Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelse

Overwatch

Det er 18 år siden Blizzard sidst har lavet et spil, der ikke var en to'er eller afledt af et etableret hit. Overwatch er en ny retning for studiet - og et af de bedste spil i sin genre.


Overwatch er det bedste multiplayer-skydespil jeg nogensinde har spillet. Ja, det er store ord at hive frem, men jeg har grublet meget over det, og konklusionen er klar. Der er helt sikkert andre spil, jeg har haft det næsten lige så sjovt med - de gamle Quake-spil, for eksempel, eller Call of Duty 4 og især Team Fortress 2 - men Overwatch tager titlen. Dels fordi Blizzard har højglanspoleret deres spil i en grad som ville gøre mange andre udviklerstudier grønne af misundelse, dels fordi udviklerne har taget ved lære af alle de erfaringer genren som helhed har gjort sig siden det første Quake lod folk spille over internettet i 1996.

Så ja, Overwatch er uden tvivl det bedste multiplayer-skydespil, jeg har haft fingrene i. Jeg ville spille det lige nu, i dette øjeblik, hvis det ikke var fordi ting som arbejde og anmeldelsesskriveri lagde beslag på min tid.

"Men hov," spørger du måske, "spillet udkom i går, hvordan kan I allerede have en anmeldelse?"

Og det er et rimeligt spørgsmål. Men svaret er, at jeg har hældt hundredevis af timer i den lukkede beta, der startede tilbage i efteråret. Og i alle henseender, der rent faktisk tæller, er det færdige Overwatch identisk med betaen som den så ud i sine sidste uger. Og heldigvis for det.

For den gang første fase af den lukkede beta gik i luften, gik jeg rundt og sagde, dels for sjov (men også kun dels), at Overwatch var 2015's bedste spil. Spillet er min klare GOTY-kandidat for 2016, og jeg kan ikke se nogen titler i horisonten, der skulle kunne vælte det af pinden.

Inden vi dykker ned i hvorfor Overwatch efter min mening er så allerhelvedes godt, er det nok på sin plads med en kort gennemgang af hvad Overwatch i det hele taget er.

Som sagt er det et multiplayer-skydespil. To hold af seks spillere (aldrig færre, aldrig flere) kæmper over en eller anden form for mål. Afhængigt af banen kan det være en vogn med en bombe, der skal eskorteres et bestemt sted hen, eller et område på banen der skal erobres fra modstanderen. Spillerne vælger en figur fra et udvalg på 21 helte, der hver især har vidt forskellige evner, styrker og svagheder.

Dette er en annonce:

Reinhardt er for eksempel en stor tysker i panserrustning, der kan beskytte sine holdkammerater bag et energiskjold, og slå sine fjender i hovedet med en raketdrevet hammer. Tracer er en lille og hurtig spirrevip, der kan teleportere over korte afstande og skrue tiden tre sekunder tilbage, hvis hun kommer i problemer. McCree er en vaskeægte cowboy, der skyder sine fjender fra afstand med en nålepræcis seksløber, eller tømmer magasinet i deres fjæs på nært hold efter at have lammet dem med en flashbang. Og så videre, og så videre.

Man kan skifte figur lige så ofte man vil i løbet af en kamp, og der er ingen restriktioner af hvor mange af hver figur, der kan være på et hold. Der er heller ikke noget med at levelle sin figur op undervejs i kampen, så han eller hun bliver stærkere. Overwatch er ikke et MOBA som League of Legends eller Battleborn. Det er et rendyrket skydespil.

Overwatch
OverwatchOverwatchOverwatch

Det er det store figurgalleri, der er Overwatchs genistreg. Spillet favner så bredt, at her burde være noget for enhver smag og spillestil. Quake-spillere af den gamle skole vil elske Pharah for hendes raketkaster og jetpack. Fans af mere jordbundne skydespil kan fornøje sig med Soldier: 76 og hans automatgevær. Hvis man sigter elendigt kan man vælge Reinhardt eller rumgorillaen Winston, hvis våben rammer alle fjender inden for rette afstand og synsfelt. Vil man hellere heale (og være hele holdets rygrad, der holder medspillerne i live) er her figurer som Mercy og Lucio, mens Torbjörn bygger autokanoner og Symmetra giver medspillerne skjolde og sætter små turrets op.

Ingen af figurerne er dårlige, de har alle deres nicher og situationer hvor de er stærke. Cyborg-ninjaen Genji er for eksempel perfekt til at flankere sløve modstandere og er pissesvær at ramme. Til gengæld bliver han tygget i stykker på få sekunder af Winston, hvis lyngevær rister Genji uden man behøver sigte. Winston er til gengæld solgt til stanglakrids hvis Reaper kommer tæt på med sine shotguns. Der så igen er elendige på lang afstand.

Med andre ord bliver spillet en slags Sten, Saks, Papir, Spock, Øgle hvor alle heltene er stærke i visse situationer og elendige i andre. Altså er vejen til sejr i høj grad brolagt med holdkombinationer, der passer til situationen, og viljen til at skifte figur når den aktuelle plan ikke virker.

Rent visuelt er figurdesignet også fantastisk. Blizzard har taget ved lære af både Team Fortress 2 og til dels World of Warcraft på det punkt. Hver af de 21 helte har deres helt eget udtryk, der dækker alt fra silhuet til kropsholdning og -form, så man aldrig er i tvivl om hvem der er hvem, selv når man bare glimter dem halvt gennem en døråbning. Og resten af spillet ser også forrygende ud. Selv hvis du banker alle grafikindstillingerne i bund ser spillet fantastisk ud, takket være en skøn, tegneserie-agtig art direction der blander fine detaljer med store flader.

Med mit GeForce GTX 960 ligger spillet stabilt over 100 billeder i sekundet med alle indstillinger sat til medium, og ligger du inde med et 980 kan du godt regne med 120-140 billeder i sekundet med alle indstillinger i top. I den anden ende af skalaen er der også godt nyt, da mange ældre systemer godt vil kunne 60 billeder i sekundet med indstillingerne skruet ned.

Overwatch
OverwatchOverwatchOverwatch

Men selvom Overwatch ser forrygende ud, så er grafikken langt fra spillets mest imponerende tekniske aspekt. Der kan være en verden til forskel på skydespil på PC, når det kommer til skydespil. Man hører ofte kræsne spillere beklage sig over at styringen i et givent spil føles løs og svampet, eller musestyringen virker underligt sejlende.

Sådan er det ikke i Overwatch. Her er styringen knivskarp, og reagerer præcis når og som man forventer det. Det er en af den slags ting der er svær at sætte ord på, for reelt er der kun to måder, det kan virke på. Enten føles det rigtigt, eller også er det lort. Overwatch føles rigtigt. Som alle de mange spil, der er afledt af Id Softwares klassiske Quake-spil (herunder Counter-Strike, Team Fortress 2, en hel generation af Call of Duty-spil, samt selvfølgelig Quake selv). Styringen, især musen, virker endda lige tanden skarpere end i det nyligt udkomne Doom, der ellers også var godt med på den front.

Samme indtryk går igen med spillets netkode (sidebemærkning: "netkode" er et rædderligt ord, som ingen ved hvad dækker over og alle bruger forkert, men det skal vi ikke hænge os i). Blizzards ellers nærmest perfekte ry fik nogle alvorlige ridser i lakken, dengang Diablo 3 udkom og var uspilleligt i starten grundet serverproblemer. Dem er der ikke nogen af i Overwatch. Spillet har kørt problemfrit siden lanceringen, og vi har kun en enkelt gang oplevet lag, der forstyrrede oplevelsen.

Dog skal der knyttes en lille kommentar til et designvalg, udviklerne tog da de byggede strukturen for kommunikation mellem spiller og server. Du vil på flere tidspunkter opleve at blive skudt af folk, du egentlig troede ikke kunne se dig, fordi du var løbet rundt om et hjørne. Sådan så det ud på din skærm, men på modstanderens skærm skød han dig, inden du rundede hjørnet. Når den slags uenigheder opstår, beslutter spillet konsekvent, at ham der skød har ret. Alt andet lige vil du komme til at stå på begge sider af den situation, men der er sikkert nogle der bliver frustrerede over det alligevel.

Hvilket leder mig hen til en af de bedste ting ved Overwatch: minimalisering af frustrationer. Spillet er gennemsyret af designbeslutninger, der er med til at minimere frustrationer over at tabe, over dårlige medspillere, over røvhuller på dit hold, og mere til. For det første varer en kamp sjældent over 10 minutter, så nederlag er hurtigt glemt, og man er straks tilbage i kampens hede. Dertil kommer fraværet af et fælles scoreboard. Der er ingen andre end dig, der kan se hvor mange kills du har, så ingen kan skælde dig ud for ikke at skyde nok eller dø for meget. Til gengæld er dine nøgletal udstyret med et lille medaljesystem, der fortæller dig om du er blandt top 3 på holdet inden for statistikker som eliminations, kills omkring banens mål, hvor meget du evt. har healet og så videre. Det er rigeligt til at motivere en i forhold til medspillerne, men tilstrækkeligt udetaljeret til at man ikke kan skrige af sine medspillere for at være idioter.

Spillets tre-en-halv spiltyper giver alle sammen sig selv, og man oplever aldrig at være i tvivl om hvad man egentlig skal, eller hvordan man bedst bidrager til sejren. Der er selvfølgelig situationer, hvor et overlegent hold stiller et forsvar op, man bare ikke kan bryde igennem. Og der vil være kampe, hvor et velkoordineret hold damptromler deres hovedløse modstandere. Men igen, det er hurtigt glemt fordi man straks er på vej ind i en ny kamp. Jeg tror mit hurtigste nederlag indtil videre var omkring to minutter. Modsat for eksempel League of Legends eller Dota, hvor et svigende nederlag godt kan tage 20 lange, seje minutter, så har man i Overwatch knapt nok tid til at surmule.

Betyder alle disse ting så at Overwatch er det perfekte skydespil? Nej. Der er visse ting man savner. For eksempel er der i øjeblikket ikke nogen måde at sammenligne sig selv med andre spillere på. Her er ingen ranglister eller divisioner eller andet, der siger noget om dit niveau i forhold til resten af verden. Betaen havde på et tidspunkt en Ranked Play-mulighed, men den blev pillet ud igen fordi hverken spillere eller udviklere var tilfredse med den. Blizzard lover at give opskriften et nyt forsøg i løbet af sommeren, men vi ved intet om hvordan den kommer til at se ud.

Og så er der også det faktum, at Overwatch intet har at byde på i forhold til solospillere. Hvis du ikke kan lide multiplayer mod andre, så hold dig væk. Her er ikke skyggen af en kampagne eller bare en slags co-op-spiltype i stil med Horde Mode eller lignende. Man kan spille sammen mod AI'en som træning, men den er så ringe at det ikke giver nogen mening. Overwatch er udelukkende for folk, der kan lide multiplayer.

Det kan jeg, heldigvis. Især når totaloplevelsen er så gennemarbejdet og finpudset som den er i Overwatch. Jeg sagde det i starten, og nu siger jeg det igen: Overwatch er det bedste multiplayer-skydespil, jeg nogensinde har spillet. Og så snart jeg har sat det sidste punktum i denne tekst, fyrer jeg op under spillet igen.

Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
Overwatch
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk gameplay, masser af variation med de mange forskellige helte, mulighed for vidt forskellige spillestile, den tekniske side af spillet er noget nær perfekt
-
Absolut intet indhold for solospilleren
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Magnus Groth-Andersen:
Jeg var stensikker på at Overwatch ikke var noget for mig. Jeg har nok multiplayer i mit liv i forvejen, og der er simpelthen ikke plads til mere. Jeg tillod mig endda at sende et hånligt grin i retning af både Dóri og Rasmus for at være hovedkuls forelskede i det. Så kom den åbne beta, og så prøvede jeg det, og det er ret så fantastisk.

Alt spiller i Overwatch, alle mekanikkerne flyder sammen til en helhed der føles godt fra kampens første sekund til dens sidste, og det er ligegyldig om du klarer dig godt eller skidt, eller om du vinder eller taber.

Dog skal det siges, at hvorimod det indhold der er i Overwatch er enestående og ganske fantastisk, så er der måske ikke så meget af det. Spillet kunne have brugt lidt flere modes, hvor man blev tvunget til at tilgå sit mål og sit hold på en fundamentalt anderledes måde. Jeg siger ikke at der burde have været en kampagne - spil må godt være enten eller i disse moderne tider, men for mig mangler der lige en ekstra mode eller to, der bryder hele rytmen.

Når det så er sagt så er Overwatch bare endnu et eksempel på, at Blizzard bare kan designe spil, og at de gør det som ingen andre. Vi ses på slagmarken, hvor jeg kommer til at tilbringe hundredevis af timer.

9/10

Brugeranmeldelser

  • Celebrix
    Efter at have spillet Overwatch siden August (ja, ved godt at denne anmeldelse er sen på den), er jeg endelig klar med en anmeldelse. Overwatch... 9/10
  • Exspechto
    Overwatch - det længe ventede Overwatch. Det var i den grad store forventninger til dette spil, faktisk i flere år. Selv havde jeg glædet mig... 8/10
Dette er en annonce: