Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelse

Shiness: The Lightning Kingdom

Et lille skridt mod et fantastisk eventyr.

Alle rejser begynder med første skridt. Eller i tilfældet med Shiness et flystyrt ned i en fremmed skov. Shiness: The Lightning Kingdom opfylder alle elementer, man forventer i et godt klassisk eventyr: et fremmed, magisk land, heroiske karakterer, en ondskab der skal bekæmpes - man ved den er ond fordi den hedder Dark Shi - og både gode og onde fabeldyr. Men selv om Shiness er selvsikre i sine første skridt, så snubler det stadig flere gange undervejs.

Dette er en annonce:

Det første der springer i ørene, er kvaliteten af stemmeskuespillet... eller mangel på samme. Da introsekvensen var overstået, og jeg fik kontrol over karakteren, hoppede jeg hurtigt ind i options og forsøgte at ændre sproget. Det er ikke forfærdeligt, men vi bliver forkælet med så fremragende stemmeskuespil nu til dags, at mindre end fremragende ikke er godt nok. Mange af sætningerne bliver sagt med en iver, der virker forceret og dialogen kan blive overdrevent forklarende. Heldigvis er de fleste samtaler tavse, hvor kun de større sekvenser fortjener stemmer i dialogen, men når selv den skrevne dialog indeholder en god håndfuld stavefejl, er det svært ikke at ærgre sig over, hvad der kunne have været. Om ikke andet ser karaktererne søde ud.

Shiness: The Lightning Kingdom
Shiness: The Lightning KingdomShiness: The Lightning KingdomShiness: The Lightning Kingdom

Og det samme gør verdenen. I klassisk eventyr-format adskiller de forskellige "distrikter" sig tydeligt fra hinanden. Hvor første område er grønt og frodigt, vil du hurtigt bevæge dig ind i mørke grotter, skove hvor lilla er mere dominerende, grå slotte og alt derimellem. Mens diversiteten mellem områderne formår at holde eventyret interessant, så er det selve de små hemmelige veje, der er verdenens største fordel. I stedet for kun at bevæge sig frem på sin rejse, vil du også bevæge dig tilbage, for at åbne nye tidligere utilgængelige veje. Som i god metroidvania-stil, vil en ny karakter på holdet betyde muligheder for at åbne tidligere utilgængelige ruter. Så lav altid en mental note, når du ser en port, du ikke kan komme ind af.

Alle karaktererne, du spiller som, har en speciel evne: eksempelvis kan Chado fremtrylle en sten på ryggen og kaste dem, Poky kan gribe fat i elementer som vind, vand og ild og flytte dem til forskellige krystaller og Kayenne kan flytte ting med sindet. Dette er ikke kræfter, du bruger i kampene, men til at løse gåder mellem kampene. Gåderne starter lette ud, men bliver først rigtigt interessante, når man skal sammenkoble karakternes forskellige evner, for at løse dem. Desværre bryder spillet en vigtig regel ved gåder: du er nødt til at introducere alle reglerne. Der er en obligatorisk gåde omkring syv timer inde, som forventer man ved ting, spillet ikke har introduceret. Løsningen er - på papiret - relativ simpel, men når man ikke vidste, det var en mulighed, kan det tage lang tid før man prøver. Læg oven i det et platform-element der ville føles forældet på Playstation 2, og du ender med nogle gåder, der kan blive ret frustrerende.

Shiness: The Lightning Kingdom
Shiness: The Lightning KingdomShiness: The Lightning KingdomShiness: The Lightning Kingdom

Kampsystemet skinner dog... for det meste. Kampene er altid 1 mod 1, uanset hvor mange fjender du indgår i kamp imod. Så møder du en gruppe på tre, vil du vælge en kriger, og modstanderen vil vælge en kriger, og så kæmpe I, indtil det ene hold er udryddet. Genialt koncept, for det har været muligt for udviklerne at lave et godt velbalanceret system, når man altid kæmper 1 mod 1. Selv om det kan føles meget simpelt i sin spæde begyndelse, går der ikke lang tid før du har tre krigere i din gruppe, og kan skifte dem løbende ud for mest mulig effekt. Jeg havde ønsket mig en mere naturlig måde at skifte mellem holdmedlemmer, men det fungerer, så det er ikke en stor fejl. Hvad der derimod ikke fungerer i kampene, er kameraet. Ofte var der en busk, pæl eller træ i vejen, hvilket gjorde det umuligt for mig at se, hvad der foregik. Jeg var nødsaget til at presse firkant i bund gentagne gange og håbe på det bedste.

Og det er hvad jeg fortsat gør. Håber på det bedste for denne franchise. For hvis dette er første skridt på et forhåbentligt længere eventyr, kan jeg kun forestille mig, hvad de kan udrette med fortsættelsen. For nu må vi nøjes med et godt eventyr, der er indstillet på at frustrere spilleren undervejs. Men de bedste eventyr skal jo også udfordre helten. Så tag rygsækken på skuldrene, rejseskoende på fødderne og tag det første skridt.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Farverig verden med skjulte veje, kampsystemet, de fleste gåder
-
kameraet under kampene, stemmeskuespillet, platform-delene
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: