havde jeg aldrig forventet at skulle sige. Jeg bryder mig ikke om at skulle lyde som en omvandrende reklame, når jeg anmelder spil, men på den anden side, kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft så stor lyst til at spille konstant. Med seksten timers spiltid har jeg nu gennemført under 40% af kampagnen, så det er heller ikke fordi singleplayer-delen er kort. Og selv når den er ovre, er der stadig tider der kan slås (inklusiv ens eget ghost) og naturligvis multiplayer. Du kan ligeledes tilføje dine venners ghosts som modkørende, hvis du foretrækker AI-metoden som vi så i Real Racing 3. Det er altså godt gået.

Asphalt 8: Airborne

Faktisk havde jeg næsten glemt hvordan en rigtig arcade-racer skal skæres. For der har ved gud ikke været synderligt spændende eksempler i det sidste årti. Og det alene, synes jeg gør, at spillet fortjener en topkarakter for at levere. Det er et mesterværk på mobil og et fandens godt spil holdt op mod de "rigtige konsollers" arcade-ræsere. Til syv kroner føles det som røveri.

Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne

Asphalt 8: Airborne tager aldrig sig selv seriøst. Det leverer en fartfornemmelse og en køreglæde som ganske enkelt vokser efterhånden som timerne går. For mig kilder den alle de rigtige steder, også her en måned efter at jeg første gang stiftede bekendtskab med preview-udgaven.

Har du også længe bedt om fart, fjollerier og fænomenale genveje i dine racing-spil, så har du svaret på dine bønner her. Vil du have realisme og seriøse fiflerier i garagen, så kør du bare videre. VROOOM. SCREEECH. BANG.

Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne
Asphalt 8: AirborneAsphalt 8: AirborneAsphalt 8: AirborneAsphalt 8: Airborne
10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Fantastisk banelayout, fin variation, mange biler, herlig fysik, lækre detaljer, skrigende god fartfornemmelse, tons af indhold, god licenseret musik, fremragende stereo-perspektiv, utrolig helstøbt pakke, perfekt arcade-racer
-
Skyggerne på bilerne, frameraten på ældre hardware

Et andet syn

Rasmus Lund-Hansen

Er Lee på crack? Har han modtaget bestikkelse fra Gameloft? Ramt en centralnerve med trimmeren? Normalt bruger jeg ikke det store krudt på mobilspil, men efter at have set og hørt Lees mange lovprisninger af Asphalt 8: Airborne, var jeg selvfølgelig nødt til selv at give det en seriøs prøvetur. Bare for at se om han var gået fra snøvsen.

Men nej, der er sgu noget om snakken. Absurd høje hastigheder og fuldstændigt vanvittige omgivelser (rumraketter og kæmperobotter, wtf?) er en ting, men selve racingen har også rigeligt at byde på. Når først man får grejet hvordan man bedst drifter, så bliver spillet en konstant jagt på det næste nitroboost, mens man smadrer modstandere til højre og venstre i en symfoni af flyvende glasskår og dundrende drum'n'bass. Det holder.

Havde det været et spil til de store konsoller, fortjente det nok et 8-tal, men fordi det passer så perfekt til iPad'en med sine relativt korte løb og enormt høje quick fix-factor, så får det en 9'er herfra

9/10.
Dette er en annonce:
BETA +