Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Goat Simulator

Det er dumt, fuld af fejl og skævt, men det er også virkelig sjovt. Læs vores anmeldelse af Goat Simulator her...

Hvis der skulle sættes et ansigt på et skævt og sjovt spil helt uden for rammerne, ville det sikkert være af en ged med tungen hængende ud af munden, hvilket er en ganske fin beskrivelse af hovedpersonen i svenske Coffee Stain Studios nyeste spileventyr. Det der startede som en vittighed - legenden fortæller at udvikleren forsøgte at komme på den dummeste ide til et spil nogensinde, og endte med en beskrivelse der nogenlunde lød på "en parkour-glad ged!", hvilket hurtigt blev et fænomen af flere grunde. Det hele var aldeles sindsygt, udvikleren havde med vilje ikke valgt at rette mange af de åbenlyse og så var grafikken naturligvis heller ikke videre køn. Målet var dog nobelt, for planen med Goat Simulator var blot at underholde, og tro mig når jeg siger at det færdige spil opnår det mål.

Goat Simulator
Dette er en annonce:

Under hele udviklingen har det virket som om Coffee Stain Studios har retfærdiggjort projektet over for dem selv med attituden "spillet er holdt kort, til tider knapt virkende og dumt med vilje". I en verden hvor indiespil ofte er sofistikerede, hvor kreativiteten er skyhøj, fortrækker den svenske udvikler at lave noget der mest minder om en parodi, med en humor der minder om noget fra en Monty Python-sketch. Spillet tager sig kun ganske kort tid til at forklare sig selv, og herefter bliver man ellers sendt ud i en by hvor stort set alt skal ødelægges og massive point-bonusser skal indkasseres.

Konceptet er simpelt, effektivt og fængende: i jagten på at slå vennernes highscores, skal alt inden for rækkevidde ødelægges. Et nymalet stakit? Bang! En gruppe af hippie-demonstranter? Stang dem! Sprænge en benzintank i luften? Ja da! Her er tale om et sandkasse-spil hvor friheden er i højsædet, og grænser er der nærmest ingen af.

Dette er en annonce:

Som en tornado ødelægger den lille ged alt på sin vej, mens multipliers sørger for at pointene ruller ind på kontoen og låser op for achievements, der naturligvis bliver mere og mere udfordrende at nå. Skulle det ikke være udfordring nok, findes der også Time Trials rundt omkring i byen, som kan bruges til direkte at udfordre vennekredsen - det er svært at stoppe når man først er kommet i gang.

Foruden alt dette er her også blevet plads til masser af hemmeligheder, som blot gør udforskningen af spillets verden endnu sjovere og mere vandvittig.

Goat Simulator

Foruden alt det skæve indhold, er det sjoveste ved spillet de mange fejl og den grimme grafik. Stort set uanset hvilket hus man bevæger sig ind i, vil man således opleve at sidde fast i dets vægge på en måde som vi ikke kan huske at have oplevet siden det første The Sims - en genstart af spillet er ofte den eneste løsning. Andetsteds kan man stange en benzintank i stykker og efterfølgende blive belønnet med en Michael Bay-achievement og et festfyrværkeri af eksplosioner. Uanset situationen havde vi svært ved at stoppe med at grine.

Grimt, kort og fuld af fejl. Goat Simulator er ikke andet end en refleksion af mange af de andre tarvelige simulatorer og dårlige spil man så ofte støder på, der generelt ikke er lavet med særlig meget sans for kvalitet. Yderligere virker det som udviklerens kritik af en spilbranche hvor efterfølgere bliver pumpet ud, og hvor salgstal er langt vigtigere end egentlig indhold og kvalitet. Coffee Stain Studios sigter med andre ord vidt og bredt i deres spilbare kritik af branchen.

Goat Simulator er dumt, meningsløst og kvæstet, men er det med vilje på en velment og sjov måde. Det gør det unikt og atypisk, og det nye spil fra Coffee Stain Studios bør derfor blive del af din spilsamling - det kunne meget vel blive starten på en helt ny genre af parodi-spil.

Goat Simulator
Goat Simulator
Goat SimulatorGoat Simulator
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fuld af humor, sindssygt soundtrack, lettilgængeligt, dejligt ironisk
-
Fuld af fejl (med vilje), kort, ikke holdbart i lange spil-sessioner
Dette er en annonce: