Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelse

Danganronpa 1•2 Reload

Danganronpa er eksentrisk og japansk, men har alligevel formået at finde et vestligt publikum. Claus tester en samling af de to første spil til PS4...


Dette er en annonce:

Jeg må indrømme at jeg har mine fordomme når det handler om visse japanske spilgenrer. Jeg har forsøgt at komme igennem diverse visuelle noveller, men har mange gange mistet interessen halvvejs, fordi spillene er meget ordtunge, og fordi man skal sidde foran sin skærm og læse i mange timer af gangen, uden egentlig at foretage sig andet end at tage et valg hver halve time. Jeg har dog også været fascineret af formatet, fordi jeg elsker gode historier, men den japanske fortælleteknik kan være meget hård at holde ud.
Derfor vil denne anmeldelsen forsøge undgå at spoile for meget, men jeg kan nok ikke helt undlade at komme lidt ind på plottet, så nu er I advaret.

Så da Danganronpa faldt i skødet på mig, var jeg på samme tid skræmt og spændt, fordi jeg havde hørt at spillet var anderledes end den almindelige visuelle novelle, som havde taget modet fra mig så mange gange før. Spillene er udkommet på PSP, PS Vita og Playstation 4, men man kan også finde dem på PC og telefoner. Versionen her er anmeldt på PS4, og kommer med både Danganronpa 1 og 2. Derudover er der lavet et tredje spil og et sidespil, så skulle nogen fristet af denne anmeldelse, kan man få mange titler i serien.
Spillet hedder som nævnt Danganronpa, og den første del af navnet betyder på dansk "kugle" eller pistolkugle. Den sidste del betyder at "modsige" og slår man de to ord sammen giver det kontekst til en del af gameplayet, da man skal modsige argumenter med kugler. Kryptisk og japanske, men på en eller anden måde fascinerende, hvilket jeg vil komme ind på senere i anmeldelsen. Det vigtigste er dog historien, som også er ret japansk, men som også gemmer på nogle gode oplevelser.

Danganronpa 1•2 Reload
Danganronpa 1•2 Reload

Historien i Danganronpa drejer sig om Makoto Naegi, som er blevet inviteret til at gå på den prestigefyldte skole, Hope's Peak Academy. Her går kun de bedste af de bedste elever i Japan, og man kommer kun ind på skolen, hvis man har fået en invitation tilsendt. Makoto Naegi ved ikke helt, hvorfor han er blevet inviteret, da han ikke ser sig selv som den ultimative noget som helst, men han finder senere ud af at skolen, har inviteret ham, da han er den ultimative heldige elev, fordi han er blevet udvalgt. Spillet starter så med at man møder de 15 andre karakterer, som alle er de ultimative et eller andet.

Dette er en annonce:

Der er den ultimative pop-dronning og den ultimative baseballspiller og så videre. Når man så har snakket med alle andre, som skal gå på skolen, dukker der pludselig en tofarvet teddybjørn frem som hedder Monokuma. Han fortæller at eleverne er tvunget til at bo på skolen i al evighed, og den eneste måde de kan undslippe og blive studenter på er ved at slå en af de andre elever ihjel, uden at blive opdaget. Dette gør selvfølgelig eleverne paranoide og snart efter begynder der at ske det ene mord efter det andet. Teddybjørnen giver så eleverne nogle regler som skal overholdes ellers bliver alle straffet. Det samme sker hvis en morder ikke bliver opdaget, så bliver alle elever igen straffet. Man får så chancen for at opdage denne morder i en retssag i slutningen af hvert kapitel, hvor man skal vælge karakteren som har gjort udåden, men mere om det senere. Historien er ret syret til tider og den tofarvede teddybjørn, Monokuna, er med til at dette sker, mest fordi han konstant dukker op og deltager i historien på den ene eller den anden måde. Derudover ser man ham også i sine drømme, hvor han snakker om sin egen filosofi. Udover det er historien ganske glimrende og underholdende og dialogen kan være sjov at læse eller lytte til.

Dette hænger sammen med at ens med elever er meget stereotypiske karakterer. Der er anime nørden, skønhedsdronningen, biker gutten osv. og karakterernes personlighed bliver overdrevet til det latterlige og det betyder at man har nogle ret sjove samtaler, det kombineret med den klassiske Manga tegnestil, gør at samtalerne har en ret underholdende dimension. Historien en dog meget tæt forbundet med selve gameplayet og de to ting går hånd i hånd.

Danganronpa 1•2 Reload
Danganronpa 1•2 Reload
Dette er en annonce: