Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

The Banner Saga

Måske har du kun hørt om The Banner Saga i forbindelse med emsig casual-udvikler der mener at eje ordet "Saga", men der er al grund til at se nærmere på det omstridte spil.

Dette er en annonce:

Hvis der er et enkelt ord, der beskriver næsten enhver facet af The Banner Saga, så er det "elegant". Fra den skønne animationsstil til det underspillede manuskript og de nuancerede turbaserede kampe, har The Banner Saga en elegance, der er svær ikke at beundre. Stoic har skabt et intelligent og tankevækkende strategirollespil, der er både ambitiøst, underholdende og let at anbefale.

Den smukke grafik byder en velkommen allerede fra startskærmen og til spillets sidste akt. At spille The Banner Saga føles som at spille en animeret Disney-film cirka anno 1960. At dette lag af visuel flair er skabt af et hold på blot tre folk, gør kun bedriften endnu mere imponerende.

Dette er en annonce:

I løbet af den første del af den 10-15 timer lange kampagne tager vi kontrol med flere forskellige figurer, indtager kontrasterende synspunkter og følger forskellige tråde af fortællingen, indtil det hele samles i finalen, og figurerne bringes sammen for at slutte det hele af. Kapitlerne skifter mellem forskellige hovedpersoner, og derfor springer vi rundt mellem forskellige dele af det ase-tematiserede kort, mens vi undviger en oldgammel trussel, der er kommet tilbage for at vende op og ned på samfundet.

Uanset hvilke sko, vi fylder ud, styrer vi en karavane og leder en gruppe rejsende gennem varierede landskaber og en verden i omvæltning. Rejsens tempo er langsomt, eksemplificeret gennem den snor af følgere, der trasker henover skærmen. Det er timet helt rigtigt, gik det langsommere ville det være kedeligt, men det giver en fornemmelse af at tiden går og man gør fremskridt, mens det lige nøjagtigt også tager lang nok tid til, at man ville ønske det gik hurtigere.

The Banner Saga
The Banner SagaThe Banner Saga

I en af karavanerne leder vi en blanding af mennesker og varl - kæmper med horn - og håndterer et udvalg af forskellige personligheder, der alle har deres egne problemer og bekymringer. Vi styrer en figur kaldet Hakon, en varl der er blevet kastet ud i rollen som leder. Forskellige figurer kæmper om indflydelse, og dialogen mellem dem serveres enten som tekst under håndtegnede portrætter, eller som tekstbokse der popper op og kræver svar. I den anden karavane er der en mere menneskelig historie i spil, hvor vi indtager rollen som Rook, en jæger der ligeledes er blevet skubbet ind i autoritetsrollen efter en række begivenheder, der løb af sporet.

Begge figurer indtager deres nye lederpositioner på grund af the dredge, den fjende der er fokuspunktet for dette første kapitel (udviklerne har planlagt en trilogi af spil). Det er the dredge der udgør de fleste af dine modstandere i det turbaserede kampsystem (mere om det senere), og som tvinger os til at træffe mange beslutninger, der bliver kastet mod os som skruebolde gennem hele kampagnen. Det er her, hvor indflydelsen fra Bioware viser sig, da de valg, man træffer, har vidtrækkende konsekvenser.

En af de ting, Stoic formidler perfekt, er hvor utaknemmeligt det er at lede. Mange af de valg, der bliver tvunget nedover Hakon og Rook er skrækkeligt grå, og ofte må man vælge den mindre af to onder. Endnu mere ofte bliver man blidt presset til at træffe det forkerte valg, og logik og frustration kæmper i ens sind, mår man skal vælge. En stor del af stresset ved autoritet kommer af at holde af dem, man skal beskytte. Hver karavane består af krigere og klanfolk, og de skal alle beskyttes og brødfødes. Forsyninger er en evigt indskrænkende ressource, der tæller ned på skærmen mens karavanen slæber sig selv gennem marker og skove, over bakker og forbi forladte landsbyer. Manglen på forsyninger er en konstant årsag til spændinger, for hvis de løber tør inden du finder nye, begynder folk at dø af sult, og moralen i karavanen dykker.

Dine folks skrøbelighed vejer tungt ved alle beslutninger. Hvis røvere nærmer sig, dræber du dem så? Eller byder du dem velkommen i karavanen, så her er flere kæmpere når the dredge dukker op? I så fald vil der være flere munde at mætte, og ressourcerne svinder hurtigere ind. Måske er det bedst at lade dem gå, men hvad hvis de stjæler nogle ressourcer på vejen? Der er sjældent nogen åbenlys beslutning at træffe, og alt man kan gøre er at stole på sin intuition og acceptere at der ikke er nogen let vej.

The Banner Saga

Mellem alle de vægtige beslutninger og farverige figurer er her et interessant turbaseret kampsystem, der holder oplevelsen frisk og giver afbræk i fortællingen. I starten virker det kompliceret, og efter et par runder virker det let, men sandheden er at det sidder et sted mellem de to yderpoler, takket være de nuancerede systemer, der spiller ind. Det er praktisk talt det samme system, der var i spil i The Banner Saga: Factions fra sidste år, med den forskel at Factions var bygget om multiplayer, og det er dette spil bestemt ikke (og så meget desto bedre).

Spilleren kan tage seks figurer med i kamp, og der er adskillige klasser med forskellige special moves, styrker og svagheder at tage med i regnestykket. Over hver figurs hoved svæver to tal, et der repræsenterer helbred OG skade, og et der viser rustningsværdi. Med de fleste fjender bekymrer man sig kun om helbred/skade-tallet. Jo lavere det er, des mindre effektiv er figuren. Med de mere kraftfulde fjender bliver det stadig mere vigtigt at pille rustningsscoren ned, så man åbner for at give mere skade senere.

Her er en interessant viljestyrke-mekanik, hvorved spilleren kan bevæge sig længere, slå hårdere eller bruge special moves. At bruge den effektivt er ofte den sikreste vej til sejr, men her er stadig plads til et heldigt terningekast, der kan afgøre et møde. Figurer af forskellige klasser bringer varierede evner og færdigheder med til kampen, og der er muligheder for at udvikle taktikker, efterhånden som du tackler stadigt sværere fjender. Der foregår meget ad gangen, og nogle af de senere kampe er ganske hårde. Heldigvis er spillet ret tilgivende, og udover en række eksempler, der sætter flaskehals på historien, er nederlag sjældent lig med at man er færdig, i stedet tager det bare tid for ens folk at komme sig.

Kampene er i sig selv interessante, men kunne måske have haft gavn af lidt mere variation. Baggrundene er dækket med et gitter, der viser hvor langt en figur kan bevæge sig, men bevægelserne er kun vertikale og horisontale, og der er ingen højdeforskelle. Der er ikke meget, der adskiller de enkelte kampe fra hinanden, andet end grafikken under gitteret. Hvis der er noget punkt, hvor jeg håber på forbedringer i efterfølgeren, så er det dette.

The Banner Saga
The Banner SagaThe Banner SagaThe Banner Saga

Springene mellem de to fortællinger bryder nogle gange med den stadigt voksende tilknytning til figurerne. Det er ikke som Mass Effect, hvor eventyret var vores; her oplever vi en historie og former den, men vi lever den ikke på samme måde. Et andet resultat af den opdelte historie er, at her foregår meget, og der er meget at fordøje. Det sker i en sådan grad at man nogle gange misser noget, hvilket fører til forvirring senere. Et eksempel er en figur, der på et tidspunkt forsøger at få os slået ihjel, men som senere slutter sig til vores karavane, uden at vi aner hvordan. Der er langt mellem øjeblikke som disse, men de hiver en ud af oplevelsen og tvinger en til at prøve at huske ting, man ikke er sikker på skete. Et andet nævneværdigt problem er genbrugen af grafik, både i kampe og andetsteds. Tager man udviklerholdets størrelse i betragtning, er det let at forstå hvorfor, men næste gang vil vi måske gerne se lidt mere variation.

Så der er nogle hager hist og her, men intet katastrofalt. Når alt er sagt og gjort er det en stærkt underholdende 10-15 timer lang kampagne med rigeligt at beundre, flot grafik og fantastisk lyd. Stemmearbejdet bliver sjældent brugt, men når det gør, er det rigtig godt, og Austin Wintory (der lavede musik til Journey og Monaco: What's Yours is Mine) har skabt en stemningsfuld og følelsesladet lydside. Og vi bør nok runde af med mere ros til grafikken - det er vitterligt et af de smukkeste spil, vi har set.

Efter at have spillet kampagnen igennem gav vi den straks en tur mere, bare for at se hvor stor forskel der er, når man spiller anderledes og træffer andre valg. Det er et modent spil, der er lige så tankevækkende som det er smukt, og er bestemt et kig værd hvis du enten er til rollespil eller turbaseret strategi (og fuldstændig essentielt, hvis du er til begge dele). Det er ikke helt et mesterværk, men med nogle få revisioner og lidt mere variation, så kunne det meget vel være næste gang. Vi kan ikke vente med at se hvad der venter i denne medrivende og smukt fortalte saga.

The Banner Saga
The Banner Saga
The Banner Saga
The Banner Saga
The Banner Saga
The Banner Saga
The Banner Saga
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Skøn grafik, gribende historie, godt tempo, interessante kamp, masser af små beslutninger
-
Savner variation både i kamp og noget af grafikken
Dette er en annonce: