Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Journey

Det smukke eventyr Journey fra 2012 har fået nogle opgraderinger og er nu tilgængelig på PS4. Men er det stadig ligeså magisk, som da vi sidst tog på tur i ørkenen?

I 2012 udkom spillet Journey, der tryllebandt flere anmeldere med sine fantastiske smukke landskaber og sin rørende fortælling. Og nu tre år efter, er Journey så udkommet endnu engang. Denne gang blot til PlayStation 4. Men indeholder det unikke spil stadig dét, der i første omgang gjorde det til sådan en speciel oplevelse? Dommen falder her.

Journey
Dette er en annonce:

Det er svært at forklare, hvad Journey egentligt handler om. Mest fordi jeg tror, at rejsen i spillet er forskellig, alt afhængigt af hvem der spiller det. For nogen er det en fortælling om død og genfødsel, og for andre handler det måske blot om at nyde den rejse, man er på. Spillet starter åbent uden nogen baggrundshistorie eller noget klart formulerede mål. Normalt er jeg vant til at dele mine eventyr med spillenes karakterer, der med deres stærke personligheder og udførlige baggrundshistorier er med til at skabe oplevelserne. Men her blev jeg mødt af en hovedperson - en tom beholder, som jeg kunne tillægge præcis den betydning, jeg ville. Forfriskende, men også udfordrende.

Dette er en annonce:
Journey

Når spillet starter, mødes man først af en åben ørken. Smukke varme farver pryder skærmen, og midt i det hele sidder en hætteklædt figur. Med et stille vip med controlleren rejser væsenet sig op, og eventyret ligger for vores sandede fødder. Uden videre forklaring om hvorfor man befinder sig i ørkenen, og uden at nogen behøver at sige, hvad missionen er, står det klart, hvor man skal hen. Ude i horisonten tårner et bjerg sig op og kaster lys i alle retninger. Det kalder på én, og det står klart, at dette er destinationen. Så man begiver sig af sted. Man vandrer op af sanddynerne med tunge skridt og surfer let og hurtigt ned ad den anden side. Men der går ikke lang tid, før noget bryder de bløde sandbakker. Nede i en dal kan ses en række støvede ruiner, der vidner om en fortid, som involverede mere liv og mindre sand. Og lige da man begynder at tænke, man er mutters alene i dette sandede landskab, er der noget, der ændrer denne opfattelse. Iblandt ruinerne flyver små stykker stof rundt. De er lavet af samme materiale som hovedpersonens tørklæde, og går man hen til dem, opfylder de tørklædet med et særligt lys og en egenskab, nemlig evnen til at flyve gennem luften. Ganske vist kun i kort tid.

Kontrollerne i spillet er simple, men de bruges ganske effektivt. Ved at vippe controlleren fra side til side føler karakteren bevægelserne. Foretrækker man at bruge thumbsticks, er dette også en mulighed. Derudover bruger man faktisk kun to knapper. På O-tasten udgiver man en sart tone, der fungerer som et kald, til hvem eller hvad der end er i nærheden. Og X-knappen indeholder alt det sjove. Ved at trykke på denne knap udløser man den særlige tørklædekraft, som gør, at den hætteklædte hovedperson kan flyve gennem luften. Og netop, fordi kontrollerne er så simple, er det, som om man kan mærke hovedpersonens anstrengelser. Man mærker væsenets skridt op ad en stejl sanddyne, hvordan vinden river i tørklædet, og mest af alt mærker man, hvor ubesværet hele færden bliver, når hovedpersonen får lov at flyve gennem luften. Det er også en af grundene til, at det gør så ondt, når nogen i spillet senere forsøger at tage denne evne fra os. Man ser tørklædet blive revet itu sammen med evnen tik at flyve, og det gør ondt. Men det er blot én af de følelser, dette spil fremkalder.

Journey

Journey er et spil, hvor man ikke blot rejser igennem ørkenen. Vi rejser også fra den ene ende af følelsesspektret til den anden. Som titlen antyder, hylder spillet rejsen og de oplevelser, vi får på denne. Måske er det, derfor Thatgamecompany har valgt at pille sig selv ud af spillet. Der er ingen, som møder dig her i ørkenen og fortæller dig om spillets formål og historie. Der er kun dig og de sandede bakker, og så må du egentligt selv regne den ud derfra. Kun gennem visuelle hints banes vejen for rejsen. Og netop dét, at man selv føler, man lægger kursen for rejsen, gør, at den føles personlig.

Det er dog desværre ikke et spil, der på nogen måde udfordrede mine evner som spiller. Jeg kunne måske godt have ønsket mig nogle gåder, som skulle løses, eller andet der kunne give spilleren følelsen af at have overkommet nogle udfordringer undervejs på rejsen. Den udfordring, jeg dog mødte i spillet, var mere angående mine forventninger til, hvad et spil skal indeholde. Normalt når jeg starter et spil, ser jeg frem til de episke kampe, der venter mig, eller de mysterier jeg skal løse undervejs. Men det gav Journey mig ikke. Det gav mig en udfordring i, at jeg skulle binde mig til det, der først var en tom skal af en karakter og forstå en historie, som udelukkende fortælles visuelt. Men undervejs lykkedes det for Journey. Jeg blev opslugt af fortællingen, fordi den blev til min fortælling. Journey gav mig noget, jeg aldrig før havde oplevet, og jeg tror, det er den slags spil, som faktisk kun bliver bedre for hver gang, man spiller det. Og eftersom det kun tager omkring to-tre timer at gennemføre, kan man sagtens besøge den hætteklædte figur igen bare for en enkelt eftermiddag. Hver gang man kommer tilbage, vil spillet udvikle sig i takt med ens egen fantasi.

Journey

Men rejsen igennem ørkenen behøver langt fra at være stilfærdig og ensom. Journey har nemlig også holdt fast på deres helt unikke udgave af co-op, som jeg først oplevede efter et stykke tid i ørkenen. Jeg var begyndt at tro, at jeg var helt alene iblandt de milliarder af sandkorn og de flyvende stykker stof. Men pludselig hører jeg en tone i nærheden. Jeg vender mig og ser en anden spiller klædt i den røde hætte som jeg selv. Personen står ude i horisonten, og vi begynder begge at bevæge os mod hinanden. Da vi endelig mødes, har vi ingen mulighed for at kommunikere, og der er ikke noget PSN-brugernavn at spotte. Uden vi behøver sige noget, sætter vi os begge ved siden af hinanden, og i stilhed nyder vi den smukke udsigt sammen. Uden ord rejser vi os efter et kort øjeblik og begynder samme at begive os videre på rejsen mod vores ultimative destination - det skinnende bjerg. Det er en ganske unik og poetisk oplevelse at dele denne rejse med en anden helt anonym spiller. Denne tilgang til co-op er ligeså umiddelbart og elegant som resten af spillet.

Men det er muligvis ikke første gang, du kaster dig ud i rejsen i dette spil. Som sagt udkom det for første gang i 2012 til PlayStation 3. Så måske sidder du med et spørgsmål om, hvorvidt det er værd at tage rejsen igen. Og ifølge min mening er det bestemt det værd. Spillet var allerede smukt og poleret, da det udkom første gang, så at det kunne blive bedre var svært at forestille sig. Men ved at bumpe det op til en 1080p opløsning på Sonys nye maskineri synes farverne faktisk endnu mere levende. Også de 60 frames-per-second gør også en forskel. I denne nye udgave er spillets framerate nemlig fordoblet, og derved er det allerede smukke spil blevet endnu mere elegant. Men hvis ikke dette er grund nok til at vende tilbage til Journey, så kan du måske lokkes ved, at du muligvis allerede ejer spillet. For hvis du har spillet på PlayStation 3, kan du nemlig helt gratis hente spillet på PSN. Og fik du aldrig spillet det dengang, så er det en rigtig god undskyldning for at gøre det nu.

Journey

Da jeg satte mig ned for at skrive denne anmeldelse, vidste jeg præcis, hvad jeg gerne ville fortælle jer. Jeg vidste nøjagtigt, hvad Journey havde givet mig som spiller og som menneske, samt hvilke følelser det havde fremkaldt. Men alligevel stod det pinefuldt tomme dokument bare og stirrede på mig. Den oplevelse, jeg havde med Journey, var så unik og personlig, at de ord, jeg fandt frem til, slet ikke kunne begynde at beskrive min rejse. Derfor kom jeg frem til, at mit eneste råd er, at du skal se at få taget ørkenrejsen, hvis du ikke allerede har gjort det. Men netop fordi Journey fremkalder så forskellige og personlige følelser, er det ikke sikkert, at du vil får den samme tårevædende oplevelser som jeg. I det tilfælde vil Journey bare være et utrolig smukt spil. Men selv da er Journey allerede en oplevelse. Derfor må dommen være; Nej, Journey har ikke mistet sin magi på de sidste tre år. Så smid nu skoene og mærk det varme sand mellem tæerne og vinden i tørklædet. Du vil ikke fortryde det.

Journey
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Unik oplevelse, smuk (og lidt forbedret) grafik, bjergtagende og foranderlige landskaber, et fantastisk og passende soundtrack, helt speciel multiplayer oplevelse, en bevægende fortælling
-
Lidt kort, man kunne savne en smule udfordring
Dette er en annonce: