Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

RAYMAN FIESTA RUN

Rayman indtager atter mobilerne med Rayman Fiesta Run og nye mekanikker.

  • Tekst: Lee West

I de senere år er jeg blevet godt og grundigt skuffet over spilverdenens blå pindsvin og stadig mere træt af blikkenslagere, der skal redde irriterende prinsesser, som for tusinde gang bliver bortført af halvfede øgler. Jeg har bandet af min egen uduelighed med pixelerede køddrenge og på mange måder har jeg opgivet platformgenren med de mest kendte figurer.

Og så alligevel ikke helt. For den tidligere så karakter- og lemmeløse Rayman har med Origins og Legends fået en plads i mit hjerte. Det er pudsigt, for jeg har altid fundet figuren håbløst uinteressant, men Ubisoft har formået at give ham og verdenerne, han begiver sig ud i, liv og charme. Og jeg er blevet overrasket og underholdt på en måde som både Mario og Sonic ikke har formået, selvom begge førnævnte helte dog har haft sine øjeblikke af storhed også i nyere tid. Men den nyfundne begejstring over Rayman skyldes ikke mindst det såkaldte UbiArt Framework, som let og ubesværet lader kreative ildsjæle hos udvikleren overføre deres kunstneriske kreationer fra tanker og fritegninger til pixels og animationer.

Rayman Fiesta Run
Dette er en annonce:

Da Ubisoft sidste år udgav det fortrinlige Rayman: Jungle Run var begejstringen stor. For det var lykkedes udvikleren at klemme fornemmelsen af udfordring og platformerier ned på touch, ikke kun ved hjælp af en simpel styring, men også ved at benytte UbiArt Framework-delen til at overføre grafiske assets til de mobile skærme, så det lignede inspirationskilderne, krydre det med musik fra Rayman: Origins og derefter skære alt overflødigt væk.

Dette er en annonce:
Rayman Fiesta RunRayman Fiesta Run

Resultatet var en rigtig god platformer i den såkaldte endless runner-genre (egentlig en lidt misvisende kategorisering, da spillet var baneinddelt og ikke uendelig). Jeg kvitterede med et 8-tal i anmeldelsen, for det trykkede på mange af de rigtige virtuelle knapper og leverede en platformer, der kunne give adrenalinfremkaldende øjeblikke, selvom det i det store hele ikke var vanvittigt udfordrende - indtil man gik efter at samle alle dele på hver bane. Det senere endnu sværere med diverse gratis opdateringer med nye drilske baner. Men hvorfor nu denne lange introduktion? Tjoe, svaret er helt enkelt at jeg kan forestille mig, at de fleste vil kigge på Rayman: Fiesta Run og hurtigt konstatere, at det er mere af det samme. Og de har på sin vis ret, men der er nye ting, der nok skal begejstre både dem der savnede udfordring i Rayman: Jungle Run, og så dem der synes at det var en tand for svært.

Rayman Fiesta RunRayman Fiesta Run
Rayman Fiesta RunRayman Fiesta Run

Men lad og først kigge på selve mekanikkerne. Du løber stadig automatisk mod højre (eller venstre!) i de 76 baner. Du trykker i den ene side for at hoppe, og den anden for at slå (eller omvendt, hvis du foretrækker det). Visse steder kan Rayman benytte opadgående vinde til at svæve, og det er sådan cirka det. Stort set som Rayman: Jungle Run. Der er dog nogle forskelle denne gang.

For det første er sværhedsgraden skruet op. Ikke første gang du tager en bane (og sikkert heller ikke anden), men som med det første spil får du en rating for hvor mange lums-væsner og mønter du samler op på banerne, og når du en topscore (det vil sige samler alle genstande) åbner du op for en djævelsk udfordrende udgave af banen. Her vil der ofte være langt flere forhindringer, drilske platforme og dødelige fjender. Kort sagt: mere udfordring, når du har gjort dig fortjent til det.

Hvis du nu krummer tæer og tænker "I guder, det første spil var svært nok", så disker Ubisoft op med en mulighed for at bruge sine optjente point til at gøre spillet lettere. Du kan købe et ekstra hjerte, så du kan tåle at ramme en fjende uden at dø, du kan også købe to, ligesom du kan købe en mulighed for at slå konstant i luften, men vigtigst af alt: du kan købe en visuel guide til, hvornår du præcist skal hoppe og slå.

Rayman Fiesta RunRayman Fiesta Run

Inden du nu frygter at freemium-modellen har sneget sig ind, så lad mig berolige dig: da jeg åbnede spillet fik jeg cirka 2000 af møntfoden for at have Rayman: Jungle Run installeret og man tjener let 50-100 ved at gennemføre en bane. Pointene optjenes i spillet, og kan naturligvis også bruges til at købe alternative udgaver af Rayman, Globox og de andre finurlige figurer. Et hjerte koster 10 point og en guide koster 80, så man bliver ikke flået - med mindre man vil spare op til de mere sjældne figurer, der let koster 1000 point.

Til gengæld bliver man udfordret, hvis man vil, og kan snyde, hvis banen bliver for frustrerende. Det er en fin model.

Rayman Fiesta Run

Udover disse nye tiltag, har Ubisoft også krydret oplevelsen ved at smide baner ind undervejs, der minder om Nintendo 3DS-spillet Mutant Mudds, det vil sige at banerne ligger i flere lag, og du springer så frem og tilbage mellem for- og baggrunden på vej mod målet. Der er også en større variation i omgivelserne, ligesom der er baner, hvor du bliver jagtet for lige at give dig lidt ekstra stress og sved på panden.

Rayman Fiesta RunRayman Fiesta Run

Igen sker det med en forrygende grafik og et soundtrack, der låner (nogle få) af originalspillenes musikstykker. Vigtigst af alt så føles det denne gang meget mere som Origins. Om det er fordi sværhedsgraden er skruet en smule op, eller fordi de tager sig flere kreative chancer undervejs, kan jeg ikke vurdere, men det føles mere "rigtigt". At man samtidig mildest talt bliver glad i låget af de mange farvestrålende og opfindsomme figurer er bare en bonus.

Lad dig dog ikke narre af de mange positive ord, både Origins og Legends er både dybere og bedre platformspil, og dette er ikke en erstatning for de brillante spil. Fiesta Run leverer til gengæld en oplevelse skræddersyet til mobiler og de mindre pauser.

Rayman Fiesta Run er helt enkelt atter en fantastisk, og fantastisk simpel, platformer skræddersyet til touch, men med en evne til at give den ægte fornemmelse af sjov og udfordring, som så få platformspil kan. Og det til prisen på omkring en slatten fastfood-burger. Med superlativer som sjov og fantastisk giver karakteren vel næsten sig selv.

Rayman Fiesta Run
Rayman Fiesta RunRayman Fiesta RunRayman Fiesta Run

Alle billeder i denne anmeldelse fra iPad Mini

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Farvestrålende grafik, eminent banedesign, flere sværhedsgrader, lille filstørrelse
-
En smule simpelt, for få musikstykker
Dette er en annonce:
BETA +