Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

ROCKSMITH 2014

Ubisoft har bygget teknikken om og fintunet præsentationen i det nye Rocksmith, og det er der kommet gode ting ud af.


Rocksmith er en sær størrelse. Spillet blev udtænkt lige efter Guitar Hero-bølgen havde toppet, og udkom først efter den for længst havde lagt sig. Det har dog ikke forhindret Ubisoft i at lave en efterfølger, Rocksmith 2014, og det giver sådan set god mening.

Fordi - og det her er noget, man skal gøre sig klart - Rocksmith er ikke et spil om at spille guitar, det er et læringsværktøj for vordende guitarister forklædt som spil. Her er gamification til op over begge ører, men essentielt handler Rocksmith om at sætte sig ned med sin guitar og terpe løs på et nummer, indtil man kan det til, undskyld udtrykket, fingerspidserne.

Det handler om at blive bedre, altså, og Rocksmith skal have cadeau for at være så pædagogisk indrettet som det nu engang er. Alt fra selve grænsefladen, mulighederne for at vælge mellem lead guitar, rytmeguitar og bas, til detaljer som at spillet selv holder styr på hvordan man sidst har stemt sin spade og hvornår der skal stemmes om i forhold til det nummer man vil spille. Dertil bliver der konstant hældt på med minimissioner (ram 75 % af anslagene i en sang, spil en ny sang, brug Riff Repeater til at øve et stykke), og selv når man roder rundt og spiller forkert til højre og venstre taget spillet det pænt. "Getting better!" fortalte den venlige speaker mig med overbærende stemme på et tidspunkt. Det er da altid noget.

Rocksmith 2014
Dette er en annonce:

Faktisk synes jeg at en af de ting, Rocksmith gør allerbedst, er at den fuldstændig ignorerer hvad du laver udover de anslag, den smider efter dig på skærmens tabulatur-motorvej. Hvis du så og sige har lyst til at "spille op" og smide anslag ind, som spillet ellers ikke mener, du er klar til endnu, så er her ingen straf. Det samme gælder, hvis du misser et eller flere anslag - man kan ikke tabe. Er du derimod førsteguitarrist i Iron Maiden Jam og kan spille The Trooper med højre hånd på ryggen, så er her ingen sure miner for at du fyrer den af, mens spillet forsigtigt beder dig om at spille et par F'er og A'er hist og her.

Omvendt illustrerer det også en af spillets største svagheder. Rocksmith er mest af alt henvendt til begyndere og let øvede, og starter blidt ud, mens den så løbende opskalerer sværhedsgraden, så man hele tiden bliver udfordret - ofte midt i en sang. Eller, sådan er det i hvert fald på papiret, i praksis kan man godt sidde og synes, at det man spiller er lige lovlig let.

Dette er en annonce:

Det gælder især hvis man spiller guitar, for selvom de nedbarberede riffs osv. stadig bygger på den "fulde" sang, så kan tingene til tider godt blive så simple, at det er svært at gennemskue sammenhængen. Det er lidt som at synge karaoke, men at få en tekst fyldt med huller.

På en måde føler jeg faktisk, at det kan gå for langsomt i starten. Hvis man er absolut nybegynder ud i guitar, som jeg nok må indrømme at jeg er, kan man godt blive frustreret over hvor langsomt det går, og hvor langt det man spiller ligger fra en rigtig sang. Rocksmith kræver store mængder tålmodighed, alt efter hvor habil en guitarrist man er.

Rocksmith 2014

Så derfor fandt jeg min gamle bas frem. Med diverse gymnasie- og drukpunkband-erfaringer i rygsækken føler jeg mig nemlig noget bedre hjemme på bassen end på guitar, også selvom jeg ikke har rørt min bas i årevis. Og så trådte Rocksmith 2014 pludselig i karakter.

Det har givetvis noget med sangudvalget at gøre - her er numre af Radiohead, Deftones, System of a Down, Weezer, The Ramones, Rob Zombie, Pantera, Nirvana, Foo Fighters - men jeg kunne ikke lade være med at grine fjoget under mine første møder med My Own Summer, Paranoid Android og Say It Ain't So. Jeg kunne heller ikke lade være med at forsøge mig med Mastodons Blood and Thunder, selvom jeg hurtigt kunne konstatere, at mine fingre slet ikke kan følge med der. Men der skal jo være plads til forbedring.

Om det er fordi jeg er bedre til at spille bas end guitar, eller om Rocksmith er et bedre basspil end guitarspil, ved jeg ikke, men det er lidt som at være tilbage i øvelokalet med gutterne og en skøn påmindelse om, hvorfor det egentlig er sjovt at spille musik.

Ubisoft har fyldt på med lidt nye funktioner i 2014-udgaven, hvoraf den vigtigste er den nye Session Mode. Her vælger man sig et virtuelt backingband (trommer, bas, guitar, keyboards) med diverse indstillingsmuligheder, en toneart, et tempo og et par andre detaljer, og så kan man i princippet stå og jamme i det uendelige. "Bandet" fanger om man spiller højt eller dæmpet, hurtigt eller langsomt, og gør et ret overbevisende arbejde med at reagere på ens spil. Hvor meget, man får ud af Session Mode, afhænger nok af hvor sjovt man synes det er at lire skalaer af mens bandet holder rytmen. Trods god teknik synes jeg denne mulighed virker lidt overfladisk, mest af alt fordi man er begrænset til én toneart, der bare kører derudaf i det uendelige. Det ville være rart, hvis man kunne forudbestemme nogle rundgange eller noget i den dur.

Rocksmith 2014

Blandt de øvrige nyheder finder man også Guitarcade, en samling arkade-agtige minispil med fokus på at øve teknikker snarere end at spille. Jeg skal være ærlig og sige, at de ikke rigtig fangede min interesse.

Til gengæld er det værd at bide mærke i den overordnede teknik, der får Rocksmith til at fungere, netop fordi man ikke bemærker den. Det virker bare. Ingen ventetider, ingen roden med indstillinger og tunge menuer, det gælder kort sagt bare om at tilslutte sit instrument og gå i gang. Der er heller ingen nævneværdig forsinkelse på ens lydsignal - så længe man altså hiver lyden fra sin konsol uden om tv'et og direkte i et anlæg eller hørebøffer. De fleste fjernsyn hælder på med efterbehandling og filtre, hvilket forsinker både lyd og billede, og det er døden i spil som dette. Men med det rigtige setup bemærker man intet.

Rocksmith bliver markedsført som et værktøj, der kan lære alle at spille guitar, men jeg vil ikke anbefale det til absolutte nybegyndere. Er du erfaren guitarist er det også begrænset, hvad du kan få ud af det (måske udover noget at spille til, når du sidder derhjemme). Ligger du derimod et sted mellem de to yderpoler, er der dog masser af grunde til at give Rocksmith et skud. Hver gang jeg har haft bassen fremme sammen med Rocksmith 2014, har jeg tænkt for mig selv, "nåja, det var derfor jeg synes det var sjovt", og hygget mig gevaldigt. Du skal bare være forberedt på, at det kræver en stor portion tålmodighed.

Rocksmith 2014Rocksmith 2014Rocksmith 2014
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fedt sangudvalg, meget pædagogisk, teknikken spiller bare
-
Sværhedsgraden er ikke altid lige veljusteret, kræver meget tålmodighed i starten
Dette er en annonce:
BETA +