Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Metro Redux

Redux-udgaverne af de to Metro-spil er et fint gensyn, der både minder os om spillenes mange kvaliteter, såvel som deres svage sider.

Dette er en annonce:

Metro Redux er, for dem der ikke ved det, en genudgivelse af spillene Metro 2033's og Metro: Last Light i en ny, samlet og funklende pakke. De to spil udkom i henholdsvis 2010 og 2013, til PC og de dengang aktuelle konsoller. Metro Redux, derimod, er til PC og de nye konsoller, hvilket på mange måder virker fornuftigt - PC-udgaven har nemlig ry for at være særdeles grafikintensiv, hvilket naturligvis betød at de gamle konsolversioner var skaleret kraftigt ned på den grafiske side. Det der ikke noget af i Redux-land, hvor konsolversionerne ligner PC-udgaven til forveksling, og kører med silkeblød billedhastighed.

Metro-serien foregår 20 år ude i fremtiden. Atomkrig har gjort Moskva ubeboelig, og derfor er dens indbyggere flygtet ned i byens undergrundsbane. Her har de oprettet små byer og bystater i de fallerede stationer, mens tunnellerne mellem dem er en slags ingenmandsland fyldt med røvere og fæle mutanter. For i de tyve år, der er gået siden bomberne faldt, har strålingen sat sit tydelige præg på omverdenen. Overfladen er gold og livsfarlig, og de skabninger, der lever der, er både ækle, aggressive og voldsomt farlige.

Dette er en annonce:

Alt er en mangelvare under jorden, men menneskeheden formår alligevel at hutle sig gennem tilværelsen. Nogle stationer fungerer som uafhængige bystater, andre er del af Hansa-handelsforbundet, mens andre igen har bekendt sig til nyopståede kommunistiske og nazistiske nationer. Du spiller som Artyom, en ung mand der i første spil kæmper som soldat for sin lille by, og desperat forsøger at beskytte den fra the Dark Ones, en flok tre meter høje muterede væsener, der frituresteger hjernen på enhver, der kommer i nærheden af dem (undtagen dig, af mystiske årsager). I næste spil er du blevet medlem af Ranger-ordenen, en slags ordensholdere, der prøver at sikre menneskehedens bevarelse. Her prøver du at komme til bunds i hvem de der Dark Ones egentlig er, samtidigt med at der nærmest er åben krig med nazisterne.

Metro Redux

Og hvad er det så, Redux byder på, som man ikke fik i de gamle spil? Listen er (heldigvis) relativt lang. Her er nemlig ikke blot tale om et traditionelt HD-remake, hvor man har brugt de nye platformes ekstra kræfter til at skrue lidt op for opløsningen og så ellers stille sig tilfreds med det. Det første spil, Metro 2033, er klart det, der har fået den største behandling, mens efterfølgeren Last Light ligger noget tættere op ad originalen - men også her er der ændringer.

Metro 2033 er blevet opdateret til at benytte den seneste udgave af 4A Games' spilmotor, 4A Engine. Det betyder for det første bedre lyssætning og bedre effekter. Samtidigt er 3D-modeller for våben og monstre blevet skiftet ud med deres pendanter fra Last Light, og det samme gælder de figurer, der optræder i begge spil. Det giver måde et mere sammenhængende udseende de to spil i mellem, og gør det i forvejen flotte 2033 endnu flottere.

Dertil har 4A Games angiveligt været inde og tilføje nye scener og udvide eksisterende områder en smule, så historie og totaloplevelse hænger bedre sammen. Om det passer, skal jeg ikke kunne sige - dertil spillede jeg aldrig Metro 2033 nok (og det faktum vender vi tilbage til senere).

På gameplay-fronten er der også ændringer. Når man starter et nyt spil, får man nemlig et valg: vil man spille Survivor eller Spartan? Bag de to muligheder ligger der er en større justering af spillets balance. Survivor er den oprindelige oplevelse, lyder det, hvor ammunitionen er sparsom, monstrene er nogle voldsomme krabater, og man i højere grad er nødt til at være tålmodig og planlægge. Spartan, derimod, er baseret på spilbalancen fra Metro: Last Light, og er mere gavmild med ammoen, stealth-sekvenserne er mindre nådesløse, og monstrene er lidt lettere at tackle.

Metro Redux

Metro: Last Light ligner i Redux-udgaven stort set sig selv, som det så ud da det oprindeligt udkom sidste år. Ændringerne her er mere Gameplay-relaterede, idet man også her nu får valget mellem at spille Survivor eller Spartan. Ranger Mode, der er endnu sværere og hvor de fleste HUD-elementer er fjernet, er også med i pakken, og skal ikke købes som DLC eller pre-order bonus, som det af uransagelige årsager var tilfældet med den originale udgave. Heldigvis, da.

Jeg anmeldte Metro: Last Light på PC sidste år, og den anmeldelse er sådan set stadig aktuel for Last Light Redux. Der er ikke nogen voldsomt store ændringer, så det ville være redundant at give spillet en detaljeret gennemgang her. Kort sagt er det et flot og enormt stemningsfuldt spil, der halter lidt når det kommer til ildkampene og stemmeskuespillet, men ellers har et enormt velrealiseret univers, der er spændende at udforske.

Metro 2033, derimod, har jeg aldrig stiftet grundigt bekendtskab med. Og det ærgrer mig egentlig lidt, for det betyder, at mine indtryk af Redux-udgaven kommer til at stå i skyggen af Last Light. Og kort sagt er Last Light et bedre spil end 2033 på stort set alle punkter.

Metro Redux

Kritikpunkterne er essentielt de samme. Metro 2033 er flot og stemningsfuldt, men ildkampene føles flade, og stemmeskuespillet halter endnu mere. Hvor jeg i Last Light ofte følte, at man stod og så på mens andre folk havde langtrukne samtaler, der skulle føre historien videre, så er det endnu mere udtalt i 2033. Man kan godt mærke at 4A Games er en relativt lille udvikler med et stramt budget, som de ikke desto mindre vrider mange gode ting ud af.

Tempoet i Metro 2033 føles heller ikke lige så godt udlagt som i Last Light. Man føler ofte at man bare går fra rolig by til farlige tuneller til rolig by til farlige tunneller, til tider med en lille afstikker op til overfladen. 4A Games skal selvfølgelig have alt mulig ros for at efterfølgeren slår originalen på noget nær samtlige punkter, men har man allerede spillet Last Light, betyder det også bare, at 2033 står så meget desto svagere.

Vi anmelder Metro Redux som en samlet pakke, for det er sådan man får den, hvis man køber dem på fysisk skive. Vælger man derimod den digitale løsning, kan man købe dem separat. Og det store spørgsmål er selvfølgelig, er Metro Redux værd at investere i? Svaret afhænger i høj grad af i hvilken udstrækning, du har spillet originalerne.

Metro Redux

Hvis du ligesom jeg allerede har spillet Last Light, så er der ikke meget nyt i Last Light Redux, der gør den essentiel at anskaffe. Og har du samtidigt ikke noget forhold til Metro 2033 i forvejen, så vil det nok virke lidt undervældende i forhold til efterfølgeren.

Har du spillet, og kunne du lide, Metro 2033, men ikke har spillet Last Light, så kan det klart anbefales at anskaffe det. Og var du helt vild med 2033, så vil 2033 Redux sikkert være et glædeligt gensyn med klare forbedringer hist og her.

Og til dig der aldrig har spillet Metro overhovedet? Så er Redux absolut værd at anskaffe. For selvom actionsekvenserne i begge spil måske ikke er af samme kaliber som genrens bedste, så høster de enormt mange point på stemning, opdagelse og univers, og du kan tilmed spille dig vej gennem det første spil, velvidende at efterfølgeren er endnu bedre.

Metro Redux
Metro Redux
Metro Redux
Metro Redux
Metro Redux
Metro Redux
Metro Redux
Metro Redux
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Flot opdatering af Metro 2033, mulighed for at vælge mellem Survival og Spartan-spilbalancer, stemningsfulde oplevelser i velrealiseret univers
-
Metro 2033 svagheder bliver ekstra tydelige i lyset af Last Light, føles lidt overflødigt hvis man allerede har spillet originalerne
Dette er en annonce: