Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

TALES FROM SPACE: MUTANT BLOBS ATTACK

Den altædende slimklat har taget springet fra PS Vita og PC til Xbox 360 samt PS3, og Sebastian har spist sig gennem løjerne.

  • Tekst: Sebastian R. Sørensen

Opskriften på Tales from Space: Mutant Blobs Attack indeholder de klassiske b-films-ingredienser i form af kittelklædte videnskabsnørder og indespærrede freaks of nature. Dette krydres balanceret med farvestrålende retro-stemning og vupti - du har grundsubstansen af det dejligt atypiske 2D platform-puzzle-spil Tales from Space: Mutant Blobs Attack. En ret som serveres bedst med dagsregn, og et korpus som har brug for afstresning og blid mental platformshygge.

Tales from Space: Mutant Blobs Attack
Dette er en annonce:

Jeg havde ikke fornøjelsen af at lege med dette spil på PS Vita (her kvitterede Lee med 9/10), så den digitale anmelderkode blev indtastet med åbent sind og en forventning rettet mod spas og farver alene baseret på den episke titel. Jeg indtog hurtigt rollen som en amøbe-lignende fætter friskt sluppet ud af forskernes laboratoriebure. At påklistre en amøbe karaktertræk er optimistisk, men heldigvis bliver jeg ikke skuffet.

Dette er en annonce:
Tales from Space: Mutant Blobs AttackTales from Space: Mutant Blobs Attack

Har man småsovet, mens titlen stod på startskærmen, så er musikken og det grafiske udtryk en neonbøjet påmindelse om spillets seriøsitet (nærmere manglen på samme). Dette er fjol og retro-stemning hele vejen igennem.

De karikerede mellemsekvenser er ganske underholdende - uden dog at få en til at dratte om på gulvet i latter og mavekrampe. Man kunne frygte for tyrolerstemning og konfettikanoner på lydsporet af spiloplevelsen, hvilket kan være et negativt kendetegn for andre spil på denne del af seriøsitetsskalaen. Intet er dog længere fra den subjektive sandhed, og der er et fantastisk stemningsfyldt lydspor, som topper inde på leaderboards og under rulleteksterne til slut i spillet, hvor en humoristisk og særdeles velvalgt sang pumper kvaliteten op.

Tales from Space: Mutant Blobs Attack

Vores lille amøbe er en hårdfør og særdeles smidig skabning, og vejen til enden af hver bane går gennem ædegilder i rør, springende fra platform til platform - eller sågar flyvende. Formålet med løjerne er altid det samme - spis og voks i volumen, så du kan spise endnu mere og endnu større ting - og vokse endnu mere. Hovedpersonen er ingen kostfornægter, og alt der har den rette størrelse indtages med velbehag. Den første stund efter et måltid kan man se objekterne inde i kroppen, hvorefter enzymerne slår til, og Blob omsætter det hele til mere blævrende kropsfylde.

Styringen forgår nemt og intuitivt - og er primært baseret på thumbsticks og den grønne A-knap til spring. I dele af spillet har Blob ligeledes evnen til at frastødes eller tiltrækkes af jernlignende elementer på banerne. Denne evne kan bruges til at svæve imellem problematisk dele, og er elegant nok lagt på hver af de to skydeknapper.

Selv med simple redskaber præsterer denne titel at fremstå varieret og frisk hele vejen igennem. Puzzledelene er typisk baseret på din evne til at flytte forskellige objekter på skærmen - beware of brain waves! Disse skal stå på den rette måde - eller endda bruges til aktivt at skubbe dig over, under eller imellem forskellige afskyeligheder i miljøet. Selvom der er tendenser til en stigende sværhedsgrad gennem spillet, bliver det aldrig for alvor svært. Enkelte af de mere udfordrende passager, som kræver veltimede spring eller lidt intelligent ommøblering af elementer på skærmen, kan kræve utallige forsøg, men aldrig ud i det urimelige, og blodtrykket holdes fint nede.

Tales from Space: Mutant Blobs AttackTales from Space: Mutant Blobs AttackTales from Space: Mutant Blobs AttackTales from Space: Mutant Blobs Attack

Faktisk oplevede jeg nærmest meditative øjeblikke, hvor jeg fysisk kunne mærke at hverdagsstressen emmede ud af kroppen. Der er ikke noget stress og jag her. Placeringerne af checkpoints er gennemtænkt, og selv svære dele sender ikke én langt tilbage. Efter hver bane får man en medalje efter fortjeneste, hvilket blandt andet er baseret på ens gennemførselstid. Men gør man som denne anmelder og ignorer denne del fuldstændigt, så kan man afslappet hygge sig igennem de veldesignede baner i eget langsomme tempo.

Tales from Space: Mutant Blobs Attack

Det er svært at finde grund til pessimisme med en så charmerende og veldesignet spiltitel som denne. Men skal der alligevel findes negative brødkrummer, så må spillets længde være det mest oplagte at nævne. En god dansk sommerdag med regn og gang i konsollen vil kunne bringe én gennem hele spillet. Er man typen som gerne vil finde alle små stumper og stykker på en bane samt hive de sidste achievements ud af spillet, så er der lidt genspilningsværdi - men ellers er denne også begrænset.

Uanset længden så har vi dog her at gøre med en veldesignet platformsperle, som du ikke bør snyde dig selv for.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Varieret og veldesignet platformspil, solide puzzles, velplacerede checkpoints, skarp styring
-
Hurtigt overstået, ikke den store genspilningsværdi
Dette er en annonce: