Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Oxenfree

Oxenfree kombinerer en teenage-historie med mystikken fra Lost og Twin Peaks. Magnus har kigget nærmere på det interessante projekt.

Hvis jeg nu fortalte dig, at der lige nu findes et spil, der kombinerer de bedste gameplay-elementer fra eventyrspil som Broken Age, og kombinerer disse med troværdige teenage-karakterer fra film som Juno og 500 days of Summer og overnaturlige, uhyggelige, mystiske elementer fra Lost og Twin Peaks? Det lyder som lidt af en kombo, gør det ikke? Det er præcis det du får med Oxenfree, et overnaturligt teenage-eventyrspil fra Night Dive Studios, der netop nu er ude på Xbox One og Steam. Spillet ligger sig lunt i svinget efter Telltale's succes, og leverer en mere voksen, og vigtigst af alt, ret uhyggelig oplevelse.

Oxenfree
Dette er en annonce:

Et spil som Oxenfree er en del af en større bølge, som industrien ser vokse for tiden. Spillet tilhører nemlig den voksende skare af titler, der ikke, om ikke andet i den traditionelle forstand, har noget reelt gameplay. Det betyder altså, at der ikke er nogle puslespil, våben, fjender eller parametre i Oxenfree, for det er nemlig det som internet-memes kalder en "walking simulator". Spillet propelleres fremad af dialogen karaktererne imellem, og specielt de dialogvalg som spilleren træffer. Ja, nogle få sektioner kræver, at du indstiller en radio til den rette frekvens, men det er altså også det. Hvis du er en af dem, der mener at spil absolut kun skal spilles og ikke opleves, så vil Oxenfree ikke falde i din smag. Hvis spilmediet dog er en mere dynamisk størrelse, og sagtens kan have spil uden fjender at pløkke i smadder eller dybe puslespil at løse, så læs gerne videre.

Dette er en annonce:

Så det er altså historien, samt karakterens forhold imellem der holder dig kørende, og sikke en historie det er. Alex er en pige der går i High School, og hende og hendes venner har en tradition for at tage ud til Edward's Island én gang om året, for at drikke sig fulde, lege S, P eller K og generelt bare hænge ud. Alex far har dog lige giftet sig på ny, og derfor har hun sin nye stedbror, Jonas, med. Efter at have udforsket nogle af øens underjordiske huler, støder de ind i et mærkeligt frekvenssignal, og kort efter bliver hele aftenen vendt på hovedet. Mystiske ånder, mærkelige tidshuller og alt derimellem sørger for, at denne aften på Edward's Island bliver én karaktererne sjældent glemmer.

Oxenfree
OxenfreeOxenfree

Og her kommer de narrative inspirationskilder i spil, for Oxenfree fremstår meget som et slags "hvad nu hvis"-scenarie. Man kan let forestille sig, at manuskriptforfatterne har tænkt: "hvad nu hvis vi laver en klassisk teenage-historie, blandet med de bedste sekvenser fra Twin Peaks med mysterierne fra Lost, og krydrer det med dybe, følelsesladet forhold karaktererne imellem?". Resultatet er ganske brilliant, og nu hvor disse forhold nærmest ér hele spillet, så er det heldigt at de er super interessante. Manuskriptet er dog utrolig udstillende til tider, og tit til det punkt hvor det bliver utroværdigt. Nogle samtaler er nærmest designet til at sætte spilleren ind de forskellige karakterers baghistorie og indbyrdes forhold, og det virker meget kunstigt. Oxenfree fungerer allerbedst, når de fem unge reagerer på de udefrakommende trusler samtidig, og konverserer om det der sker lige nu og her. Spillet forsøger ihærdigt på at gengive naturlig dialog, og det lykkedes ikke altid.

Oxenfree foregår i et tyndt 2.5D-perspektiv, og det vil sige at du ser stort set det hele fra siden, men at der til tider er en smule dybde i dine bevægelsesmuligheder. Du kan i virkeligheden udforske meget af Edward's Island som du ønsker, men spillet har helt klart et lineært hændelsesforløb. Spillets kort, der er inddelt i en række zoner, åbner hver eneste gang du får et nyt mål, og derefter bliver du blidt skubbet imod det. Manglen på frihed mærkes dog ikke, da det slet ikke er spillets fokus at give spilleren frihed. Man nyder i virkeligheden bare interaktionen, og føler sig aldrig kontrolleret eller tvunget til at begive sig ned af en bestemt sti.

Oxenfree er utrolig smukt, og befinder sig et sted imellem håndtegnet kunst og computeranimation. De statiske baggrunde ligner moderne, kubistiske malerier, og til tider må man bare stoppe op for at nyde synet af de fantastiske baggrunde. Karakterernes animationer derimod er traditionel 3D-programmering, og fremstår ikke helt lige så inspirerede. Der er intet i vejen med dem som sådan, men når nu Oxenfree er så billedeskønt ellers, ville man ønske at Night Dive Studios havde valgt en anden designløsning til det man kigger mest på, nemlig karakterernes bevægelser. Derudover spiller de overnaturlige kræfter en meget visuel rolle, både i den forstand at de dukker op tilfældige steder i baggrunden, og at de roder med hele karakterens, og dermed spillerens, forståelse af hvad der foregår. Uden grund kan én sekvens genspiller sig selv to gange med forskelligt udfald, eller pludselig begår din følgesvend selvmord foran dig, for så at møde dig, uskadt, lige rundt om hjørnet. Dette gør selve den visuelle forståelse af begivenhederne på skærmen utydelig, og dermed bliver oplevelsen utrolig intens, præcis ligesom at se Twin Peaks eller Lost.

Oxenfree
OxenfreeOxenfreeOxenfree

Samme kompliment kan dog ikke gives til spillets soundtrack, som der ellers prales med i starten er lavet af electronica-kunstneren SCNTFC. Musikken lyder, seperat, helt udemærket, men man kunne argumentere for, at en så stemningsfyldt oplevelse som Oxenfree fortjener mere musikalsk kærlighed, end de traditionelle 80'er-inspirerede elektro-toner, der siden de trådte frem Winding Refn's Drive, har skampulet film og spil til uigenkendelighed. Oxenfree kunne have brugt noget mere subtilt, som kunne forstærke uhyggen og mystikken, men SCNTFC's tracks ender med at gøre det stik modsatte. Tonerne gør oplevelsen mondæn, almindelig.

Men heldigvis formår at rejse sig over de fleste af sine tydelige problemer, og leverer en oplevelse der både føles unik, speciel og ganske personlig på en måde. Alex' historie er interessant, dyb og identificerbar, og selvom dialogen til tider virker kunstig, føles karaktererne utrolig levende. Derudover er den mystiske uhygge virkelig velkonstrueret, og derfor lykkedes det tit for Oxenfree at ramme lige præcis den stemning det sigter efter. Det er dog ærgerligt, at du konstant bliver mindet om, at hvis bare musikken havde siddet mere i skabet, og at dialogen havde fået lidt mere omsorg, så havde denne oplevelse været endnu mere speciel. En skam.

Oxenfree
OxenfreeOxenfree
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fed stemning, skønne karakterer, ægte uhygge, smuk grafik.
-
Dialog er til tider kunstig, ringe valg af musik.
Dette er en annonce: