Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelse

Kona

Jonathan kigger nærmere på en ganske særlig spiloplevelse.

Jeg har aldrig været i Quebec, men hvis Kona er nogen indikation på, hvordan et ferieophold ville være, så står det heller ikke ligefrem øverst på listen. Uhyggen spreder sig hurtigt i de fransk-canadiske skove, og har man ikke pakket både de lange underbukser og gerne en termokande med skoldhed kaffe, så overlever man ikke længe i den bidende snestorm, som venter en.

Kona er et overraskende omfattende spil, som endeligt er blevet bredt tilgængeligt takket være kickstarter. Det er herligt at se, at et spil som dette kan skabes på baggrund af folkets hjælp. Desværre kunne det lade til, at selv samme crowdfunding i sidste ende forhindrer spillet i at nå sit fulde potentiale. I hvert fald ender, hvad der kunne have været en stærk titel, med at være faretruende tæt på, kun at være middelmådig. Heldigvis sørger mystikken og den solide stemning for, at der stadigvæk er noget at komme efter. Og så er spillet for resten en af de bedste snestormssimulatorer, jeg har prøvet.

Kona
KonaKona

Carl Faubert, en krigsveteran som nu tjener til dagen og vejen som privatdetektiv, kører i sin pickup-truck langs landevejen i det nordlige Quebec, på en måde som vækker minder om første gang vi blev introduceret til Agent Cooper i Twin Peaks. En voiceover, i form af en allestedsnærværende fortæller, forklarer baggrunden for hele affæren: En rigmand og minemogul, William Hamilton, har ligget i konflikt med skovenes oprindelige befolkning, som mener hans aggressive forretningseventyr forbryder sig mod helligt land. Men hvad der på overfladen synes at være en sag om trivielt hærværk, viser sig dog hurtigt at stikke meget dybere. Kort tid efter sin ankomst er Carl involveret i en bilulykke, og da han igen kommer til bevidsthed, har en tyk snestorm lagt sig over området. Føreren i den anden bil er væk, og Carl er nu nødt til at undersøge byen hus for hus, for at finde ud af, hvad der foregår. Det står hurtigt klart, at hele byen synes at være forladt.

Kona ligger sig tæt op af titler som Firewatch, Everybody's gone to Rapture og Gone Home, men med et ganske solidt survival-gameplay i sin kerne. Historien er hovedsageligt fortalt igennem den efterforskning, man selv foretager. Der er ingen klare mål for, hvor man skal gå hen, og man er nødt til at rode alt igennem for at samle sig et indtryk af, hvad mysteriet drejer sig om. Det kan desværre føre til, at man overser visse ting, og afhængigt af hvor god eller dårlig, man har været til at rode hvert eneste skab og skuffe igennem, jo mere skuffende kan slutningen være. Dette spil lever på sit mysterium, og derfor skal hverken historien i detaljer eller slutningen diskuteres her, men jeg var en smule skuffet, da rulleteksterne kom frem. For det første var slutningen ikke overraskende, og man ender med at trække lidt på skuldrene over den. Var det bare det? For det andet synes spillet slet ikke at være færdigt, før det slutter, hvilket for en til at tro, udviklerne gerne ville have levet et mere omfattende spil, men ressourcerne desværre ikke tillod det. Det er ærgerligt, da den første del af spillet er forbandet lovende, og man får fornemmelsen af at være på vej ind i en solid noir-fortælling med overnaturligt krydderi, som for en til at kigger nostalgisk efter Twin Peaks og Allan Wake.

Kona
KonaKonaKona
Dette er en annonce: