Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

MURDERED: SOUL SUSPECT

Lee tog turen til Salem for at løse mysteriet om en seriemorder.

  • Tekst: Lee West

Jeg var grebet fra første sekund, da vi for nogle uger sider livestreamede det dystre mordmysterie Murdered: Soul Suspect på Gamereactor Live (du kan gense det stream i bunden af denne tekst). I de fem timer, som hovedhistorien har vist sig at vare, har jeg dog taget mig selv i flere gange at ønske, at jeg blev grebet igen. Det er ikke fordi Murdered: Soul Suspect gør mange ting forkert, men alligevel er det ikke helt, hvad jeg havde håbet på.

Murdered: Soul Suspect tager samme rute som vi har set med Heavy Rain, Beyond: Two Souls og andre filmiske action-spil. Det har en bestemt historie at fortælle, og du er som spiller mere med som iagttager end som gamer. Det er der ikke noget galt i, og Murdered forsøger faktisk at tilføje en smule mere til puljen end førnævnte titler.

Vi følger Ronan O'Conners, der efter et liv på den forkerte side af loven nu er på jagt efter den såkaldte Bell Killer, en morder der har fået dette tilnavn, da han altid efterlader tegninger af en klokke ved sine ofre. Da Ronan falder fra øverste etage af et hus i New England-byen Salem, oplever han både sorg og glæde i korte flashbacks, mens han bades i genskæret af gadelamper og glassplinter. Få minutter senere er han død.

Det er ikke en historie om hævn, vi får serveret, men en historie om kærlighed og det at være fanget i limbo, opsat på at få løst de sidste jordiske opgaver inden man kan gå videre. Således er Ronan stålsat på at løse sit eget mord og blive genforenet med sin tabte kærlighed. Det er ikke helt ulig den klassiske Ghost med Patrick Swayze. Her er Whoopie Goldberg bare skiftet ud med en anden mindre irriterende figur, og så er der blevet tilsat en del mere uhygge.

Det er nemlig sådan, at limbo ikke er så sikkert et sted at være, som man måske skulle tro. Dæmoner huserer gaderne og husene, og disse lever af at fortære de fortabte sjæle, der endnu ikke har fundet fred. Det er disse dæmoner, som giver spillet et snert af Splinter Cell og Metal Gear Solid. De er sjældent i hobetal, og man møder måske en snes af slagsen på turen gennem spillet. De fungerer således som et lille afbræk i mordmysteriet uden nogensinde at komme i vejen for den filmiske fortælling.

Murdered: Soul SuspectMurdered: Soul Suspect

Dæmonerne er rigtigt godt animerede (modsat de til tider lidt stive mennesker i fortællingen), og Airtight Games bruger den klassiske gyserfilms-metode med at bevæge dæmonerne i sitrende og uvirkelige ryk, der for alvor får dem til at virke skræmmende. Får de fat i dig (din eneste måde at uskadeliggøre dem på er at snige dig op bag dem og henrette dem), så er du død, og må pænt starte ved sidste auto-save. Du kan heldigvis løbe (der er en sprint-funktion i spillet) fra en eventuel hidsig dæmon, og får du lagt afstand kan du nå at gemme dig i en slags ånde-lomme, hvorefter du er usynlig for dæmonen. For det meste. Det er effektivt og hårrejsende.

Mordmysteriet er dog omdrejningspunktet her, og det foregår i et noget roligere tempo. Her skal der findes ledetråde, og oftest føles det mere som et klassisk adventure-spil end som et action-eventyr. Ledetrådene finder Ronan ved at gennemsøge gerningssteder, aflæse folks tanker, besætte genstande, samt benytte de levendes øjne eller ører. Overtagelse af andre personer sker ved et simpelt tryk på R2-knappen, hvorefter man får en række valgmuligheder afhængigt af personen. Det er en fin mekanik, der gør det spændende at stykke historien sammen. Ved hvert gerningssted kan man se hvor mange ledetråde der kan findes, og så snart man har samlet bare en enkelt, kan man vælge at afprøve om det er denne, der kører historien videre. Der er ingen straf for at teste en ledetråd, og alle slags spillere kan således være med i løjerne.

Murdered: Soul Suspect

Fra tid til anden er der endda nogle ganske fornøjelige puzzles. Dæmonerne, som huserer i gaderne, kan nemlig også blokere for adgang til visse områder ved at gemme sig i et slags dæmonhul, hvor man som ånd ikke kan komme forbi. Her kan løsningen være at besætte en støvsuger (yup, en støvsuger) for så at lokke nærmeste levende person hen til støvsugeren, og derefter besætte vedkommende for sikker transport over dæmonhullet. Ronan er til gengæld begrænset til de enkelte bygninger, medmindre vinduer eller hoveddøren er åbne. Det er herligt til en forandring ikke at skulle gå fra A til B med eller efter en nøgle, for som ånd suser man bare gennem døren eller væggen. Faktisk er det overraskende befriende at slippe for nøgler. Udover de anderledes mekanikker får man også en smag af Assassin's Creed og parkour, når en kat får lov at være ufrivillig vært for Ronans ånd. Der er således nogle fine små ideer strøet ud over det mørke Salem.

Hovedhistorien krydres samtidig med masser af collectibles (blandt andet en række historiske fakta om Salem og tekster om Ronans liv) samt sidemissioner, hvor de fleste bihistorier føles som mindre afsnit af en tv-serie, af den slags der for tyve år siden var utroligt populære som lørdagsaften-gys. Det er modbydelige fortællinger, der leveres, når Ronan møder andre fortabte sjæle. Vi møder blandt andet narkomanen, der blev myrdet brutalt, småpiger, der bliver hængt, og den uheldige selvmorder, der i badet besluttede sig for ikke at skære håndleddet over, men ved en fejl kom til at skubbe sin radio i vandet og ironisk nok endte med at tage livet af sig selv. Det er nogle fine små fortællinger, og selve hovedhistorien byder også på en del gode drejninger undervejs, især mod slutningen.

Murdered: Soul SuspectMurdered: Soul Suspect

Med en velfortalt historie, fine ideer, en god lydside og et ganske pænt udseende er der ikke meget at udsætte på spillet som helhed. Alligevel er der for mange mindre irritationsmomenter. For det første er det frustrerende at det i et spil, hvor det er så vigtigt at gennemsøge alt, ikke er muligt at have en mere præcis måde at sigte på genstande på. Således bliver det ofte en skub-til-paddet-leg for at ramme præcist på det, man vil kigge på. Samtidig er fraværet af et kort over spilverdenen også en ærgerlig beslutning. Når det hele så er holdt i (ellers stemningsfulde) brune, grå og grønne toner, bliver det en smule for ensformigt.

Og det er hvad der i sidste ende trækker ned, selvom det føles som at have set en god krimi-miniserie på tv. Med en ret kort spiltid, kan man ganske vist ikke nå at kede sig synderligt, men man kan sagtens nå at blive småirriteret over de lidt frustrerende mekanikker, tempoet og de noget ensartede lokationer. Murdered: Soul Suspect underholder dog alligevel ganske godt ikke mindst takket være de nuancerede figurer.

Murdered: Soul Suspect

Jeg vil huske min tur i Murdered som god, men havde jeg givet en plovmand for spillet, ville jeg nok nærmere huske det som værende for lidt for mine penge. Det er ganske enkelt ikke en stærk nok oplevelse, selvom det forsøger at levere mere end den typiske metervare af forudsigelige spil, som ofte fylder på butikshylderne. Til fuld pris er der nu lidt for lidt i pakken og for lidt genspilningsværdi. Finder du derimod Murdered: Soul Suspect til nedsat pris, vil jeg klart anbefale dig at tage på tur i Salem.

Murdered: Soul SuspectMurdered: Soul Suspect
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
God fortælling, masser af stemning, sjove ideer og en anderledes filmisk fortælling
-
Ganske kort med meget lidt genspilningsværdi, enkelte frustrerende mekanikker

Brugeranmeldelser

  • LT-Moc-T
    I betragtning af at jeg faktisk er helt vild med dette spil, konceptet omkring det, den dystre verden og den spændende søgen efter småting rundt... 7/10
Dette er en annonce:
BETA +