Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelse

Expeditions: Viking

Anders har kæmpet sig igennem danske Logic Artists fortsættelse af Expeditions-serien.

  • Tekst: Anders C. Fischer

Danske Logic Artists udgav i 2013 spillet Expeditions: Conquistador. Med sådan en titel var det ikke svært at gætte, at der var flere ekspeditioner på vej. Her er så andet spil i rækken, og ligesom Conquistador skal vi tilbage i tiden, og denne gang besøger vi vikingerne. Efter adskillige timer i selskab med de danske røvere har der været plads til både glæde og frustrationer, da det ellers suveræne koncept lider under et hav af bugs. Lad os se om de skjernske vikinger i sidste ende kan holde sig oven vande.

Selve ideen til Expeditions: Viking er egentlig ret så interessant: et gammeldags turbaseret rollespil, uden magi, som handler om de danske vikinger. Dette er et glimrende valg, da vikinge-kulturen passer perfekt ind i denne sammenhæng. Der er et væld af mystik i briternes og vikingernes verden, hvor hekse, druider og stolte krigerfolk skaber en fantastisk ramme for et klassisk eventyr.

Dette er en annonce:

Spillet starter med at man skaber en karakter, som arver rollen som lensmand (det lokale overhoved) i Skjern. I bedste Dungeons & Dragons-stil skal man holde styr på sit hold, som her kaldes sin hird, og skal samtidig træffe en del taktiske valg. Man finder nemlig hurtigt ud af, at der er trusler fra de andre lensmænd, og at det ville være en god idé at danne alliancer. Disse skal dog findes i det mystiske England, da ens far ikke just var den store diplomat.

Ens mål bliver altså først og fremmest at bygge et skib og rekruttere nok mænd og kvinder til at danne en besætning. Allerede her ser vi, hvordan spillets RPG-elementer også kræver strategisk tankegang. Vil man bygge et handelsskib, et krigsskib eller noget midt imellem? Hvilken slags hold vil man sætte sammen? Vil man danne tætte alliancer eller handelsruter, eller vil man plyndre, når man endelig er kommet til England?

Expeditions: Viking
Expeditions: VikingExpeditions: VikingExpeditions: Viking

Dette yderst interessante koncept er faktisk også rigtig veludført på mange parametrer. Den historiske afbildning er spot-on, og der er virkelig gået i dybden med både den danske og britiske setting i 700-tallet. Spillet sparer ikke på tekst, og den velskrevne dialog giver velrundede og troværdige karakterer, hvilket altsammen gør at man gider fortsætte. Dette er imponerende, da kun udvalgte linjer i dialogen er indtalt, og alt andet er ren tekst. Alt fra forhandlinger til reaktioner fra ens hold-kammerater virker autentisk, og som helhed har vi at gøre med et univers, som man lever sig ind i.

I tidens ånd får man muligheden for at indlede romancer, og ikke kun på tværs af kønnene. Dermed fik min karakter, Balli, et meget tættere forhold til bueskytten Ketill, da Ketill en aften ikke er vendt hjem til lejren fra sin jagt. Her sidder han i skoven, nedtrykt og traumatiseret, og stirrer på et rådyr som stadig ikke er dødt. Han ramte det forkert, og kunne ikke tage livet af det. Da Balli, min karakter, gør det for ham, får Ketill det bedre. De to kigger hinanden dybt i øjnene, og i dette øjeblik spørger Ketill ind til, hvorfor jeg mon aldrig har kigget efter piger. Jeg svarer, at andre ting optog mine interesser. Dette glæder naturligvis Ketill, og de to får en spændende aften i teltet. Herfra er Ketill naturligvis fuldt trofast, men det er ikke alle holdkammerater der billiger den homoseksuelle romance.

Rejsen man kommer på her er ganske velfortalt, og historien og karaktererne hænger for det meste rigtig godt sammen. Ens valg flettes godt sammen med historien, og derfor føles ens storyline hurtigt som ens egen. Dette leder til det helt store spørgsmål i Expeditions: Viking: hvilken slags viking vil du være? Plyndrer du klosteret og deler byttet med de lokale banditter, eller sender du dem på flugt og får lokal hæder for dine gerninger? De gode folk inde hos Logic Artists har naturligvis ikke gjort det helt nemt for os, og derfor er disse banditter blot skibbrudne stakler. Der er mange interessante valg i spillet, og det er aldrig helt klart hvilke konsekvenser man skal regne med.

Dette koncept kunne passe ind i mange slags rollespil, men her er man altså gået med et klassisk turbaseret isometrisk rollespil. Når man ikke er i kamp eller vader rundt og taler med folk i byerne, så er man på et stort landkort, hvor man slår lejr eller rejser mellem byer. Der For RPG-fans med hang til strategi, så er der masser af detaljer at rode rundt med her. Fra karakterernes evner til opgradering af din hjemby, så er der et væld af beslutninger og muligheder for at skræddersy oplevelsen og karaktererne, og der er tale om et både kompliceret og langt spil.

Expeditions: Viking
Expeditions: VikingExpeditions: VikingExpeditions: Viking

Her kommer vi naturligvis til den mere tekniske afdeling, nemlig spillets diverse systemer, som faktisk er mere anderledes end det ret gennemsnitlige interface lige giver udtryk for. Eksempelvis får man i Viking kun points for at gennemføre quests, modsat de fleste spil, hvor ens sværdfægtergrad f.eks. stiger jo mere man slås med sværd. Det er et åbent D&D-agtigt system, hvor man kan skabe ret varierede karakterer. Dette skyldes, at man ikke er bundet til en bestemt evne med en bestemt type karakter. Derimod kan alle stige i rang i alle evner, så længe de har høj nok strength, finesse, perception osv. Dvs. du kan have en bueskytte som også kan heale, eller en berserker-kriger som kan bruge en stenslynge, hvis du vil det. Ikke alle kombinationer giver mening, men de er mulige.

Nu kommer vi til den turbaserede kamp, og den er der masser af! Egentlig er det et ganske fint kampsystem, hvor man bevæger sig rundt på hexagonale felter. Man kan bruge evner og items mod modstanderen, eller til at hjælpe sine allierede. Man skal finde dækning mod bueskytter, og skal sørge for at mænd uden skjold ikke er alt for blottede. Måske mest interessant, så skal man passe på ikke at åbne for fjendernes attack of opportunity," hvilket sker, når man passerer forbi dem. Kampene er både sjove og udfordrende, og er hovedsageligt ganske ligetil.

Mange af systemerne i Viking spiller mod hinanden. Eksempelvis afhænger ens evne til at handle i England af ens omdømme, og i det første lange tid vil mange slet ikke handle våben med en. Først når man nærmest er en lokal helt vil dette system give en fair priser på våben, mens man gennem visse quests godt kan låse op for rimelige handler med f.eks. tømmer og andet. Sammen med det faktum, at loot i det første lange tid er ret kedeligt, så gør dette langsommelige handelssystem, at meget af det sjove først kommer langt inde i spillet, og man kunne ønske sig at spillet måske åbnede lidt hurtigere op, så man fik en ordentlig fornemmelse for hvad det har at byde på.

Expeditions: Viking
Expeditions: VikingExpeditions: VikingExpeditions: Viking
Expeditions: Viking
Expeditions: VikingExpeditions: VikingExpeditions: Viking
Expeditions: Viking
Expeditions: Viking
Dette er en annonce: