Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Deformers

Deformers

The Order: 1886-studiet prøver med noget helt andet, men er det lykkedes denne gang?


I 2014 gjorde udvikleren Ready at Dawn for alvor væsen af sig selv med udgivelsen af The Order: 1886. De har brugt meget, meget lang tid på at designe den grafikmotor der lå til grund for spillets storslåede grafiske detaljegrad, og har spenderet måned ud og måned ind på at finpudse de mindste visuelle detaljer, lige fra den måde Galahads kappe bølgede på til den måde enkelte objekter reagerede på fysisk berøring. Dog skuffede spillet på en række fronter, og netop på grund af den lunkne modtagelse lod det til at Ready at Dawn vil sive ud af spilbranchens helhedsbillede, og værre endnu, at deres teknologi ville gå i glemmebogen.

Dog er de nu tilbage, og denne gang med et lidt andeledes projekt. De har nemlig netop udgivet Deformers, et arenaspil hvor nuttede kuglelignende væsner i nærmest alle tænkelige former og farver tonser rundt og skal skubbe hinanden udover platforme, skyde og generelt bare gøre tilværelsen besværlig for hinanden. Spillet er bygget med samme teknologi som The Order: 1886, og viser præcis hvor bred grafikmotoren egentlig er. Men hvordan er spillet inde bag det farverige design? Det skal vi finde ud af.

Dette er en annonce:

Jeg siger det med det samme, for så tager vi da bare tyren ved hornene fra starten af - Deformers kan ikke nydes offline, der er ingen split-screen, så den eneste måde du kan drage fordel af det farverige rabalder er hvis alle sukker og punger ud, og får sig en stabil internetforbindelse. Vi kan vist alle blive enige om, at det ikke ligefrem er et skarpt move for Ready at Dawn, netop da spillet ligger sig op ad den sofatradition der har gjort blandt andet Rocket League til sådan en stor sensation. Er dette dog en petitesse for dig, jamen, så har du vundet i livets lotteri, men det føles mangelfuldt fra start til slut.

Deformers
DeformersDeformersDeformers

Når du og dit følge så har betalt den relativt lille pris på cirka 150 kroner, så er det bare om at komme i gang. Deformers kan tilbyde en håndfuld modes, hvoraf de fleste involverer at rulle rundt som det kuglelignende væsen du er, og skubbe andre modstandere udover kanten af banen, eller såmænd bare tonse ind i dem nok gange til at de splatter ud. Nemt. Når modstanderne dratter om udskiller de slim, og ruller du henover hvad der kun beskrives som de sørgelige rester af dine nuttede fjender, jamen så bliver du større, og har dermed mere magt på slagmarken, men er også mere sårbar. Der er derudover mulighed for at gør sig selv firkantet som et slags defensivt træk, eller at bruge pick-ups i bedste Mario Kart-stil, der giver dig et enkelt men kraftfuldt strategisk træk. Det hele dufter nok så fint af en smal med strategisk dyb multiplayer-titel, men stop og stands, for der er en række fundamentale fejl til stede her, der gør sit kedelige indtog meget hurtigt.

Ser du, banerne i Deformers er ret store, og din lille, hyggelige slimklat er ret lille. Godt nok kan du blive større ja, men for at kunne støde ind i dine modstandere skal du lade evnen op ved at holde R2-knappen inde, og som en anden rambuk flyve forventningsfuldt ud i omgivelserne, med håbet om at ramme dine modstandere. Men 95% af gangene sker det ikke, og det vi i stedet ender med er farverige slimklatter der flyver rundt omkring, og rammer ingenting. Dertil kommer evnen til at skyde med R1, der dog hverken føles synderligt responsivt eller effektivt i kamp, og det skyldes (you guessed it) også at alle simpelthen bevæger sig for hurtigt. Det eneste reelle værktøj er at gå efter de førnævnte pick-ups, der om ikke andet giver dig en kortvarig fordel.

Deformers
DeformersDeformers

Og det er sådan Deformers... ja, er. Der er Deathmatch og Team Deathmatch, og hvis du, ligesom jeg, ikke helt forstår pointen med designfilosofien, så kan du prøve Form Ball, en skamløs kopi af Rocket League, hvor du i stedet skal få en overdimensioneret fodbold ned i modstanderens net. Innovativt er det ikke ligefrem, og spændende, nej, det er det heller ikke.

Vi ender ved spillets Workshop, der hvor spillet får lov til at skinne allermest, nemlig ved sit udseende. Her kan du købe nye designs til din lille slimklat, og heldigvis har Ready at Dawn proppet tonsvis af gakkede kostumer ind her, der både giver en motivation til at fortsætte, og også til at have flere karakterer parat ad gangen. Jeg selv forelskede mig en lille, tyk rullende hamster, som jeg udstyrerede med et par Harry Potter-briller... Hamster Potter. Så bliver livet bare ikke bedre. Du optjener konstant mere valuta, som kan bruges på nye kostumer og accessories. Dybt er det ikke, men det er sjovt, altså, en af dem er en vandmelonsmand med åben mund.

Alt i alt gør Deformers desværre dog ikke særlig meget, og det det gør lykkedes ikke helt rigtig. Det er en fantastisk sans for farve, visuel detalje og skaberglæde, og det er om ikke andet nok til at hjælpe spillet med at skille sig ud. Men laver man en multiplayer-titel som denne, så skal der være strategisk dybde, og den er forsvundet som dug for solen. Beklager Ready at Dawn, om igen.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Stadig en fantastisk grafikmotor, tonsvis af farve, sjove karakterer, multiplayer-kaos.
-
Ingen lokal multiplayer, ingen taktik eller strategi, manglende dybde, Form Ball rammer forbi målet.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: