Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Star Wars Battlefront

Magnus har kigget nærmere på et af årets mest ventede titler, og vender tilbage fra en galakse langt, langt væk med en dom.

Dette er en annonce:

Star Wars Battlefront's vej fra afsløring til udgivelse har været præcis lige så ujævn som terrænet på Sullust. En trailer ved Star Wars Celebration, der både skuffede og skabte rørende fanfare hos fans, annonceringen af en begrænset mængde baner og modes, efterfulgt af en fantastisk beta-test. Ja, der er sket meget for DICE's store Star Wars-projekt, og nu er det endelig blevet tid til at finde ud af, om EA's licensaftale med Disney har båret frugt, og om Star Wars Battlefront kan efterkomme de millioner af ventende Star Wars-fans' tårnhøje forventninger. Med skælvende hænder starter vi, vi der selvfølgelig er die-hard fans af filmene, spillet op, og kaster os ud i galaktisk krigsførelse.

Dette er en annonce:
Star Wars BattlefrontStar Wars Battlefront
Star Wars Battlefront

Lad os allerførst få ryddet nogle af de bekymringer af vejen, som mange har udtrykt oven på spillets store beta-test. Nej, Star War Battlefront har ikke lige så mange dybdegående systemer og mekanikker som mange andre online-skydespil, det vil altså sige, at du finder ikke nogen komplekse Perks eller tilpasselige Killstreaks, heller ej våbenopgraderinger eller kostumer. Der er desuden heller ingen rum-kampe, udover dem der opstår i luftrummet i Walker Assault eller Supremacy, og de fleste opgraderinger kan findes tilfældigt omkring på slagmarken - den dårligste spiller har lige så stor chancen for at blive Darth Vader som den bedste. Desuden er der kun fire planeter, Hoth, Tatooine, Sullust og Endor, og selvom disse er utrolig forskellige i koncept, design og æstetik er der trods alt kun fire.

Så, nu har vi fået koen af isen, og nu kan vi nå frem til sagens kerne. Nemlig at Star Wars Battlefront er en af årets stærkeste, og ikke mindst mest alment tilgængelige skydespil i år.

Du har dine rebeller, og du har det ondskabsfulde imperie. Sådan starter det. Disse skal op imod hinanden, og til trods for en række kooperativt fokuserede missioner, der fungerer som en sjov, om ikke andet uskyldig distrahering, handler det hovedsageligt om kampen mellem disse to faktioner på tværs af en række modes og planeter. Du kan vælge en race, om det så er Rodian, Sullustan eller Twi'lek hvis du er rebellerne, og derefter finder du dig selv i kampens hede med dit eget loadout, i kampe der tager udgangspunkt i den originale filmtrilogi. Så langt så godt.

Star Wars BattlefrontStar Wars Battlefront

Men selvom tilpasningen ikke er lige så dyb som andre multiplayer-fikserede multiplayer-skydespil, så er der alligevel en række overvejelser du skal gøre dig, inden du rammer Endor's frodige og brutale skove. Din Star Card-hånd er i virkeligheden dit evne-loadout, en trio af forskellige værktøjer, som alle er essentielle for din overlevelse. Faktisk foregår stort set al tilpasningen af din spillestil ved at vælge disse tre. Én kan være beta-favoritten Jump Pack, der smider dig fremad, en anden kan være den højt elskede Cycler-riffel, der kan knuse fjender på afstand. Disse kan bruges i alle modes, og skal bruge nogle sekunder til at lade op efter brug. Der er en stor variation at finde blandt mængden af Star Card-evner, og selvom du kun kan have tre på ad gangen, kan du ændre markant spillestil op til flere gange på vej til Rank 50.

Våbnene er der også en del af, men her skinner variationen ikke lige så stærkt igennem. Star Card-våben såsom Ion Torpedo og Homing Shot er selvfølgelig et afbræk, men forskellen mellem RT-97C-riflen og den mere nærkampsvenlige T-21 er ikke nær lige så mærkbar når du er i kampens hede. Selve volumen og hastigheden på laser-projektilerne leverer selvfølgelig en gameplay-variation, men i forhold til den simple opgave at pege dit våben i den rigtige retning og skyde på fjenden, så føles mange af våbnene ens. Variationen, der er nødvendig i et skydespil der gerne skulle være underholdende i mange timer, kommer via en kombination af dit eget våben, dine Star Card-evner, og den store mænge Power-Ups der ligger spredt omkring i banen. Ja, i stedet for Killstreaks, hvor specielle evner bliver gjort tilgængelige alt efter hvor effektiv du er i kamp, efterlader Star Wars Battlefront de mest kraftfulde opgraderinger ligge ude omkring i banen, så selv de værste spillere kan vende kampen som Boba Fett for en stund. Dette sker hovedsageligt i et forsøg på at gøre spillet mere tilgængeligt, men forstærker samtidig følelsen af, at Star Wars Battlefront er en oplevelse, snarere end en konkurrenceorienteret e-sports-kyndig titel.

Star Wars Battlefront
Star Wars BattlefrontStar Wars Battlefront

Disse Power-Ups kan give dig adgang til den store AT-AT-kanon, en af spillets helte eller et rumskib. Alle er brugbare, og kan, hvis brugt rigtigt, vende en kamp på hovedet ret hurtigt. Det gør kampene ganske uforudsigelige, og tilbyder endnu gang den omdiskuterede variation. Star Cards, Power-Ups og dit eget våben gør, at Star Wars Battlefront aldrig får dig til at føle dig magtesløs - du har altid et es i baghånden, om det så er en Thermal Imploder-granat eller tilkaldelsen af bombardement fra det store verdensrum.

Star Wars Battlefront bliver derfor sjældent kedeligt at spille, med mindre man selvfølgelig skifter hurtigt fra en uhyre tilpasselig multiplayer-oplevelse som Call of Duty: Black Ops 3 til Star Wars Battlefront. Hvis dette er tilfældet, kan det være at du finder Star Wars Battlefront lidt overfladisk. Dette er dog ikke tilfældet, men ét sted hvor denne kritik synes at være passende, er mængden af planeter, eller baner om man vil. Modes er der nok af, og det kommer vi til, men selvom de individuelle planeter, der udgør fire, (Tatooine, Sullust, Endor og Hoth), er utroligt smukke og tilbyder varierede og underholdende kampscenarier på hver deres måde, er der simpelthen ikke nok af dem. Hardcore-fans vil selvfølgelig modtage en strøm af indhold i løbet af månederne efter udgivelsen, og vi andre kan da også se frem til en gratis planet, Jakku, snart men fire planeter er lige i underkanten.

Som vi ved fra Battlefield-serien, en nærliggende sammenligning fra udvikler DICE, hviler fokusset i Star Wars Battlefront's centrale mode, Walker Assault, på missionsbaseret multiplayer-kaos. Det vil sige, at spillet forsøger at dreje dine øjne væk fra din kill/death-ratio og over på dine holdkammerater og jeres fælles mål. Heldigvis er mange af dine Star Cards holdorienterede, såsom et power-skjold mod fjendtlig beskydning, eller en Blaster Cannon som du eller en ven kan bruge til at møve fjenderne ned. Desværre er det ikke muligt at danne små interne hold med venner som i Battlefield, hvor Squad-mekanikken var den primære grund til, at spillet var så holdorienteret. Du har mulighed for at vælge en person som din partner, men er i flere sammen, er det bare synd.

Star Wars BattlefrontStar Wars Battlefront
Star Wars Battlefront

Hvorimod der mangler Battlefield's essentielle Squad-mekanik, har Battlefront dog bevaret et essentielt DICE-træk, en masse veldesignede modes at kaste sig ind i. Stjernerne her er uden tvivl de store modes, der tillader flest spillere ad gangen, og lader Star Wars-universet udfolde sig i al sin kaotiske skønhed. Her skiller Walker Assault og Supremacy sig specifikt ud som underholdende, holdbaserede og varierede kampe, hvor hovmod konstant står for fald. Rykker du for hurtigt frem i Supremacy eller bevogter Uplinks på ineffektiv vis i Walker Assault, går det lynhurtigt den anden vej. Ingen kamp føles som den foregående. De mindre modes som Blast og Cargo tilbyder mere klassiske multiplayer-oplevelser som Capture the Flag eller Team Deathmatch, og her er det heldigt at Star Wars Battlefront grundlæggende føles så godt at spille, for disse modes fjerner mange af de mekanikker og værktøjer, som gør spillet så specielt.

Hero Vs. Villains og Hero Hunt drejer sig udelukkende om spillets kraftfulde og ikoniske helte. Den ene sætter helte og skurke direkte op imod hinanden, hvorimod den anden har én spiller som helt, og resten som soldater - dræber du helten, tager du han/huns plads. Balancen sidder ikke helt i skabet her, og tit har helten ingen chance, hvis man bliver faldet i ryggen. De fungerer som distraheringer, og ikke mere end det. Det samme gælder for Fighter Squadron, der udelukkende forgår i rumskibe. Det er nærmest en afstresningsmetode, der tager dig lidt ud af de mere personlige, tætte kæmpe jorden.

Missionerne, der nærmest fungerer som en hurtig introduktion til mekanikkernes funktioner, er ligeledes en uskyldig distrahering fra hovednummeret, dog på en mere underholdende og anderledes facon. Du kan enten vælge Survival (der egentlig bare er horde-mode), Battle hvor du og en række AI-følgesvende kæmper mod en ven med samme forudsætninger, og Hero Battles der sætter helte op imod hinanden. Disse missioner repræsenterer et vidunderligt afbræk, et pusterum, hvor du stadig kan benytte dig af spillets faste, veldesignede mekanikker, men hvor du kan studere dem nærmere.

Star Wars BattlefrontStar Wars Battlefront

Star Wars Battlefront viser EA's store Frostbite-grafikmotor fra den bedst tænkelige side, og den grafiske og kunstneriske kvalitet af alt fra blaster-gnister til solen der pibler ned imellem trækronerne på Endor er så tårnhøj, at man ikke kan andet end at læne sig tilbage af forbløffelse. Lyt ikke til dem der kritiserer spillet for kun at køre i 900p på konsol x og dropper til 59fps kortvarigt på konsol y, for spillet er et af de smukkeste spil på de nye konsoller, og vi oplevede ingen tekniske fejl der er værd at notere. Derudover bibeholder Star Wars Battlefront DICE's fabelagtige lydarbejde, og når man arbejder med Star Wars, er det en kritisk del af processen. Knasen af sne på Hoth, eksplosioner på Endor og vindsvøbte sandklitter på Tatooine, alle gengives perfekt, og med John Williams' episke score bragende i baggrunden, og som tilpasses efter hver spillers situation, så har du en eksplosiv lydoplevelse, der kan høres selv i en galakse langt, langt væk.

Star Wars Battlefront har haft hele verden imod sig på trods af den succesfulde beta-test, men det endelige produkt repræsenterer både en all stars-samling af det bedste DICE har at tilbyde, men også en helt unik oplevelse på skydespilsmarkedet, der efterhånden kan præsentere mange forskellige variationer af den samme oplevelse. Du finder hverken våbentilpasning eller Squad-inddelinger her, heller ej tonsvis af planeter eller Killstreaks, nej, Star Wars Battlefront har et udtryk, og giver spilleren en meget unik følelse, når man sidder med controlleren. Det er den mest kraftfulde Star Wars-oplevelse siden Star Wars: Knights of the Old Republic, og det siger ikke så lidt. Det tager dig, i sandhed, til en galakse langt, langt væk.

Star Wars Battlefront
Star Wars Battlefront
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Star Cards fungerer, Power-Ups giver alle en chance, sprød grafik, majestætisk lyd, solid mængde modes, missioner er et rart afbræk.
-
For få planeter, manglende Squad-inddeling, måske for tilgængeligt for nogle?

Brugeranmeldelser

  • Montross
    Star Wars Battlefront er historien om god grafik, et simpelt gameplay og en klassisk shooter sat i star wars universet. Star Wars Battlefront er... 6/10
Dette er en annonce: