Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

ANGRY BIRDS STAR WARS II

Star Wars ryger atter sammen med Angry Birds i en ny fysikpuzzler. Vi anmelder.

  • Tekst: Lee West

Alt der kan siges om Angry Birds er efterhånden blevet sagt. Vi har skrevet om de sure fugle og de grønne grise på masser af formater, vi har set franchisen resultere i tv-shows samt tage turen ud i rummet, og sidste år fik vi så annonceringen af Angry Birds Star Wars.

Den aparte blanding fungerede langt bedre end man turde håbe på, og nu er den uundgåelige efterfølger landet. Denne gang er det med fokus på prequel-filmene i Star Wars-universet.

Angry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars II
Dette er en annonce:
Angry Birds Star Wars II

Skulle du have levet under en sten det sidste årti, så lad mig lige kort ridse op hvad Angry Birds er for en størrelse. Rovios tegnefilmsglade puzzler har fokus på tyngdekraft og sindrigt opbyggede baner, hvor du med mindst muligt antal forsøg skal rydde disse for grise. Det sker ved at skyde fugle fra en gigantisk slangebøsse. Du bestemmer vinklen og hastigheden, og så ser du om din vurdering bærer frugt.

Med Angry Birds Space tilføjede Rovio mere komplekse tyngdekraftsprincipper og planeter til puljen, men ellers var alt stort set som det plejede. Det samme var tilfældet med Angry Birds Star Wars, der kombinerede det traditionelle Angry Birds med de nye mekanikker fra Angry Birds Space.

Med Angry Birds Star Wars II er der dog endnu en ny detalje. Denne gang kan du nemlig spille som grisene i The Pork Side, som naturligvis er Angry Birds-udgaven af den mørke side i Star Wars. Dette kan ske sideløbende med hovedspillets gode side, der blandt andet inkluderer den unge Kenobi og Qui-Gon Jinn sammen med R2-D2 og C-3PO. Du kan altså variere stilen efter behov, så snart du har optjent nok stjerner til at åbne for Kejseren og kompagni.

Angry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars II
Angry Birds Star Wars II

Da ABSWII jo er baseret på prequel-filmene, betyder The Pork Side naturligvis, at du kan tage rollen som blandt andre Darth Maul, Count Dooku og Jango Fett. Som altid leverer de nye figurer også nye evner. Man må i dette tilfælde rose Rovio for at udnytte de forskellige figurer godt, men når alt kommer til alt, er der grænser for hvor mange reelle varianter man kan lave på temaet, og flere af figurerne er da også gengangere af tidligere fugle, selvom de nu skyder laserstråler, bruger Kraften eller svinger med lyssværd.

Der er altså tyngdekraftsmekanikker fra Angry Birds Space, figurtyper fra Angry Birds og Angry Birds Star Wars, slutbosser som i Angry Birds Rio og en lang række andre velkendte mekanikker i genbrugsmøllen.

Det betyder dog ikke, at det er kedeligt. Det er nøjagtig så vanedannende som tidligere Angry Birds-spil. Og man griber hurtigt sig selv i lige at genspille en bane for at få alle tre stjerner for den bedste score. På flere af banerne er der også gemt kort, som lader dig tage en anden vej gennem rækken af udfordringer. Dette bevirker at man sjældent sidder fast. Og skulle man sidde fast, kan man naturligvis købe en række specielle figurer for optjente achievement-point (eller rigtige penge) og dermed springe over (samt gå glip af) udfordringen. Du kan ligeledes bruge de såkaldte Telepods-figurer, som kan købes i legetøjsbutikker, og optjene figurer i spillet på den vis.

Dette er en annonce:
Angry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars II

Som spil baseret på prequel-filmene og især som et Angry Birds-spil er det første spørgsmål næppe om det er godt, for det er det som altid. Derimod vil du sikkert gerne vide, om alle Star Wars-fans yndlings-hadefigur er med. Svaret er ja, han dukker op halvvejs inde i spillet. Jeg tænker naturligvis på Jar-Jar Binks. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at han er så karikeret og evnesvag at se på, at man ikke kan gøre meget andet end at holde af ham. Bedre bliver det kun af, at hans specialangreb består i at han kan gribe fat i ting med tungen, og derved som en anden lian-svingende Tarzan kan skabe momentum. Han ligner en idiot kort sagt. Og det er jo helt tro mod filmens ånd.

Det samme gælder musikken, kulisserne og de mange karikerede lyde. Det er en fornøjelse at kunne genkende både musik og stemmer i deres nye bizarre former, og man kommer både forbi Tatooine og Naboo samt i rummet og under vandet. Angry Birds Star Wars II gør alt det, som man forventer af et Angry Birds-spil, og det leverer samtidig mere variation end de fleste andre enkeltstående titler med Angry Birds-logo, da det rask væk låner principper fra samtlige spil i serien.

Angry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars II

Man får lidt over hundrede baner (hvis vi tæller bonusbanerne med) for syv kroner, hvilket må siges at være godkendt. Man bliver måske ikke blæst væk af de nye tiltag eller figurer, ligesom man sidder med fornemmelsen af at have spillet det hele før. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er nok til at fornøje de fleste fans af fysikpuzzleren. Angry Birds Star Wars II er kort sagt atter et hyggeligt tidsfordriv og absolut godkendt. Nå, det var de tre stjerner...

Angry Birds Star Wars II
Angry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars IIAngry Birds Star Wars II
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Herlige figurer, god udnyttelse af licensen
-
Set før, mange gange.
Dette er en annonce: