Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

GRAND THEFT AUTO: SAN ANDREAS

Grand Theft Auto: San Andreas er tilbage på mobiler. Har det været ventetiden værd?

  • Tekst: Lee West

Whatup Nigga? Er du parat til en anmeldelse af verdens bedste sandkasseserie? I don't give a fuck if you like this or not, I'll be fucking smokin'u you if not, foo.
 
Stod du allerede af efter introen, så kan du roligt trække lidt fra karakteren herunder, for det er jargonen som du vil bruge det meste af din tid på i Grand Theft Auto: San Andreas. Samtidig kan du også vælge ikke at tage det hele så seriøst og bare give den gas i et af de første virkeligt vellavede 3D-sandkasse-spil nogensinde.
 

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Og det påstår jeg på trods af at San Andreas for mig var, hvad der er galt med Grand Theft Auto. Rockstar er bestemt mægtig gode til at fange tidsånden og score billige point, det er de. Nøjagtig som Grand Theft Auto V greb tidsånden og leverede det, som vi lige nu synes er cool. Rockstars eget Red Dead Redemption var måske netop derfor et af de få spil fra udviklerens side, der for alvor virkede for mig. Måske fordi jeg aldrig har levet i den tid, og derfor ikke kan gennemskue de simple iagttagelser, men bare tog med på turen og nød den. Det er den måde du skal se San Andreas på, for at nyde det for alvor.
 

Grand Theft Auto: San Andreas

Bag de fleste afsnit af GTA gemmer der sig oftest bandeord, et stereotypt menneskesyn og nogle yderst banale fortællinger. Sådan er det. De sure mennesker, der konstant omgiver en, følelsen af at man kun kan gøre ondt og aldrig godt i serien er trist, hvis man skænker det en tanke. Jeg afskyr det oftest, men alligevel glæder jeg mig til hvert afsnit i serien. Og teknisk er der sjældent en finger at sætte på produktionen, udover at Rockstar måske forsøger at presse hardwaren lidt for groft, og derfor ender med framerates, der kunne give en FPS-spiller tudeflip. Sådan har det været lige siden de gik over til 3D.
 
GTA III bød for første gang på en stor 3D-verden, indtil da handlede GTA om at have det sjovt i en sandkasse set fra oven. Efterfølgeren Vice City kildede alle de rigtige steder med en følelse af at gense gamle Miami Vice-afsnit tilsat grotesk humor. Men med GTA: San Andreas blev Rockstar pludselig seriøse.
 

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Hvad der måske virkede for ti år siden tilbage i 2004 virker i dag ret plat. MTV Raps-clicheér fra årtusindeskiftet er passé. Men hånden på hjertet, det kedede mig dengang, og det keder mig også i dag. Hvis jeg vel og mærke følger med i dialogen og følger historien. Glemmer jeg disse elementer er sagen en helt anden. Med andre ord: synes du at rapperen The Game leverer dybsindige observationer, så vil du have en god dag i Los Santos. Og det er hvad jeg vælger at have. Og faktisk sker der et eller andet denne gang, jeg klukker med når Big Smoke konstant snakker om at være sulten, og selv elementer jeg tidligere fandt ubehagelige får et nostalgisk og legende skær over sig. Måske har jeg bare slået hovedet under et af mine mange BMX-stunts, måske er det fordi afsnittet rent faktisk er ældet med ynde.
 
Apropos alder: Jeg kan sagtens nævne hvordan skuddene, når du bliver forfulgt af sure homies, stadig lyder som fesne knaldperler, hvor deforme figurerne ser ud især i mellemsekvenserne, hvor groteske mange af historie-elementerne er, at personerne er sølle karikaturer af de argeste tegneserier, eller at plottet er ringe. Men det ville nok være at misse pointen.
 

Grand Theft Auto: San Andreas

Grand Theft Auto: San Andreas handler om muligheder, overspringshandlinger og tåbelige indfald... og BMX. Og nøjagtig som i begyndelsen af årtusindeskiftet leverer spillet, hvis man vel og mærke ikke har de litterære briller skruet for fast på kraniet.
 
Grand Theft Auto: San Andreas var nemlig Rockstars første sandkasse, hvor de for alvor gik amok. Man kunne endelig svømme og dykke. Biler, cykler, fly, mobiler, graffiti (jeg skal nok få tagget alle 100 igen!), tatoveringer og Sims-elementer fordelt på vægt, udholdenhed, sex appeal samt respekt, var ligeledes en del af pakken. San Andreas var et fortræffeligt bud på, hvor spilverdenen kunne bevæge sig hen. Rockstar har desværre konkluderet, at det var for meget, og eksempelvis Sims-elementerne er strømlinet i senere produktioner.
 
Jeg kan dog stadig fnise over at gå til frisøren og ændre håret fra kortklippet til afro med goatee, mens jeg æder pizza for at ødelægge min topform, for derefter at ærgre mig over at jeg kæmper dårligere i nærkamp og derfor ende i fitness-centret til endnu en træningstime. Jeg kan godt lide distraktionerne, og savnede dem faktisk i GTA V. Det samme gælder muligheden for rent faktisk at udtrykke sig positivt til personer omkring en, det kan man heldigvis stadig i Los Santos' gader.
 

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Skal vi glemme den negative del (og det skal vi), så er det i bund og grund fantastisk at se dette udfolde sig på en enhed, der kan smides i jakkelommen. Hvis du altså har den nyeste hardware. På iPad Mini Retina samt iPad Air er der labre real-time skygger, flotte refleksioner og rigtigt mange detaljer. Det virker kort sagt vildt at se dette på en mobil. Selv på iPad 2 kører spillet for det meste fortræffeligt, dog med færre skygger og lyseffekter, men det er et godkendt kompromis. Uanset om du har Android eller iOS, bør du med andre ord være forberedt på at skulle diske op med det nyeste hardware for at nyde oplevelsen til fulde. Til gengæld er det så også rasende imponerende der.
 

Grand Theft Auto: San Andreas

Når man ser det regne, nyder en solopgang, eller bevæger sig rundt i neon-belyste gader med en framerate der er langt bedre end på Sonys gamle konsol, så er det så man føler stemningen. Forskellen mellem de forskellige områders klima er stadig herlige at opleve, og oplevelsen virker stadig imponerende.
 

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Udover grafikken er den gameplay-mæssige teknik i top. Vil du styre digitalt, med strøg, via accelerometeret eller med relativ analog, så er mulighederne der. Du kan også indstille følsomheden, ligesom du kan flytte og skalere knapperne (og der er en del) efter behov, og under skyderierne kan du vælge auto-aim eller selv at styre sigtekornet. Du kan samtidig markere lokationer direkte på kortet, så du hurtigt kan finde derhen ved hjælp af spillets minimap. Et strøg på skærmen styrer kameravinklen, mens et fingertryk på skærmen lader dig se hvad der sker bag figuren. Styringen er i bund og grund så god som man kunne forvente af touch, og det at de forskellige knapper har fornuftige symboler tilknyttede, gør det overraskende let at overskue. San Andreas er samtidig langt bedre end Rockstars tidligere mobile produktioner. Muligheden for at gemme med iCloud (hvis du benytter Rockstars Social Club) og dermed fortsætte fra iPhone til iPad er bare ekstra drys på en i forvejen lækker is.
  

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Musikken er ligeledes intakt (selvom den ligesom Rockstars tidligere mobiludgivelser atter er en smule komprimeret). Hvis du foretrækker det, kan du dog lave din egen musikliste af din musiksamling. Samuel L. Jackson, Chris Penn og andre kendinge er stadig at finde på listen over stemmeskuespillere, mens underteksterne også er intakte. Radiostationerne er blandt de bedste i serien, og den forskruede humor og samfundssatire er så herligt bidende som den var dengang.

Rockstar leverer her en fortræffelig mobiludgave af deres klassiske spil. Vel og mærke et spil, der ser langt flottere ud på mobil, end det gjorde på PlayStation 2. Faktisk kører det også langt bedre og har flere indstillingsmuligheder.
 

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Det store spørgsmål er naturligvis om det er sjovt at spille så mange år senere.

Her er svaret for mig ti timer inde i historien heldigvis et rungende ja, gameplay betyder stadig mere end så meget andet. Hvis man vel og mærke kan se igennem fingre med, at afsnittet måske halter en smule fortællemæssigt. Det gør heller ikke spillet nogen tjenester, at man stadig skal igennem en bunke opgaver, der i de første timer fungerer som en tutorial. Alligevel er de dog langt mere medrivende end den slags et hav af nutidens storspil leverer, og måske netop på grund af disse det perfekte sted at starte, hvis man er ny i GTA-serien.
 
Da jeg første gang stikker af fra den lokale burger-joint med en hidsig ansat i hælene, så er det nemlig så jeg storgriner, tutorial eller ej. Og derfra nyder jeg turen med CJ, Big Smoke, Ryder, Sweet og hvad min gang af homies nu ellers hedder. Los Santos, Las Venturas og San Fierro er nøjagtigt så indbydende som for ti år siden. Faktisk endda lidt mere indbydende.
 

Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas

Den verden, vi som spiller bydes på, er stor. Den blegner måske lidt i størrelsen ved siden af nyere produktioner, men alligevel giver den baghjul til masser af sandkassespil. Der er altid noget at give sig til, og hånden på hjertet, må jeg indrømme, at jeg nyder den fiflen med statistikker og den frihed, der er i dette afsnit af GTA mere end senere spil fra Rockstar eller mange andre sandkassespil, også på trods af en langsommelig start.
 
San Andreas er et godt afsnit at hoppe på GTA-bølgen med, hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med serien eller sandkassespil i det hele taget. Den indbyder til galskab og tåbeligheder, og den har masser af Rockstars kendetegn. San Andreas er samtidig et af de mest omstændige sandkassespil, udvikleren endnu har lavet, med tæt på hundrede timers underholdning. Og så er den tilgængelig på din mobil.
 
Det er altså ret godt gået. Plat historie eller ej, San Andreas har stået tidens tand.

Grand Theft Auto: San Andreas
Grand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San AndreasGrand Theft Auto: San Andreas
Grand Theft Auto: San Andreas

Oh man, we gonna die!

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Stor verden, mange indstillingsmuligheder, flot, stabil framerate, enormt underholdende.
-
Lidt slidt dialog. Jeg har for lidt fritid.

Brugeranmeldelser

  • ostedej415
    Grand theft auto serien er en kæmpe stor succes, det som gjorde Grand theft auto så populær var den enorme frihed man har, selvom Grafikken ikke var... 9/10
  • it is a good day
    Da jeg skulle til at skrive denne her anmeldese, gik det op for mig hvor svært det er at skrive en. For hvordan skal man dog kunne det med et spil... 10/10
  • Nike
    Grand Theft Auto serien er en historie om nyskabelse, utrolig sjove oplevelser, og kontroversielle historier og virkelige fejl tagelser takket være... 10/10
  • mikelund
    Grand theft auto serien er en serie der definerede playstation konsollen i sin tid, dengang det første spil udkom. Dog var succen ikke så stor, så... 9/10
BETA +