Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THE LEGEND OF ZELDA: A LINK BETWEEN WORLDS

Et af Zelda-seriens bedste eventyr får sig en efterfølger på Nintendo 3DS, og Links seneste bedrifter gør sig rigtig godt på det håndholdte format.


Det er svært ikke at beundre Nintendos vilje til at mikse nye elementer ind i deres mest kendte serier. Mario blev sendt mod runde verdner i Galaxy-serien, Samus fik ændret perspektivet i Metroid Prime-serien, og selv Link blev fornyet med trykfølsomme opgaver i Spirit Tracks.

Overraskelser er der også masser af i The Legend of Zelda: A Link Between Worlds, selvom det, man i første omgang lægger mærke til, er hvordan alt på herlig vis ligner sig selv. Det er der en god grund til, for det nye eventyr foregår i den samme verden som Super Nintendo-klassikeren The Legend of Zelda: A Link to the Past, og må som sådan ses som en spirituel efterfølger.

Hyggen er der fra første gang du betræder eventyrets verden, og man mærker med det samme at serien stadig ikke er bange for at bruge masser af farver, runde former og simple, men lune personligheder. Det er svært ikke at lade sig charmere, hvilket er heldigt, da historien vil forekomme for tynd og usammenhængende hvis man ikke er villig til at tolke den med en hvis form for barnlig glæde.

The Legend of Zelda: A Link Between Worlds
Dette er en annonce:

De fleste, der på et eller andet tidspunkt har givet sig i kast med et Zelda-eventyr, ved at seriens vigtigste historie-elementer er Link, Zelda, Ganon, Master Sword og naturligvis Triforce, og den samme formular bliver her brugt igen. Nintendo har dog givet det hele et par vigtige twists, og selvom Ganon eksempelvis igen gør sin entre, er der mindst én anden skurk der flere gange stjæler billedet.

Det hele ser næsten lidt for velkendt ud. Kort tid efter at alt er gået galt i Hyrule, sendes man således af sted mod den første dungeon, hvor udfordringen traditionen tro består af en blanding af kampe og puzzles. Her er kontakter der skal trykkes på, nøgler der skal findes og til sidst en boss-fjende der skal besejres. Det er dog et trick fra Nintendos side.

The Legend of Zelda: A Link Between Worlds

Uden på noget tidspunkt at vifte det i fjæset på dig, har den japanske gigant nemlig rodet godt og grundigt rundt i seriens velkendte formular, hvilket giver det nye eventyr en langt større frihed og tilgængelighed end tidligere.

Personligt har jeg aldrig været vild med seriens stringente opbygning og mangel på vilje til at hjælpe mig i den rigtige retning, men det er ikke længere et problem i A Link Between Worlds. Via kortet på den nederste skærm er det således lettere at orientere sig, samtidigt med at man et par gange får markeret på kortet hvor den næste opgave befinder sig. Langt mere skelsættende er dog friheden til selv at vælge hvilken dungeon man ønsker at give sig i kast med, og selvom det er ikke er en mulighed man får gennem hele eventyret, giver det oplevelsen et opblødende pust, der får det hele til at fungere bedre.

En af grundene til, at det kan lade sig gøre selv at vælge en del af vejen gennem eventyret, er den løjerlige sælger Ravio, der introducerer sig selv ved nærmest at overtage Links hus, for efterfølgende at omdanne det til sin egen lille butik.

The Legend of Zelda: A Link Between WorldsThe Legend of Zelda: A Link Between Worlds

Ravio har dog fulgt med tiden, og har derfor luret at man ofte kan tjene langt flere penge ved at udleje i stedet for at sælge. Derfor har man i rollen som Link mulighed for allerede tidligt i eventyret at leje de fleste af spillets velkendte dingenoter, hvis man bare har Rupees nok på kontoen. Lejen af alt fra bomber, flitsbuer, hookshots og tryllestave gælder lige indtil man mister det sidste hjerte, hvorefter Ravios medhjælper indkasserer alle objekterne ingen.

Det specielle leje-system er en enorm omvæltning af den normale tilgang til serien. Jagten går ikke længere konstant på den næste opgradering, hvilket betyder man i højere grad kan koncentrere sig om de mange puzzles. Omvendt er frygten for at fejle væsentlig større, fordi det vil betyde at man skal et smut forbi Ravios butik og leje opgraderingen igen. Først senere i eventyret får man muligheden for permanent at købe alle de forskellige objekter, men med høje priser skal Rupee-beholdningen være i topklasse, hvis man da ikke ønsker at bruge timer på at indsamle de kostbare krystaller.

Turen til og fra Ravios improviserede butik, samt de fleste andre punkter i spilverdenen, er heldigvis blevet betydeligt nemmere. Ved at etablere et venskab med heksen Irene får man således mulighed for at tilkalde hende, og bruge hendes flyvende kost til gratis at rejse rundt som man vil. Det eneste restriktion for de hurtige rejser er, at man har aktiveret de vejrhaner som også fungerer som save-points, hvilket ganske naturligt gør lysten til at udforske verdenen større.

The Legend of Zelda: A Link Between WorldsThe Legend of Zelda: A Link Between Worlds

Og udforske, det skal man. De mange forskellige dungeons står naturligvis igen for størstedelen af udfordringen, men ved at give sig selv lidt flere værktøjer og et par få restriktioner, har Nintendo formået at fylde det nye eventyr med nogle af seriens bedste af slagsen.

I sin iver for at redde prinsessen og hele kongeriget får Link ganske hurtigt kastet en besværgelse i ansigtet, der betyder at han bliver til et papirtyndt maleri. Det er en skæbne der også har ramt store dele af resten af Hyrule, men til forskel fra de andre ramte har Link mulighed for at bevæge sig i den papirtynde form, samt forvandle sig til sit normale selv når han ønsker det.

Den unikke mulighed bliver udnyttet til fulde, og hvad enten det er for at bevæge sig ud i afkroge, der ikke ellers var tilgængelige, eller gennem sprækker for at komme om på den anden side af et rum, bliver man konstant overrasket over kreativiteten. Konstant finder man steder hvor evnen kan udnyttes, og uanset om det er er Rupees eller større hemmeligheder der venter som belønning, vokser lysten til at udforske omgivelserne hele tiden.

The Legend of Zelda: A Link Between Worlds

Andetsteds er det en mere restriktiv tilgang, der har gavnet udviklerens design af eventyret. Alle, der har givet sig i kast med eksempelvis Skyward Sword eller Twillight Princess, har oplevet hvordan seriens enorme dungeons til tider er kommet til at virke som labyrinter. Den slags har ofte fungeret fint på konsollerne sat til fladskærmen, men er blevet til et problem når man har forsøgt at bruge den samme mentalitet til at skabe banerne til de håndholdte eventyr, hvor pladsen og tiden er mindre.

I A Link Between Worlds er de mange dungeons skabt med færre rum, mindre genbrug af tidligere omgivelser, og langt mere vertikalitet der på glimrende vis demonstrerer hvordan konsollens 3D-evner bedst udnyttes. Den nye tilgang har resulteret i hjernevridere af den slags, som jeg synes serien har manglet i alt for lang tid, hvor det i højere grad er problemløsnings-evnerne end hukommelsen, der testes. Samtidigt betyder den mindre størrelse, at de passer langt bedre på det håndholdte format.

The Legend of Zelda: A Link Between Worlds

Skulle man frygte at et bedre lommetilpasset eventyr betyder mindre indhold, er der ingen grund til panik. Som i den spirituelle forgænger A Link to the Past består opgaven heller ikke denne gang af kun at redde en verden. Altid udsatte Hyrule får således følgeskab af en næsten parallel skyggeverden ved navn Lorule, der døjer med mange af de samme problemer, forsaget af de samme skurke.

At bevæge sig mellem Hyrule og dens dystre søster-verden er næsten ligeså fascinerende i dag, som det var dengang for lang tid siden på Super Nintendoen, og selvom de to verdner har mange ligheder, rummer de hver på deres egne personligheder, udfordringer og hemmeligheder. Det er med andre ord stadig en inspireret form for spildesign, der her igen udnyttes fornemt at Nintendo.

Mens resten af spilverdenen synes at have opgivet hele ideen om 3D, viser Nintendo igen hvordan den ekstra dybde i billedet kan udnyttes til at give den visuelle side af oplevelsen et imponerede løft. 3D-effekten er sjældent essentiel at have slået til, men grundet det vertikale design fornemmer man ofte langt bedre højderne man bevæger sig i, samt naturligvis dybderne man kan falde ned i, hvis man tager et forkert skridt. Resten af den grafiske indpakning er dog knapt så imponerende, og simple figurer og omgivelser ødelægger ikke noget, men imponerer omvendt heller ikke synderligt.

The Legend of Zelda: A Link Between Worlds

Selvom det ikke nødvendigvis ser sådan ud på overfladen, skal man ikke bruge særlig lang tid med det nye eventyr for at indse, at Nintendo har overvejet stort set alle spillets komponenter for efterfølgende nøjsomt at sætte dem sammen til et glimrende eventyr med tiltrængte forbedringer. Hastigheden er sat en smule op, udfordringerne er blevet bedre tilpasset formatet, essentielle gameplay-mekanikker har fået et twist og helt nye er blevet tilføjet. Samtidigt bliver det hele ledsaget af en glimrende lydside, hvor den smukke musik er blevet kombineret med lydeffekter der blandt andet synes lånt fra seriens 8 bit-fortid.

Det er ikke nogen hemmelighed, at ingen endnu har forstået at udnytte Nintendo 3DS lige så godt som Nintendo selv. Det demonstreres endnu engang med The Legend of Zelda: A Link Between Worlds, der for mine penge er seriens mest forfriskende afsnit i lange tider. Links nyeste eventyr har med andre ord fortjent en plads ved siden af Super Mario 3D Land som konsollens mest essentielle spilkøb.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Større frihed end tidligere, forbedrede mekanikker, sjove nye tiltag, stærkt banedesign, lækker lydside, højere tempo
-
Det nye item-system kan resultere i en del rejsetid

Brugeranmeldelser

  • JØP
    The Legend of Zelda: A Link Between Worlds er det første originale Legend of Zelda-spil til Nintendo 3DS og udkom to-et-halvt år inde i 3DS'ens... 8/10
Dette er en annonce:
BETA +