Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Batman: Arkham Knight

Rocksteadys sidste nat i Gotham bekymrede os en smule i starten; det behøvede vi ikke at være.

Dette er en annonce:

Eskalering. Jim Gordons kommentar i slutningen af Nolans Batman Begins lægger op til uundgåeligheden, og faren forbundet med det. Syv år senere fungerede denne udtalelse som en meta-kommentar på Dark Knight-trilogiens afslutning. Selvom der var masser af gode ideer i Rises, kollapsede den næsten under vægten af sine ambitioner; intimiteten måtte vige pladsen, og en større krig og belejring af Gotham tog al fokus.

Det er en lignende bekymring, der har forfulgt Rocksteady op til deres sidste fortælling i samme by med Arkham Knight. En større sandkasse-oplevelse, større trusler og endnu vildere gadgets. Den store fokus på batmobilen, med sit Burnout-agtige gameplay, og brugen for et større og mere åbent Gotham har vakt uro hos mange fans af serien. Det føles som et nødvendigt men uberettiget svar på new gen-kravet: En kæmpemæssig by med en overvældende mængde af kriminalitet. Omfanget er vokset eksponentielt, men intimiteten virker en smule tabt.

I de første par timer er denne bekymring berettiget. Rocksteady fylder introen med kæmpe slag mod diverse bøller, og en næsten ustyrlig raketdrevet tank. I starten ligger spillets fokus mere på Batmans næver end på hans hjerne, der er langt mellem missionerne, der kræver lidt tankevirksomhed, og det er en udfordring bare at dreje om hjørner med batmobilen, der på frustrerende vis banker ind i murene som en pinball-kugle.

Den tidligere side-skurk Scarecrow er nu den centrale antagonist, og dukker op med jævne mellemrum for at true dig i det evakuerede Gotham via højttalere og reklameskilte. Han forsøger at knække Batman gennem grandiose monologer om frygt, men han virker ikke så faretruende da man før har besejret ham i tidligere spil i serien, og han viser sig at være en lidt endimensionel i forhold til nuancen og vanviddet, som Jokeren bragte rollen.

Alt er stort og voldsomt, men mangler velovervejet detaljesans. Det har muligvis taget et generationsmæssigt spring, men Arkham Knight er tydeligvis en direkte fortsættelse af last gen-spillene, hvilket understreges stærkest af det meget udbyggede kampsystem fra de tidligere spil i serien, der i denne omgang har fået låst op for evnerne fra de to første titler fra starten.

Dette er en annonce:

Rocksteady gør et modigt træk i ikke at inkludere nogen form for tutorial for Batmans eksisterende kamp-moves og startarsenal. Der findes VR-udfordringer rundt omkring i byen, bevares, men man hjælpes ikke gennem det basale. Det føles klart som en forventning, at man i tredje spil af serien har styr på, hvordan man spiller spillet. Der er desværre bare gået en del tid siden mange af os gennemførte Arkham City, og til at begynde med er man enormt dårligt rustet til at tackle de større udfordringer.

De fjendtlige grupper kommer som sædvanligt i kæmpe antal, og man må benytte sig af mange af de tricks, som man lærte i slutningen af City for at overleve. Fjenderne har også lært et par nye ting, og man finder blandt andet krumspringende sværdkæmpere, skjold- og taserbærende fjender, heavies bevæbnet med knive, elektrificerede angribere samt medics, der kan vække slagne fjender til live igen. På trods af at spillet handler om at være magtfuld, brugte vi en stor del af tiden på vores første patrulje med at stikke af fra kampe og kigge på game over-skærme.

Dette skyldes til dels spilletverdenens åbne natur, og derfor muligheden for at snuble over missioner ved et tilfælde. I en af disse skal man opspore en gruppe tilfangetagne brandfolk, der befinder sig rundt omkring på de tre store øer, som byen består af. Deres placeringer afsløres kun i det øjeblik, man er tæt nok på til at opsnappe den fjendtlige gruppes radiosnak, som holder gidslerne i "sikker forvaring". Disse grupper yder hård modstand, og en af vores tidligste møder med disse resulterede i flere game over-skærme, end vi oplevede i resten af vores tid med spillet.

Sammen med det ukendte territorie og de nye traverseringsmuligheder, er de skrabede intromissioner, der ikke forklarer det glidende flow af forskellige gameplay-mekanikker på overbevisende vis, noget skuffende, og kort tid efter bekymrende. Har Rocksteady sat mere fokus på action på bekostning af inesse? Har vi mistet det, der gjorde Arkham-serien noget særligt?

Batman: Arkham Knight

De svage første timer er i direkte modsætning til de første fem minutters genialitet, en skamløs kollage af filmsekvenser og omskifteligt gameplay, der lige fra starten fanger opmærksomheden. Det hele udføres så overbevisende, at man er i tvivl om man i virkeligheden er blevet vist et trick.

Det er man på en måde også. På trods af de akavede første timer, slutter hvad man tror er spillets hovedhistorie, som viser sig blot at være et forspil til den rigtige handling. Samtidigt introduceres nye mekanikker, og blandes sammen med justerede versioner af de gameplay-elementer, som før har gjort serien så fantastisk. Historien trækker tæppet væk under en, det multi-mekaniske flow vender tilbage, og pludselig klikker det hele på plads. Der er stadig større fokus på at kæmpe mod flere fjender, men det er blot en af spillets få svagheder herfra og frem.

Hele byen er åben fra start af, men visse tilføjelser til missionshjulet dukker op, når bestemte historie- og udforskningsmæssige kriterier opfyldes. De første tråde af disse flerdelte ekstramissioner findes alle i nærheden af historiemissionernes områder, så det er nemt at få en ligge forsmag. Herfra er det op til dig, hvilke af disse du vil følge.

Nogle vil bemærke Rocksteadys brug af konventioner indenfor sandbox-genren. Hver ø kontrolleres af en milits; vagttårne, bevogtede forposter, vejsidebomber og APC'er skal neutraliseres. Udførelsen af dette gør ikke så meget mere end at øge ens gennemførelsesprocent, men studiet har splittet løsningen af opgaverne op i forskellige gameplay-typer: Snig dig i Predator, øv dine nærkampsevner eller finjuster dine powerslide-evner.

Der tilbydes masser af varietet, fra både mere indholdsrige missioner, til patruljerende bøller, gadeoprør, og betjente der skal hjælpes, når de angribes i deres biler. Bliver man træt af en spilmekanik, kan man nemt kaste sig over en anden, og overgangen fungerer dejligt glidende. Det passer også alt sammen med universet: Batman stopper ikke, før han har genvundet kontrollen af hele byen.

Og ja, skjult overalt i byen er der Riddler-challenges, og afhører man de kriminelle informanter, dækkes ens kort atter af små grønne ikoner. At løse Nygmas gåder var altid en af de sjoveste hobbyer i de tidligere spil i serien, og denne gang har Eddie i den grad gjort sig umage med et bredt udvalg af puzzles. De første racerløb, hvor perfekt kørsel i batmobilen er nødvendig, frustrerer en smule i starten, men hurtigt ændrer udfordringernes natur sig til det, som vi gladeligt husker fra seriens tidligere titler.

Batman: Arkham Knight

Her er det værd at nævne, hvordan Rockstar har implementeret deres hint-system, hvilket er noget af det bedste system vi hidtil har oplevet. Der er ingen tekst på skærmen, men i stedet kommer NPC-figurer med yderligere dialoger, der diskret hentyder til, hvad løsningen er, eller hvilken gadget skal bruges. Replikkerne føles aldrig malplacerede, og systemet fungerer fantastisk.

Batmobilen bliver også sjov at køre i, så snart man lærer at styre den ordentligt, både som hurtigt fartøj, og som manøvredygtig tank. Sigt på vejen på ethvert tidspunkt, tryk på skulderknappen og bilen kommer brølende, mens man automatisk springer ombord. Det er et fint touch, og bilen standser i den retning, som man selv kiggede, da den blev tilkaldt. Sammen med køretøjs-puzzles har Rockstar også lavet bil-stealth missioner, hvilket bringer endnu flere gameplay-muligheder i spil.

Det er dog stadig i bilen, at man oplever spillets svageste øjeblikke, mens man suser gennem kloakrør, op ad murene og op i loftet for at komme gennem trange åbninger. Det hele føles upræcist, og det er for nemt at miste kontrollen, hvilket er i stærk kontrast til den ellers meget præcis styring i resten af spillet. Heldigvis har Rockstar holdt antallet af bil-centriske missioner nede, og der er stadig til en hvis grad spændende.

Studiet har dog skabt masser af kampsekvenser til bilen, hvor man smides i en arena fyldt med ubemandede droner. Her skal man finde diverse mellemrum i skudlinjerne, altimens man skyder dronerne ned. Det er action-rythm Batman, og det er overraskende underholdende samt en god modvægt til stealth-missionerne til fods.

På trods af den tilsyneladende typiske historie i starten, mindes man hurtigt, at man har med studiet at gøre, der snød folk til at tro, at deres konsoller crashede, bare for at underbygge historien i Arkham Asylum. De forstår at snyde folk, og de spiller i den grad på tangenten her.Enhver bekymring om hvorvidt Rocksteadys skriveevner er falmet forsvinder, i det øjeblik narrativen for alvor sparkes i gang, og kobles sammen med det fantastiske gameplay. Der var flre gange undervejs, hvor vi måtte ligg controlleren fra os, enten for at dække munden i chok eller bifalde det flotte showmanship.

Historien er stærk, og det er aldrig på bekostning af gameplayet. Lige pånær et par enkelte scener, lader studiet dig styre Batman gennem hele spillet, så selvom historien er fyldt med twists, føler man aldrig, at man ser en film. Det føles som om det sker for en selv. Man sætter pris på, hvordan alting hænger sammen, hvis man har spillet de tidligere spil i serien, og studiet vover at grave dybere i de psykologiske traumer, som manden bag masken gennem årene har gennemlevet, mens han - gennem en selv som spiller - prøver at redde byen.

Batman: Arkham Knight

Den interne kamp gennemsyrer historien, og men man kæmper med sine indre dæmoner, bevæger man sig frit på kryds og tværs af Gotham, mens man gennemfører de missioner man finder interessant. I modsætning til for eksempel Mass Effect 3, hvor det at bevæge sig væk fra historiestien føltes utroværdig ("min planeter er ved at blive smadret synder og sammen, men helt sikkert! Stik mig en til drink!"), virker sidemissionerne her langt mere realistiske, idet hver løst opgave er et skridt på vejen til at generobre byen. Der er ligefrem en tæller hos G.C.P.D, der viser hvor mange kriminelle, man har kommet bag tremmer. Spillet er på alle måde struktureret, så man lokkes til at sigte efter den trecifrede gennemførelsesprocent.

Du er heller ikke alene i Gotham. Spillets dual play-aspekt, hvor man kortvarigt kan tage styringen af Robin, Nightwing eller Catwoman, når man krydser deres vej, og figurernes kamp sammen virker glidende og fejlfrit, ligesom resten af kampsystemet gør det. Selvom Rocksteady ikke udelukkende fokuserer på kampelementet, er det svært ikke at sidde med et smil på læben, når den kappeklædte dynamiske duo valser ind i et lokale fyldt med fjender. Du vil glemme, at Joel Schumachers Batman & Robin nogensinde har eksisteret.

Selvom oplevelsen kan føles lidt for bekendt, grundet tilbagevendende mekanikker og systemer, er præsentationen og historien stadig på et niveau, der imponerer. De nye mekanikker føles hurtigt som en naturlig del af det, som man før har været vant til i serien. Det er lige så anderledes et spil fra City, som City var det for Asylum. Du vil have dine grunde til at elske de to forgængere, og have yndlingsøjeblikke du elsker at diskutere fra dem hver. Arkham Knight er ikke spor anderledes. Intimiteten er der stadig. Den er bare pakket ind i en langt større, men mindst lige så tiltalende spilverden.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Kombinationen af spilelementer fungerer godt sammen, historien er fantastisk, en god udfordring i kampene grundet stor fjendevariation
-
Man skal vænne sig til batmobilen, der racerløbs-specifikke udfordringer kan være irriterende, det tager tid at genlære kampsystemet

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Nu er der efterhånden gået ca. otte - ni måneder siden jeg gennemførte Batman: Arkham Knight. Og alligevel er det først nu, at jeg anmelder det.... 7/10
  • Lilium11
    Be the Batman lyder det. Er det fjerde eller femte gang nu? Vi har været Batman tilbage første gang i Arkham Asylum hvor spillet fangede mange ind... 5/10
  • Bamberg007
    Anmeldese af PC versionen af Batman: Arkham Knight Spoiler ALERT. Har du ikke prøvet spillet endnu og ikke vil ha afsløret dele af handlingen m.m,... 8/10
Dette er en annonce: