Virtua Athlete 2K
Det er efterhånden rigtig lang tid siden at man har set et Track & Field spil til nogen konsol. Nu er ventetiden ovre!
Det er efterhånden rigtig lang tid siden at man har set et Track & Field spil til nogen konsol. De mest bemærkelsesværdige i lang tid, var Track &g Field 1 & 2 spil til PlayStation. Nu er spilproducenten Hit Maker fremme med et spil i samme stil - meget træffende efter OL stormen. Men kan Virtua Athlete 2000 leve op til dagens krav og tage arven op fra Track & Field til PlayStation?
Kun 7 discipliner!?!
Virtua Athlete 2000 har 7 discipliner. Det lyder af lidt og det er lidt! Længdespring, spydkast, 100-meter løb, kuglestød og 3 andre baner i samme stil, byder Virtua Athlete 2000 på. I 100-meter løb, skal man trykke så hurtigt man kan på knapperne, og så løber ens figur ellers der ud af! Og det er den mest kyndige opskift til at få ømme fingre i løbet af ¢ minut!
Ved længdespring skal man løbe så hurtigt man kan, og trykke på en knap på det rette tidspunkt for at lave springet. Det er spændende, og kan spilles mange gange om og om igen. Hér kræves der virkelig koncentration og præcision så det batter! Højdespring fungerer på akkurat samme måde, hvor man også skal sætte den nøjagtige kraft på sit hop.
Desværre holder de fleste af disse dele af spillet ikke helt vand. Disciplinerne bliver forholdsvist hurtigt kedelige, grundet de kun 7 baner. Der er mulighed for at få 2 ekstra atleter frem, samt masser af nye sportsdragter til dem. Det er dog ikke lige det, der skal til for at ændre på holdbarheden i Virtua Athlete 2000. Det er synd, for Hit Maker har lagt et godt arbejde bag dette spil, og hvis der var flere discipliner i samme stil, ville det ændre uhyre meget på holdbarheden!
Kanon grafik!
Grafikken i Virtua Athlete 2000 er rigtig flot. Atleternes bevægelser ser uhyre realistiske ud. Man kan se muskelstrukturen bevæge sig på modellerne, og det ser flot ud! Der er et slags OL-TV look over spillet, med replays som dem vi ser i TV, og de er rigtigt godt gengivet. Stadionet er flot, dog ser tilskuerne ret grimme ud - de er faktisk kun en stor texture!
Lyden består mest af grynt og andre lyde fra sportsudøverne og det medvirker ikke i stor grad til spillets stemning. Men lyden er der og den fungerer OK. Musik er der ikke så meget af, mest i menuerne, og den er der ikke så meget at sige om.
Prøv det før du køber!
Alt i alt er Virtua Athlete 2000 et vellykket spil, der dog har et hul i holdbarheden og de alt for få discipliner. Mit råd: Gå ned til din lokale Blockbuster og lej spillet og se så om du vil købe det eller ej. Men hvis du er en fanatisk OL/Track & Field fan, vil du absolut få valuta for pengene her!
| Grafik: | 6 |
| Gameplay: | 5 |
| Lyd: | 8 |
| Holdbarhed: | 6 |
| Vores karakter: | 8/10 |




























Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark








