Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelse

Persona 5

En stilfuld sejr

Ved du hvornår, mennesker begyndte at drømme i farver? Det var dengang vi fik farve i fjernsynet. Før det havde vores drømme været i sort/hvid. Hvorfor ved jeg det? Som den artige studerende jeg er, har jeg været opmærksom i undervisningen og taget noter. Jeg kunne jo blive spurgt ind til det til eksamen. Lektier, eksamen, undervisning - på papiret bør Persona-serien ikke fungere. Hvorfor skulle man - efter en lang kedelig skoledag - vælge at tænde konsollen for blot at sidde på skolebænken igen og besvare lærens spørgsmål? Hvorfor skulle man springe sine lektioner over, for i stedet at tænde konsollen og lave lektier i spillet? Det kan virke dybt irrationelt, men læg bare alt rationalitet på hylden. Persona 5 er det bedste skoleår, du nogensinde vil opleve.

Persona er en serie, der tager sig god tid i begyndelsen. Scenen skal sættes ordenlig inden spillet giver slip og lader dig udforske Tokyo på egen hånd. Karaktererne skal præsenteres, skolelivet skal introduceres og (især) det såkaldte Metaverse. Spillet har ikke travlt, men hvorfor også skynde sig. Hastværk har sjældent gjort noget godt for en historie. Og mere end noget andet, ønsker Persona 5 at fortælle en god historie.

Dette er en annonce:

På mange punkter opretholder historien, de forventninger, fans har til den: du er den nye dreng på blokken, der - af årsager jeg ikke vil afsløre her - skal tilbringe et år væk fra sine forældre, og i stedet bo i Japans hovedstad. Tidligere spil i serien har været mere interesseret i at sende spilleren væk fra bylivet og ud mod små mindre byer, hvor mystikken kunne sprede sig i lokalsamfundet. Men selv om man nu går rundt i Tokyo, er følelsen af intimitet stadig til stede. Krisen bevæger sig denne gang ud over lokalsamfundet - den bevæger sig faktisk ud over Japans grænser - men historien holder altid fokus på hovedpersonen, Joker, og vennerne man omgiver sig med. Målet er aldrig at redde verden. Målet er at redde en ven i problemer, og hvis det samtidig betyder, at man gør verden et lidt bedre sted for mange uskyldige, så er det sekundært. Det er i de personlige forhold, du finder styrken og motivationen til at kæmpe. Persona har altid været en personlig serie - både i dit forhold til venner OG fjender - og det er et fokus der ikke er gået tabt.

Persona 5
Persona 5Persona 5Persona 5

Samtidig vender Persona 5 på mange måder vores forventninger på hovedet. I tidligere spil i serien er personerne blevet "tvunget" til at handle, fordi der er blevet taget handling mod dem. I Persona 4 er dine venner enkeltvis i livsfare, og kun ved at rejse ind i Metaverse, kan du redde deres liv. I Persona 5 er man ikke den passive modtager. Gruppen beslutter sig i stedet for at være pro-aktive, og bekæmpe de forbrydere, der formår at skjule deres umenneskeligheder for lovens lange arm... eller bekæmpe dem der står over loven og politiet.

Pludselig begynder interessante og dybt relevante spørgsmål at rejse sig: Er gruppen - The Phantom Thieves - retfærdige i deres handlinger? Er det okay de tager loven i egen hånd og går uden om retssystemet for at udføre deres retfærdighed? Det er spørgsmål som spillet ikke viger bort fra, men tværtimod tager op som et grundlæggende tema. Det er så forfriskende modigt, at de tør stille de spørgsmål, hvor andre spil kan føles så endimensionelt sikre i deres formidling af god og ond. Og det er gennemgående for hele spillet. Persona 5 ser ikke bort fra de ubehagelige emner, men takler dem direkte, uden på nogen måde at underkende vigtigheden af dem. Her er der lærere der yder fysisk og mental skade på elever, mentorer der misbruger deres autoritet over deres lærlinge til egen fordel, selvmord, sex med mindreårige og chefer der presser deres ansatte til afgrunden. Det er hårde sager, og det bliver ikke inddraget som en billig løsning til at skabe omtale. Persona 5 håndterer det hele med den retfærdighed, det fortjener.

Persona 5
Persona 5Persona 5Persona 5
Persona 5
Dette er en annonce: