Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Contrast

En sindrig verden af skygger, musik og puzzles. Kan PS4-spillet leve op til ambitionerne?

Dette er en annonce:

Jeg kigger ned på Didi, og hun kigger skrøbeligt tilbage. Jeg eksisterer ikke rigtigt, kun for hendes skyld. Sammen skal vi begive os igennem et mørkt Paris, manipulere de lange skygger som den kringlede arkitektur kaster, og genforene hendes forældre. Vi skal bruge lyset og mørket og kontrasten mellem dem. Da Sonys store bilsimulationssatsning Driveclub blev udskudt til 2014, blev Contrast samtidig profileret som et af Sonys store udgivelser på deres spritnye maskine. Det er en af de to gratis spil som Sony deler ud via deres PlayStation Plus Instant Game Collection, men formår Contrast at gøre brug af sin ekstraordinære præmis, og skille sig ud fra mængden af udgivelsestitler? Eller er det bare en skygge af det spil, som det ønsker at være?

Dette er en annonce:

Apropos skygger. Contrast er et puslespilsbaseret platformspil, der skifter mellem en fuld bevægelig 3D-verden og en 2D-verden set fra siden. Disse skift sker via en skyggemekanik, der lader spilleren skifte imellem menneske- og skyggeform.

Contrast

Vi befinder os i 1920'ernes Paris. Kabaret-musikken flyder ud af de dunkle klubber, og kunstnere fra nær og fjern driver rundt i de skumle gader. Neonskiltene blinker, og kaster lange skygger op ad de ikoniske parisiske bygninger. Her, i dette samfund, møder vi pigen Didi. Didi er født ind i et problemfyldt miljø, med en rar far der dog aldrig rigtig har været der, og en mor der er en travl kabaret-danser. Faren, der har været væk i lang tid, er nu tilbage for at vinde sin kone tilbage, og dette vil han gøre gennem sin succes med et nystartet cirkus. For at kunne acceptere disse problemer, opfinder Didi.. Dig, din karakter. Det er op til dig at hjælpe Didi med at genforene familien, og sørge for at farens forretningsidé lykkedes, så han kan vinde moren tilbage.

At lade seriøse emner bliver opfattet og fortalt gennem et uskyldigt barns øjne, er ikke nyt, og Limbo og Papo & Yo står som lysende eksempler på denne fortællerstil. Ligesom navnet Contrast antyder, er der nemlig her en kontrast mellem Didis uskyld, og hendes forældres plettede fortid sammen. Dette giver anledning til en række spændende scener og dialogudvekslinger, og disse, kombineret med det spændende mørke miljø, giver et stærkt historie-hook. Trods din egen karakters absolutte stilhed, er interaktionen med Didi og indsigten i hendes barnlige intellekt, plottets mest interessante aspekt, og er for det meste nok til at fastholde interessen. Plottet underbygges af en række samleobjekter såsom avisartikler og plakater, der både er veldesignede og forstærkende for karakterne.

1920'ernes Paris er en utrolig ikonisk tidsperiode rent visuelt. Derfor er Contrasts visuelle fortolkning af denne periode spillets største styrke. Kabaret-klubbernes neonskilte og de støvede gadelamper er de eneste lyskilder i denne dunkle nat, og de regnvåde brosten reflekterer fuldmånens skarpe lys. Der er nogle vidunderlige stemningsbilleder rundt omkring i Contrasts Paris, og med fokus på kontraster mellem lys og mørke er der masser af skønhed i denne løsslupne og mørke verden. Disse kontraster kommer til udtryk i en række forskellige scenarier, forfaldne biografer, skæve karnevaller og de mange besøg på Paris' kabaretter.

ContrastContrast

Selvom at disse scenarier introduceres gradvist, har alle Contrasts fortolkede dele af Paris én ting tilfælles: tomhed. Desværre er miljøerne, på trods af deres umiddelbare skønhed, mærkbart tomme. En del af den fortællermæssige charme er at din karakter kun kan se skyggerne af andre mennesker, men dette betyder også at Paris hverken har mennesker, biler eller dyr, og denne mangel på liv gør Paris en smule kedelig at bevæge sig rundt i forholdsvis hurtigt. Det samme problem gælder for karaktermodellerne. Den kunstneriske vision er umiddelbart stærk, men uden de korrekte tekniske værktøjer bliver figurerne hurtigt kantede og uskarpe. Dette går ikke specielt meget ud over historien, da den fortælles gennem skygger, men for en karakter som Didi er dette ikke en gunstig situation. Contrast forbliver, rent kunstnerisk, forholdsvis solidt, men i bevægelse mangler det den tekniske polering, der kan fastholde spilleren når den kunstneriske interesse har lagt sig.

Contrast

En unik og unægtelig del af det Paris, som er sådan en stor del af Contrasts udtryk, er musikken. Hornmusikken vælter ud af alle bygningerne i Contrast, og gengiver de jazzede 20'ere på en meget virkelighedstro måde. Hornene buldrer og trommerne rumler i baggrunden og fanger stemningen. Musikken, der er så tidsbestemt, tager altså ikke nogen store chancer, men forstærker i stedet bare stemningen. Ligeledes er stemmeskuespillet solidt, men uden nogen uforglemmelige præstationer. Både moren og faren konverserer på en overdreven og teatralsk måde, som om enhver scene er revet fra en sorthvid dramafilm fra perioden. Dette kan umiddelbart irritere, men det går hurtigt op for spilleren at dette bare er simpel tillid til kildematerialet. Det forhindrer dog ikke Contrasts dialoger i at skille sig alt for meget ud, og fremstå en smule for filmisk for sit eget bedste.

Contrast er på mange måder, en utrolig sigende titel for spillets centrale præmis. Kontrasten mellem mor og datter, voksen og barn, og specielt lys og mørke. Den sidstnævnte kontrast er den mest væsentlige, for den dikterer Contrasts centrale mekanik: skygger. Som Didis beskytter har du den unikke evne at du kan forvandle dig til en skygge, og dermed få adgang til steder, et almindeligt menneske ikke ville kunne nå. Rent teknisk bytter du simpelthen din 3D-verden ud med en 2D-skyggeverden. Denne grundmekanik tillader en række unikke puslespil, der både involverer manipulering af forskellige objekters skygger for at lave platforme, og hurtige skift mellem de to verdener for at lande helt rigtigt.

Det er som udgangspunkt en enormt smart idé, og nogle af Contrasts puslespil er i sandhed innoverende. Din figur har til og med et slags skyggetackle, som både kan give dig et bevægelses-boost, men også ødelægge svage strukturer i miljøerne. Et problem, der dog hurtigt giver sig selv til kende, er din figurs lidt for følsomme bevægelser. Mange af puslespillene kræver præcision, og figuren har det med at være utrolig ustabil i sit bevægelsesmønster. Dog kan disse små tekniske mangler hurtigt tilgives, når Contrast kombinerer sine mekanikker med sin historiefortælling, som når du skal bruge de kæmpe skygger af Didis diskuterende forældre, til at kravle op af en lodret væg. Disse scener er få imellem, men uforglemmelige og repræsenterer Contrasts stærkeste øjeblikke. Dog, i løbet af en af disse scener, blev jeg præsenteret for endnu en af Contrasts problemer: bugs. Når din figur skifter mellem skygge og virkelighed, har hun det med at fryse i en bevægelse, eller miste evnen til at bevæge sig helt. Normalt har alle spil disse småproblemer til en hvis grad, men under min gennemspilning var det så mærkbart, at det til tider trak mig ud af oplevelsen fuldstændigt. Contrasts centrale mekanik har spillets ultimative hovedrolle, men senere hen forsøges der med nogle mere fysikbaserede puslespil, nemlig kasser der skal bæres rundt og lægges på forskellige kontakter. Disse puslespil er slet ikke lige så opfindsomme og unikke som de skyggebaserede slags, og lynhurtigt udvikler denne akt sig til en meget mere monoton og triviel puslespilsplatformer end den skæve og nyskabende præmis, som spilleren blev lovet i starten.

Contrast tilbyder en cirka 4 timer lang kampagne, men jeg opfordrer alle der nyder den skæve historie til at gå efter de små samleobjekter, der ikke bare er veltegnede, men også forstærkende for historien.

Contrast

Contrast er altså en enormt rammende titel. Der er en stærk kontrast mellem det spil det ønsker at være, og det tekniske fundament denne idé bygger på. Contrast er fortryllende når historien får magt via den unikke leg med lys og mørke, og forholdsvis kedeligt når du indser hvor tom byen er, hvor upræcis styringen kan være, og hvor monotont det hurtigt bliver at flytte kasser rundt. På trods af sit skønne visuelle design, og den præcise fortolkning af en speciel historisk periode, er der for mange tekniske mangler til at denne vision kan realiseres fuldt ud. Det er en skam, for når du står i Paris' mørke gader, hører musikken og ser de lyserøde neonskilte blinke, kan man mærke hvor speciel en oplevelse Contrast kunne have været.

Contrast
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Unik mekanikpræmis, smuk fortolkning af Paris, stærk historie
-
Tomme miljøer, nogle puslespil bliver monotone, upræcis styring

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Hvad man ikke siger nej til, når man lige har købt en split ny konsol, er gratis spil. Sådan var det for os, der købte en PS4 ved... 5/10
Dette er en annonce: