Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

ASSASSIN'S CREED: PIRATES

Ubisoft løfter sejladset fra Assassin's Creed IV: Black Flag og laver et spil udelukkende med piratlivet til søs. Lee anmelder Assassin's Creed: Pirates.

  • Tekst: Lee West

Jeg har stor respekt for Ubisofts dygtige hold af spilmagere. Det er faktisk ganske sjældent, at de ikke rammer plet. Deres evne til at forny dele af deres serier ved at tilføje helt nye mekanikker til puljen, gør det ofte til en frisk oplevelse at gå på opdagelse i eksempelvis Assassin's Creed, på trods af at vi efterhånden er oppe på femten spil i serien.

Faktisk er der udgivet et tocifret antal mobile udgaver af platform-sniger-action-tidsrejse-spillet. Gameloft har en overgang stået for udviklingsarbejdet med en fin 2D-platformer, men i det store hele er det Ubisoft selv, der har leveret hver en bid i serien. Selv de mere aparte fortolkninger til mobilerne. Og mange af disse har været ganske solide spiloplevelser, selvom de ikke havde meget med de traditionelle spil at gøre.

Assassin's Creed: Pirates
Dette er en annonce:

Assassin's Creed: Pirates tager dog udgangspunkt i den nytilføjelse, vi første gang oplevede i Assassin's Creed III med Connors krigsskib, og som blev til kødet og blodet i Assassin's Creed IV: Black Flag: skibssejlads og kampe til søs. Som titlen erklærer, er dette et spil med fokus på pirater og eventyr på havet.

Dette er en annonce:

I beskrivelsen af spillet loves der en stor åben 3D-verden og fantastisk grafik, hvor den nyeste Apple-udgave af iDimserne anbefales. Og det ser bestemt også godt ud. Ikke på en måde, så man falder på halen over mængden af detaljer efter at have sejlet løs i konsoludgaverne, men sådan at man stadig sætter pris på skumsprøjt og havblik, mens solstrålerne glinser gennem sejlene. Det er yderst nydeligt med den nyeste hardware og vandanimationerne er de bedste set til dato på iOS.

Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates

Et Abstergo-kort giver dig det store overblik og viser den første lokation kaldet Devil's Rock, mens der er endnu seks markerede, men låste, ikoner på kortet. Alle leder de til endnu et stort kort med et tilfredsstillende udsnit af verdenen, der frit kan udforskes. Ved gennemførsel af spillet viser den syvende sig dog at være lovning på en kommende opdatering med mere indhold, fremfor endnu et kort i spillet. Seks store kort er dog bestemt godkendt.

Som med Assassin's Creed IV: Black Flag, handler det om at sejle og snige. Snigeriet sker dog gennem simple missioner set i fugleperspektiv, hvor man i bedste klassiske MGS-stil skal undgå at ramme fjendens synsfelt, mens man sejler mod ens mål. Der er intet tidspunkt hvor man forlader skuden, alt handlingen i Assassin's Creed: Pirates finder sted på ens valgte båd.

Udover at følge hovedhistorien, er der naturligvis masser af delmål. Du kan let bruge dagevis på at redde alle skibsbrudne i områderne, finde alle skatte, befri alle slaver fra slaveskibe, foretage myrderier på bestilling, købe nye skibe (hvoraf der er fem) og opgradere disse med grej. Du kan også sejle mod tiden i simple løb, eller naturligvis afdække de velkendte AC-udkigspunkter (her i form af fyrtårne, der også tager rollen som fast travel-destinationer), og man kan foretage sig hvad man vil, så snart hver korts intro til hovedhistorien er klaret. Ren sandkassehygge.

Det lyder alt sammen ganske sjovt ikke? Det er det desværre sjældent.

Assassin's Creed: Pirates

For Ubisoft har denne gang ikke gjort sig fortjent til den respekt, som jeg ellers indledte teksten med at give. Om ikke andet har de muligvis ganske lidt respekt eller forventning til mobilspillere og disses krav.

Simpel et-knaps-underholdning er fint til en platformer som Rayman: Jungle/Fiesta Run, fordi platformerier fungerer bedst med haptisk feedback, så på touch er en simpel styring nu engang at foretrække. Men til et spil fyldt med potentielt storslåede søslag og strategiske beslutninger, så giv den da gas Ubisoft. Enten med sværhedsgraden, mængden af muligheder eller dybden af kampene. Giv i det mindste spilleren en mulighed for at få en smule udfordring eller skab lidt variation.

Her er hvad du ender med at foretage dig i spillet: Uanset om du sejler til en destination, finder en fjende, bliver overrasket af en fjende, vil overtage et højdepunkt, kæmper mod en boss eller beslutter dig for at overfalde uskyldige, så er resultatet det samme. Spillet skifter vinkel til en kamp mellem dig og skibet (eller skibene), et stykke storslået musik sætter ind, og de samme tre stemmesekvensker gentages. Derefter skiftes mellem en defensiv og en offensiv fase. Modstanderen får første angreb ind. Her kommer der en lyskegle fra fjenden mod dig, og så trykker du i højre eller venstre side af skærmen for at undvige, eller midten for at stoppe deres angreb, hvis du har en power-up til rådighed. Det gør du tre til fem gange. Så skifter vinklen til dig, og du kan nu vælge at fyre et af dine våben af (du får op til fem afhængigt af skibsvalg). Og dette gentager du indtil kampen er ovre.

Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates

Ikke én gang, i løbet af de måske otte timer jeg brugte på hovedmissionen og en del af sidemissionerne, oplevede jeg at være bare halvtæt på at dø. Faktisk kæmpede jeg på et tidspunkt mod en fjende, mens jeg læste en artikel på Politiken. Et andet tidspunkt prøvede jeg udelukkende at spille med venstre hånd og kun én finger. Jeg lod også være med overhovedet at trykke for at undvige i en hel kamp. Samme resultat: kedelig kamp indtil jeg vandt. Og det her er vel og mærke, hvad du foretager dig i hoveddelen af spillet.

Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates

De forskellige cooldowns på mine våben kunne i teorien gøre det lidt spændende, men den eneste frygt, jeg oplevede med en nedadtællende cooldown, var at fjenden højst sandsynligt kunne begynde at angribe, og jeg dermed skulle til endnu kedelig en højre/venstre dans uden skyggen af fare. Mine perks, som jeg optjener ved at hyre besætningsmedlemmer er, også tæt på ligegyldige, når der ingen udfordring er. Og hvorfor helvede skal et af mine besætningsmedlemmer efter hvert nedlagt skib skrige "AND NOW WE DRINK!"? Selv hvis jeg er på vej mod endnu en fjende.

Assassin's Creed: Pirates

Den står kort sagt på gentagende replikker, så man føler sig hensat til firsernes computerspil (ja, jeg ved godt at besætningsmedlemmet én ud af hundrede gange skriger "Victorius!", men det redder ikke meget). Gentagende mekanikker, uden form for tilfældigheder. En sværhedsgrad, der er så lav, at man næsten sover. Det er uanset tilsigtet modtager for lidt.

Se billederne herunder. Din opgave er at gennemlede omgivelserne henholdsvis efter en købmand og en skjult skat. TROR DU, AT DU KAN SE DE ENORME TEGNINGER AF DET, DU LEDER EFTER? ELLER SKAL JEG SKÆRE DET ENDNU MERE UD I PAP FOR DIG? Selvom sådanne minipuzzles danner baggrund for en hel genre af fortræffelige touch-spil til casual-spillere, er mekanikken her degraderet til en joke.

Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates

Jeg forstår ikke beslutningen bag gameplayet. Jeg har aldrig spillet et spil af denne type fra start til slut, uden en eneste gang at føle at "det var tæt på" eller følt mig bare en mikroskopisk smule udfordret. Og jeg har sjældent spillet så flot et spil med så stort potentiale og samtidig kedet mig så ofte.

Vi har set Sid Meier's Pirates og Assassin's Creed IV: Black Flag vise hvordan den slags spil skal skæres. Der skal eksempelvis være mere indhold og variation. Hvorfor ikke lade os borde skibe? Måske med simple fægtekampe set fra siden eller liret som i Infinity Blade. Se det ville være stort. Måske nogle skift i fjendernes angrebsmønstre. Smid lidt flere stemmer ind i kampene. Giv os nogle puzzles og ikke det her nedladende "find skatten"-fis. Lad os i det mindste lede efter skatten. Selv Gamelofts Backstab byder på ægte klatrerier og piratkampe på mobilerne i bedste AC-stil. Hvis sidstnævnte ikke er ambitionen, hvorfor så ikke i det mindste tilbyde en smule variation? En mulighed for at indstille sværhedsgraden i spillet ville endda kunne gøre en del. Ikke for monotomien, men for at man i det mindste fik en smule udfordring. Reaktionsbetingede kampe kan være sjove, selvom de er simple, hvis chancen for at tabe er til stede.

Men måske er det et forsøg på at give den helt uerfarne eller meget unge touch-spiller lidt sjov? Det her er måske Assassin's Creed skræddersyet til et publikum, der er vant til Farmville-kloners sværhedsgrad (heldigvis er her ikke skyggen af in-app-purchases). Jeg tror dog desværre også, at de hurtigt keder sig. Det virker om ikke andet næppe for fans af serien. Assassin's Casual. Yarrrr.

Historien om pirat-aspiranten Alonzo Batilla leveres samtidig på sådan en ligegyldig, reklametegneserie ih-vi-er-sjove-måde, og drukner i tilforladeligt plidderpladder om tre pirater, nogle fjender og en gæsteoptræden af Black Beard. Nåe ja, og så er der selvfølgelig noget med et Abstergo-fragment, bare så fans ikke kan sige at Ubisoft helt har glemt den del af AC.

Assassin's Creed: Pirates

Men for pokker det er en skam. For teknikken er storslået. Stort set alle grundmekanikker er i orden. Det interaktive kort er intuitivt at bruge. Rollespilselementerne er fine. Et par musikstykker virker som løftet ud af Black Flag, og på iPad Air er der lysreflektioner, tåge og liv på havet. Især det sidste kort byder på fremragende uvejr, glintrende lyn, våde regnskyl og skvulpende bølger.

Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates

Der er smukke solnedgange, brusende sidevind, skummende bølgesprøjt, hoppende hvaler, postkortværdige landskaber og nogle fortræffelige bådmodeller. Det er sjovt at snigesejle på den type missioner, der kræver det, og sejllads mod tiden er også til tider underholdende. Men hvad nytter det, hvis man føler at man gentager alt i hver eneste kamp, som hovedspillet består af? Lydsiden er billig og irriterende genbrug, historien letfordøjelig grænsende til ligegyldig, og selv opgraderinger er et spørgsmål om at man forhåbentlig kan skyde så hårdt, at man hurtigere kan nedlægge fjender, så man undgår at kede sig til døde under den defensive højre/venstre-dans.

Det mest nedslående ved denne kritik er næsten, at når spillet er gennemført, kan man sejle frit rundt på alle kort og løse alle sideopgaverne til fulde. Og det trækker i en. For spillet er så pokkers indbydende at se på, og det oser af potentiale. Man tørster virkelig efter eventyret, og det meste virker så lækkert produceret.

Assassin's Creed: Pirates

Det er en herlig fornemmelse at sejle rundt, mens søfolkene synger, og der er altid noget pænt at kigge på. Desværre er der, når hovedhistorien er slut, ikke meget at komme efter. Man har højst sandsynligt samlet penge nok til det dyreste skib. Man har sikkert hyret alle de besætningsmedlemmer man kan, og er nået topniveau med piratkaptajnen. Så det handler om at nå 100% på de seks kort for kompletionisten. Der er masser af potentiale i spillet, og jeg håber at kommende opdateringer indfrier dette, ellers er det i bedste fald middelmådigt.

Det er dog efter den afsluttede hovedhistorie, at der sker noget, som redder Assassin's Creed: Pirates en smule fra at synke i forglemmelsens dyb. Pludselig er fjenderne langt hurtigere, de slår meget hårdere, og spillet føles nu endeligt, som om man næsten kunne have chancen for at dø. Samtidig er ræsene langt mere krævende, og søslagene virker mere udfordrende. Det er endda tæt på at være rigtigt sjovt især i de defensive dele af kampene.

Faktisk har jeg flere gange siden afslutningen på hovedhistorien grebet min iPad igen, for at løse lidt sideopgaver. "Epilogen" leverer spillets sværhedsgrad som den som minimum skulle have været fra begyndelsen. Ikke set fra et elitært gamer-synspunkt, men ganske enkelt ud fra betragtningen at spillerens evne og lyst til udfordring og variation glemmes i hovedspillet. Det er endda tæt på godt lige pludseligt, og jeg nyder det hele en smule mere. Faktisk beslutter jeg mig for en højere karakter til denne anmeldelse i sidste øjeblik.

Indtil den forbandede sømand skriger "AND NOW WE DRINK!" og minder mig om, at der bare venter gentagelse på gentagelse forude. Hermed en femmer til en øl, matros.

Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates
Assassin's Creed: PiratesAssassin's Creed: Pirates
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Stor åben verden, fortræffelig grafik, fine stykker musik, stort potentiale, mange gode mekanikker, ingen IAP
-
Alt alt for lav sværhedsgrad, for ensformige kampe, gentagende replikker
Dette er en annonce: